Ulla Lauridsens blog

Okay, skyd mig

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 18. april 2014

Min seneste forfatter lider af den samme totale mangel på respekt for våben som alle andre, jeg hidtil har mødt:

I could see the strange flat-nosed Glocks in the corner of my vision, aimed at the dead man on the ground and also at my face. The safety catches were released.

Please, put me out of my misery! Glocks er simpelthen berømte for ikke at have en traditionel sikring. De har en tre sikringer, to indre og en ydre. Den ydre, som er den interessante her, er indbygget i aftrækkeren. Jeg er altså nødt til at skrive:

I udkanten af synsfeltet skimtede jeg de sære fladnæsede Glocks rettet mod den døde mand på jorden, men også mod mit ansigt. Der var fingre på aftrækkerne.

Den bedste måde, jeg her kan signalere, at de er parate til at skyde, er ved at skrive, at de har fingre på aftrækkerne, hvilket professionelle soldater eller politibetjente først har, når de er indstillet på at skyde umiddelbart. Faktisk flytter man først fingeren til aftrækkeren, når man har truffet beslutning om at skyde, hvad de selvfølgelig ikke har her, men hvad skal jeg gør? Jeg har erstattet en gigantisk unøjagtighed med en, der væsentligt mindre.

Men hvad med det engelske publikum? De bliver pisset ned ad nakken, fordi forfatteren ikke alene er uvidende, men tilsyneladende også ligeglad. Det er jo ikke sådan, at det her er svært at finde ud af på nogen måde. Man kan læse den lange, grundige Wikipedia-artikel, f.eks. Det kunne redaktøren også have gjort. Den kluntede formulering ‘The safety catches were released’ burde jo tippe enhver om, at forfatteren ikke ved noget om våben. Jeg har brokket mig over det før, men jeg tror simpelthen, der er en mangel på respekt for fakta på dette område, fordi det betragtes som generelt underlødigt. Våben er ikke noget, pæne mennesker beskæftiger sig med. Fair nok, men så skulle de lade være med at skrive om dem.

Gagging

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 11. april 2014

Jeg løb ind i et lille problem med den bog, jeg er ved at oversætte:

          There was blood in her mouth and her face hurt. Everything hurt. The blood was coming from her nose and it caught in her throat and made her choke back the sickness.

She stopped, gagged, then began to move again.

To gag er svært at oversætte. Mange gange kan man skrive ‘fik opkastningsfornemmelser’, men ‘Hun standsede op, havde opkastningsfornemmelser, og bevægede sig så igen’ spiller bare ikke.

Her er min oversættelse med kommentaren til redaktøren:

Hun standsede, spyttede, og krøb videre.

Kommentar: Jeg ved godt, det ikke er rigtigt, men ’undertrykte sin opkastningsfornemmelse’ duer ikke her, hvor sproget er enkelt for at vise, hvor lammet hendes sanser og tænkning er. På jysk findes det helt rigtige ord for ’gagged’ faktisk: kvæbbede. Men det går nok heller ikke.

Well … Jeg søgte på ‘kvæbbe’ her til morgen, og jeg har en kollega, der har dristet sig til at bruge det:

Cobb løftede sit hoved fra gulvet for at kaste op igen. Der var ikke noget tilbage i hans mave, og det eneste, han kunne gøre, var at kvæbbe, inden han igen faldt sammen på burets gulv.

Det er Thomas Munkholt, i en ungdomsbog, Dyregalskab, der udkom på forlaget Phabel (Peoples Press Jr.) i 2009. Det glæder mig, at det kan lade sig gøre. Ordet findes slet ikke i Ordbog over det danske Sprog på nettet, men hvem siger, vi ikke kan udvirke dets optagelse? Det er et ord, der lever i det danske sprog, omend det formentlig er regionalt. Det dækker et behov.

Dum i går, dum i dag

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 4. april 2014

Formodentlig lige så dum i morgen. En journalist argumenterer for, at ebøger bør være meget dyrere end papirbøger, fordi man kan få dem med det samme. De er ikke bare en bog, de er en serviceydelse.

http://www.digitalbookworld.com/2014/content-pricing-consultant-ebooks-should-be-much-more-expensive/

Nu kender jeg ikke denne Luby, men det plejer at være socialister, der ikke begriber hvordan markedskræfter fungerer, og det er mærkeligt, for det er Marx, der har skrevet de gyldne ord om, at en tings værdi er dens brugsværdi, mens prisen ene og alene bestemmes af, hvad folk vil give for den pågældende vare. Det kan altså godt være, ebøger har en særlig værdi i snedækkede egne, men det får ingen indflydelse på prisen, medmindre forbrugerne er enige med Luby, og det står tilbage at se.

Ebøger vil på længere sigt komme til at koste det, som ebøger kan koste. Forlagene vil forsøge sig frem og finde ud af, hvad folk vil give for ebogen i forhold til papirbogen. Bestemmende vil formodentlig også være, hvor opsatte forlæggerne er på at sælge ebøger i forhold til papirbøger – hvad det er værd for dem at sælge en ebog i stedet for en papirbog, der skal trykkes, lagerføres og forsendes. Som minimum vil forbrugerne formentlig få den difference i omkostninger i rabat på ebogen, medmindre folk vitterlig bliver så vilde med ebøger, at de er villige til at give en overpris for dem.

Det kunne man godt forestille sig. I dag er det sådan, at hardbacken kommer længe før paperbacken og til en langt højere pris. Den overpris giver man for at kunne læse bogen mens den er ‘aktuel’. Er det mindre vigtigt, eller har man ikke råd, venter man på paperbacken.

Hvad nu, hvis forlagene sendte ebogen ud først? Hvis det var dén, der blev anmeldt og hypet? Så ville first movers læse ebogen i stedet for at vente på papirbogen, og måske endda give en pris for ebogen, der var lige så høj. Det kunne i hvert fald gøres med den seneste King, Follett og Brown og formentlig også mange andre med en entusiastisk læserkreds.

Man kunne også tænke sig, at folk fik ebogen med det samme, hvis de forudbestilte hardbacken hos forlaget.

Det er alt sammen op til forlagene, så længe de husker, at markedskræfterne er ligesom naturkræfterne – de er ikke til forhandling

Nyt om ebøger

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 14. februar 2014

Jeg ved godt, den kører rundt på twitter, Facebook osv., men den her rapport må I ikke gå glip af: E-bøger er ikke alene mere dominerende på det amerikanske marked end hidtil troet, de udgives også i høj grad af selvudgivere, og disse selvudgivere tjener gennemgående væsentligt mere end forfattere, der udgiver på de store forlag.

Vi er sandsynligvis ikke nået så langt i Danmark endnu, men det haster i hvert fald med at få afklaret, hvad ebogsrettigheder skal koste, og hvad vi som forfattere og oversættere skal have i bibliotekspenge for ebøger.

På støtten

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 29. januar 2014

Som I kan se, har jeg bredt emnet ud her – mindre om oversættelse, mere om mine personlige meritter. Det er Rasmus Dahlbergs fødselsdag, og i kombination med en ting, der skete i går, minder det mig om noget: Da jeg for fire år siden lejede mig ind på hans kontor, fablede jeg allerede jævnligt om selvudgivelse. Han stillede sig op ved tavlen og gennemgik kort og anskueligt de økonomiske realiteter i at selvudgive på papir. Han vidste alt om det, for han stod bag Plan B-serien. Og så sagde han noget vigtigt: ‘For de fleste mennesker er der ingen penge i at skrive bøger – det handler om at markedsføre sig selv som ekspert og sælge konsulentydelser’. Aha. Det har stadig en vis vægt at sige ‘jeg har skrevet en bog om det’.

Den regel gælder selvfølgelig ikke skønlitteratur, og der findes folk, der tjener penge på bøger, men for sådan en som mig er det rigtigt. Jeg er begyndt at betragte alt, hvad jeg skriver, som et middel til noget andet, ikke som et mål i sig selv. Jeg spørger mig selv hvad er mit sigte med at skrive og udgive det her? Indtil videre har svaret mest været at hjælpe folk. Jeg har udgivet to korte bøger, en om stenalderkost, som sælger godt, og en om hvordan man hjælper sit eget ordblinde barn med at lære at læse. Begge emner er hjerteblod, og jeg ved bøgerne har hjulpet folk – jeg hører fra tilfredse læsere – men indtil videre har jeg ikke profiteret i form af afledte indtægter. Jeg har ikke forsøgt, fordi jeg ikke føler, jeg nødvendigvis er rustet til at hjælpe folk live. Eet er søkort at forstå …

Men for nu at vende tilbage til det, der skete i går: Jeg fik tilsagn fra MV-Nordic, tidligere Mikroværkstedet, om at de vil støtte udgivelsen af ordblindebogen. Det betyder, at jeg kan hyre en grafiker til at lave et professionelt omslag, og det er vigtigt, for målet er helt enkelt at sælge den til bibliotekerne, så den kommer ud hvor folk har brug for den. Jeg er sikker på at mange forældre til ordblinde børn i deres kvide går på biblioteket for at finde en kur – og der vil jeg så stå og se troværdig ud.

Som en del af vores aftale modtager Mikroværkstedet et antal eksemplarer, og det er næsten det fineste ved det, for jeg regner med at disse eksemplarer kommer i hænderne på nøglepersoner som first mover-typerne blandt forældre, specialundervisningslærere og andre fagfolk.

Andre formater

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 25. januar 2014

Jeg sagde det jo (for et par år siden), her:

Med e-bogen bliver det igen relevant at udgive kortere værker, som det i en periode har været svært at få økonomi i at trykke som papirbog:

The short novel in particular is experiencing something of a renaissance, and to encourage this, Manchester Metropolitan University has launched a new Novella Prize specifically for works published as e-books. Short stories, you might think, should appeal to those who say they have little time to read. They used to do so. A hundred years ago, and indeed into the mid-20th century, there were lots of magazines that regularly published short stories, both in Britain and America. Authors such as Kipling, Wodehouse, Somerset Maugham, F Scott Fitzgerald, H E Bates and John Cheever were not only masters of the genre, but did very well out of it. Then the market dried up. The magazines folded, or, if they survived, published fewer and fewer stories. Consequently, though young authors often sensibly begin by writing short stories, they have for a long time found that they earned little from them, and turned to other forms. This is natural. Authors do respond to the market. As Maugham himself observed, when there is a demand for verse dramas in five acts, authors will be found to supply it. When there is no such demand, they write something else. Only a fool batters his head against a brick wall.

http://www.telegraph.co.uk/culture/books/booknews/10593535/E-readers-A-new-chapter-in-the-history-of-the-novella.html

Absurd prispolitik

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 23. januar 2014

Jeg har skrevet om prisen på ebøger før, men det her tager prisen hjem:

Formats

Amazon Price New from Used from
Kindle Edition $14.24
Expand Hardcover $13.86 $3.47 $0.12
Expand Paperback $9.89 $6.07 $5.89

Den spiller bare ikke. En ebog der er dyrere end både hardcover og paperback – hvad I alverden skulle få nogen til at købe dén?

Det er sikkert en fejl – forlaget har måske sat papirbøgerne ned og glemt at lade ebogsprisen følge med, men alligevel.

Meget a propos skriver Stormwolf om idéen med at leje e-bøger, her: http://www.michaelastackpole.com/?p=3386

Han ville ryste endnu mere på hovedet, hvis han så Mofibos forretningsmodel, men selvfølgelig – svaret for både Oysterbooks og Mofibo og de andre er, at en stor del af kunderne vil skrive sig op og betale måned efter måned i årevis, mens de bruger ydelsen mindre og mindre og i mange måneder slet ikke. Samme model som Fitness-centeret. Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt som man siger.

Mon ikke, det er det samme for Gyldendal. Den smart navngivne ‘Read(y)’-tjeneste skal koste 199 kr. om måneden for streaming af udelukkende business-bøger. Man skal godt nok være fremme i skoene med sin erhvervsmæssige læsning, hvis det skal være en god forretning for andre end Gyldendal – men ikke mine ord igen, for jeg er aktionær.

Kristine Kathryn Rusch diskuterer også prissætning for tiden, og har mange gode pointer: http://kriswrites.com/2014/01/15/the-business-rusch-pricing-discoverability-part-7/

Hun fik mig faktisk til at forstå, at min kommende bog skal være dyrere end jeg umiddelbart tænkte, fordi boghandlere jo ikke gider handle med bøger, de ingenting tjener på (duh!).

simplify, simplify

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 3. januar 2014

Jeg har som sædvanlig været ved at evaluere mit liv her mellem jul og nytår. En af de ting, jeg fandt ud af, er at jeg er træt af at blogge her. Det tager tid at skrive indlæggene, og det faste skema – tirsdag og fredag – er ikke ligefrem et pres, men i hvert fald endnu to punkter på arbejdsprogrammet.

Det bliver sværere og sværere at finde på noget nyt, og jeg er begyndt at gentage mig selv. Der er heller ingen nævneværdig kollegial samtale eller andre fordele forbundet med bloggen, som kunne gøre det umagen værd for mig.

Det korte af det lange: Bloggen bliver liggende, så man kan læse den. Hvis jeg får en god idé til et indlæg, skriver jeg det naturligvis, men hvis du, ærede læser, ønsker at se eventuelle ny indlæg, bør du benytte dig af muligheden for at abonnere.

I ønskes alle sammen et sundt og lykkeligt 2014

Glædelig jul!

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 20. december 2013

2013-12-15 12.03.24

Med denne buffet af begærsobjekter kærlighedserklæringer vil jeg indstille belæringer og forklaringer for i år. Hav en rigtig god jul og et godt nytår.

Aldrig stoppe et svært sted

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 17. december 2013

Altså, Hemingway og jeg er enige om (jeg måtte bare skrive den sætning) at man skal stoppe, mens det går godt:

The best way is always to stop when you are going good and when you know what will happen next. If you do that every day … you will never be stuck.

Nu er jeg jo ikke kunstner og skal ikke selv finde på noget, men det gælder også for oversættelse, og velsagtens i ethvert fag, at det er rigtig dumt at standse dagens arbejde på et punkt, hvor man skal begynde morgendagen med at løse en vanskelig opgave.

For en oversætter uden fast bagkant kan det nemt gå sådan, at man bliver ved, indtil man løber sur i det, og det er altså en rigtig dårlig idé – fordi det svære stykke så er det, man skal starte med næste dag. Jeg vil derfor råde til, at man på forhånd beslutter, hvor man skal standse. Er det et bestemt klokkeslet, er det ikke sandsynligt at man rammer et mere end almindeligt svært sted. Har man det privilegium at arbejde med løs bagkant, kan man bestemme et fornuftigt slutpunkt fra morgenstunden (det er under alle omstændigheder en god idé). Når man til det slutpunkt, og stadig har energi til mere, kan man gentage proceduren – så længe man bare sørger for at finde et egnet sted.

Der er dog en enkelt undtagelse: Nogle gange skal et problem bare have lov at rumle i baghovedet eller underbevidstheden eller hvor det nu er, den slags bøvl boltrer sig. Løsninger kan være flinke nok til at dukke op af sig selv. I så fald sætter jeg en klamme omkring det og går videre til et sted, hvorfra det vil være nemt at komme videre næste dag. Og hvor er det så? Det er selvfølgelig forskelligt afhængig af typen af bog. Et nyt kapitel kan være et godt sted, hvis der er en cliffhanger. En side med dialog kan være et godt sted – personligt synes jeg dialog er nemt og sjovt at oversætte, og jeg tror ikke, jeg er alene.

Hvad med jer andre? Har I en kvote eller et klokkeslet eller bliver I bare ved, til I dejser?

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.