Glædelig pinse

Some keep the Sabbath going to Church – (236)

BY EMILY DICKINSON

Some keep the Sabbath going to Church –
I keep it, staying at Home –
With a Bobolink for a Chorister –
And an Orchard, for a Dome –

Some keep the Sabbath in Surplice –
I, just wear my Wings –
And instead of tolling the Bell, for Church,
Our little Sexton – sings.

God preaches, a noted Clergyman –
And the sermon is never long,
So instead of getting to Heaven, at last –
I’m going, all along.

Genial annoncetekst

Set på ‘Skyttens marked’:

Fra kommende dødsbo begynder jeg nu at sælge ud af mine våben. I første omgang sælger jeg en meget sjælden Colt Gold Cup National Match 9mm, med taske, bælte, hylster og 3 magasiner for kr. 14000. Ved samme anledning sælger jeg en også flot og velholdt Pardini SP cal. 22 i kuffert for kr. 4000.

Den minder mig om Hemingways berømt historie i seks ord: ‘For sale: Baby shoes, never used.’ Den har åbenbart givet anledning til en hel genre.

Tilsvarende forsøg på selvbiografier. Nogle bedre end andre, som sædvanlig.

Petitjournalistik

Overskrift i The Telegraph:

If you want to write like Hemingway…
Fountain pen sales are soaring because they take us to a simpler, more romantic world.

Det er faktisk lidt sjovt, eftersom Hemingway selv sagde, at hans edge bestod i, at han skrev med en blyant:

Although he did use the typewriter, the pencil remained for Ernest Hemingway the preferred writing instrument, a conductor of feeling, place and emotion to the reader. There is a permanency in a typewritten text, a rigidity, something that yields reluctantly to revision. But a pencil-written text keeps the writing “fluid longer so that you can better it easier”, writes Hemingway On Writing:

After you learn to write, your whole object is to convey everything, every sensation, sight, feeling, place and emotion to the reader. To do this you have to work over what you write. If you write with a pencil, you get three different sights at it… First when you read it over; then when it is typed you get another chance to improve it, and again in the proof. Writing it first in pencil gives you one-third more chance to improve it… It also keeps it fluid longer so that you can better it easier”.

Ikke et ord om fyldepenne. Og hvad lige præcis Hemingway angår, synes ordene ‘simpler’ og ‘romantic’ at være uhyre malplacerede. Hans liv var alt andet end ukompliceret, og jeg ved ikke hvor romantisk det er med fire ægteskaber, alkoholisme og selvmord. Men hvad pokker – læserne ved heller ikke bedre.

Under eventuelt

Jeg skal til møde i bestyrelsen i Oversætterforbundet på lørdag – er der noget, jeg skal tage op under eventuelt?

I kan naturligvis altid skrive til formanden eller et af de øvrige medlemmer, men siden jeg har dette forum, ville jeg lige spørge.

I kan eventuelt skrive til mig privat på ullalauridsen -gæt selv hvad – hotmail.com

Et kig over skulderen

En engel, der har forelsket sig for første gang:

“Better dead than never, huh?” she replied.

Okay – det er en subtil og vittig, men ikke voldsomt begavet variation af talemåden ‘better late than never’.

Vi siger heldigvis noget, der ligner meget og betyder det samme: ‘Bedre sent end aldrig’. Hvad gør jeg? Jeg har besluttet mig for at droppe den direkte benævnelse af det forhold at hun er død til fordel for en fremhævelse af, at det er for sent. Det er for sent, men ikke fordi hun er død.

”Bedre for sent end aldrig, hva’?” svarede hun.

Grundlæggende den samme betydning: At det er bedre at have følt kærlighed, selvom den ikke kan realiseres, end ikke at have oplevet den.

 

Balance

Jeg har skrevet om hjemmeværnet før, og jeg er i al almindelighed glad for mit engagement i Politikompagni Odense. Jeg får nogle andre udfordringer end jeg får i mit lidt klaustrofobiske oversætterliv eller ville få på en akademisk arbejdsplads.

Kristi Himmelfartsdag stod jeg for eksempel ude på en vej mellem Odense og Villestofte, som løberne i Eventyrløbet skulle krydse, og som jeg og en kollega skulle spærre af for kørende trafik, så løberne ikke blev kørt ned. Omtrent det første der skete var, at der kom en rutebil kørende. Jeg standsede den og sagde til chaufføren at vejen lige om lidt ville blive spærret af tusindvis af løbere. Jeg vidste at denne rute sidste år var lagt om, og at busserne generelt også i år var lagt om, så jeg tænkte at netop denne chauffør nok ikke havde fået budskabet. Jeg rådede ham venligt til at henvende sig til selskabet for at sikre, at den næste chauffør hørte om ruteændringen. Ellers kunne vedkommende, vidste jeg af erfaring, komme til at holde stille i en lille time, og det ville ikke være populært. Det er uendelig meget nemmere at forebygge end at helbrede ude i trafikken.

Der gik dog ikke mange øjeblikke før jeg havde min øverstbefalende i radioen: Busselskabet havde klaget til politiet over mig/os/arrangementet, og jeg måtte sørge for at busserne kom igennem. Jeg fortalte ham, at det ikke kunne lade sig gøre at holde en massiv strøm af løbere tilbage. Han sagde, at jeg ikke måtte holde løberne tilbage. Jeg sagde, at det var det ene eller det andet. Han sagde ‘Du må bare få det til at glide – slut.’ Right.

Vi joker ofte med at ja, hjemmeværnet er frivilligt arbejde: Det er frivilligt den dag vi melder os. Resten er tvang.

Det er faktisk den slags ting jeg elsker ved hjemmeværnet. Jeg får lejlighed til at bruge og udvikle helt andre evner end i det daglige. Jeg er blevet uddannet befalingsmand, hvilket var meget krævende og personligt udviklende. Jeg er rekrutteringsofficer, hvilket betyder at jeg har ‘ansættelsessamtaler’ med alle der gerne vil ind i kompagniet. Det bringer mig ind i hjem og i kontakt med mennesker jeg ellers ikke ville besøge, og de fortæller mig beredvilligt om deres liv og deres drømme (jeg har naturligvis tavshedspligt). Jeg sidder også med i befalingsmandsgruppen, hvor kompagniets daglige drift planlægges og eventuelle problemer vendes.

Det kan faktisk være svært at holde en rimelig balance mellem mit lønnede og mit ulønnede arbejde. Det sidste tenderer til at være sjovere. I næste uge er jeg for eksempel inviteret med til en kontroløvelse (hærens svar på eksamen) for det hold soldater, der skal til Afghanistan som det næste. De mangler politihjemmeværnsfolk, der vil være figuranter – vi skal spille afghansk politi, som de skal øve sig i ‘mentoring’ over for. Der er til alt held indkvartering i telte og bespisning med feltrationer hele ugen, og dét tipper trods alt valget til fordel for hjemmekontoret.

Hvad gør I andre for at vedligeholde sociale og andre færdigheder i det ensidige og ensomme erhverv vi har valgt?

Myopisk

Jeg havde læst om det på Bogmarkedet.dk, og nu er der en stor annonce i Forfatteren 3/2012: Gyldendal udskriver en konkurrence om at skabe fremtidens interaktive, digitale børnelitteratur.

Det er en supergod idé, men desværre fremgår det af teksten, at det alligevel ikke er det, de gør:

Derfor inviterer vi alle interesserede, der har en børnehistorie i ærmet, en streg at illustrere den med og forstand på digital formater, til at deltage [...]

Hold da op – man skal diske op med både fortællekunst, tegnekunst og forstand på digitale formater. Der står til gengæld ikke noget om videreudvikling og rettigheder til konceptet for den eller dem, der vinder konkurrencen.

Jeg troede i min – ja, undskyld – større visdom, at de ville udvikle et nyt blandingsmedie, noget som et team af spiludviklere eller andre kreative mennesker kunne byde på, og som derefter kunne udvikles, måske endda mønsterbeskyttes, og endelig ‘fyldes’ med indhold fra mange forfattere, illustratorer, musikere osv.

Men nej, de søger umiskendeligt et værk, en historie med ‘streg’ og det hele. Og så – forresten, nu I er i gang – beder vi jer om at levere et helt nyt, interaktivt digitalt format og et par andre småting:

Oplægget skal indeholde:
• En beskrivelse af konceptet/fortællingen/ideen i tekst (max. 1 A4 side)
• Beskrivelse af funktionalitet og ønsket læseoplevelse (max. 1 A4 side)
• Visualisering af koncept og særlige funktioner
• Skitser til illustrationer og 3-5 rentegninger af de vigtigste figurer/personer
• Beskrivelse af tekniske platforme
• Produktionsbudget og overordnet projektplan
• Kontaktoplysninger på alle involverede parter

http://www.gyldendal.dk/artikler/konkurrencedigitalbornebog

Hvor sandsynligt er det egentlig at de to overordnede kvaliteter, den dygtige børnebogsforfatter og den brillante digitale udvikler, kan findes i den samme person? Man kan ganske vist fodre svin med forfattere, men den virkelig kreative digitale udvikler er optaget andetsteds og gider næppe forsøge at samle et team med rentegner og forfatter for at deltage i en konkurrence om 75.000 kr.

Det virkelig tåbelige er, med andre ord, at den der skal nytænke og genopfinde billedbogen til det 21. århundrede, også skal levere en konkret fortælling. Og ‘rentegninger af de vigtigste figurer,’ for at det ikke skal være løgn. Den helt rigtige tekniske løsning kan tydeligvis falde på en lam historie eller blodfattige billeder, og hvem gider investere deres tid med de odds?

Det lyder desuden som om Gyldendal har tænkt sig at betale for værket, men ikke for konceptet, som jo ellers vil være det virkelig værdifulde.

Noget om fodfæste

At turde, er at miste fodfæste for en stund. Ikke at turde, er at miste sig selv for evigt. – Søren Kierkegaard.

Jeg har aldrig læst et ord Kierkegaard. Det er ikke noget, jeg er stolt af, sådan er det bare. Jeg kom i tanke om citatet, fordi jeg har tumlet med, hvad jeg skulle stille op med den her blog, og jeg troede faktisk, det var noget venstresnoet bavl fra tresserne. Dér kan man se.

Nå – Jeg blev jo opfordret til at gå ind i bestyrelsen i Dansk Oversætterforbund af bestyrelsen, og det var bestemt smigrende. Det demonstrerede også en beundringsværdig og lovende åbenhed, syntes jeg, i betragtning af hvor kritisk jeg havde været over for forbundet. Jeg har været til et enkelt møde, og ved derfor ikke så forfærdelig meget om det arbejde, der foregår. De andre medlemmer slog mig som meget  seriøse og kompetente.

Og … ja, jeg tænker stadig det samme. At forbundet måske tænker som en fagforening, der kan forhandle løn på medlemmernes vegne, selvom det ganske enkelt ikke er tilfældet. Vi står både juridisk og praktisk helt alene i den enkelte forhandling med forlag, der kan gå andre steder hen. Det ville man normalt kalde købers marked, men hvor der er en køber, er der jo også en sælger.

Igen – jeg har været der én gang. Jeg ved ikke en skid.

Mit problem er, at jeg ikke kan være mig selv og medlem af bestyrelsen samtidig. Eller – det kan jeg selvfølgelig godt. Jeg kan bare ikke skrive noget som helst her uden at tage højde for, at det vil blive læst som skrevet af et medlem af bestyrelsen i DOF, og dét stinker.

Derfor: Tilbage til det med fodfæstet. Jeg er nødt til at suspendere min egen opfattelse af oversætteres aflønning – både former og omfang – indtil jeg bedre forstår, hvad det er bestyrelsen arbejder med. Det er et område, der optager mig meget, men jeg skylder bestyrelsen og de sagesløse medlemmer, der har stemt på mig udelukkende fordi bestyrelsen anbefalede det, at holde min kæft indtil jeg forstår forbundets langsigtede mål og strategi.

Jeg skriver formentlig om noget andet her. Ha’ en god weekend.

Stop, verden, forlagene vil af

En artikel på bogmarkedet.dk starter sådan her:

Streaming af bøger er allerede en realitet i flere lande, og inden længe vil også Danmark blive ramt.

Ramt? Jeg henviser til sidste uges indlæg med Seth Godin. Bøger har et svigtende-interesse-problem mere end noget som helst andet. Så glad som jeg er for bøger, læser jeg væsentlig færre bøger end jeg gjorde for tyve år siden, og det er hverken sex, sprut eller sport, der har trukket tæppet væk under mine læsevaner. Det er internettet.

Jeg har en trøje, hvorpå der står ‘Internet killed television’, og det er jo fuldstændig sandt. Den er i øvrigt købt hos en, der bruger sin YouTube-berømmelse til at sælge merchandise. Internettet har også været avisernes banemand. Det er længe siden, vi har købt en avis fremstillet af død skov. Jeg læser de danske avisers dugfriske nyheder på nettet og supplerer med The Telegraph og The Guardian, The New York Times, USA Today o.a. kvit og frit. For slet ikke at tale om internetmagasiner og blogs af høj kvalitet.

Og så er der konkurrencen fra Facebook og Wordfeud.

Jeg forstår sådan set godt panikstemningen. Jeg kan heller ikke regne ud, hvad danske bladhuse, forlag og boghandlere skal leve af i fremtiden, i betragtning af markedets ringe størrelse. Men det er helt sikkert, at det ikke nytter noget at forsøge at dæmme op for udviklingen.

Charmerende udstilling af gravmonumentmandens varer centralt i min barndomsby, Skive.

Kaffe

Jeg drikker altid for meget kaffe. Ambrosius Stub havde åbenbart det samme problem:

Jeg laver tynd Caffe,
Den stærke brænder Blodet,
Den stærke svækker Modet,
Og giver Hierte Vee,
Jeg Laver tynd Caffe,
I Mandfolk! I, der skiønner
At bruge Sundheds Bønner,
I see jo meget let,
At min Maneer er ret;
Men vil Jurister sette
Vor Meening her til rette;
O sligt maae gierne skee
Jeg laver tynd Caffe.
Jeg skienker Tynd Caffe,
Den giver Sindet Kræfter
Og fordrer ey derefter
Præservativ af Thee,
Jeg skiænker tynd Caffe.
Har nogen lyst at Drikke,
Hans Hierte tynges ikke
Hans muntre Sind er frie Fra all Melancholie.
I Sorgens Patienter!
Her findes det I venter,
Her lærer I at lee,
Jeg skiænker tynd Caffe.

Jeg Drikker tynd Caffe,
Frimodig alle Dage,
Trods Grillers farlig Plage,
Trods Hierte-Klap og Vee
Af Stærk og sort Caffe.
Det var da ey saa ilde,
At Mediet de vilde
Engang foreenes om
At fælde denne Dom:
I Pigers hviide Arme
Bør ey den Karl faae Varme,
Der findes kold som Snee
Af sort og stærk Caffe.

Men jeg hader tynd kaffe, så jeg har skaffet en meget lille kop – det hjælper lidt.

Ha’ en dejlig Store Bededag. Jeg skal for en gang skyld ud i lyset og luften – jeg skal regulere trafik til et løb her i byen.

Opdateret: I Forms kvindeløb i Odense, hjørnet af Jernbanegade og Slotsgade, umiddelbart efter start.