Et kig over skulderen

Jeg stikker ikke op for bollemælk. I disse tider med google og wikipedia og Den store danske på nettet må man bare klø på. Jeg har oversat om obskure oldtidskulturer og nøgensnegle og vulkanologi og hvad som helst for National Geographic, men når vi kommer til sport, så får jeg et nervøst sammenbrud. Baseball og football især. Jeg aner ikke hvordan jeg skal begynde at formulere mig på dansk om den slags ting. INGEN anelse. Jeg har ingen ende at gribe fat i.

Jeg siger jer: Der er mere sportsmetaforik og i det hele taget sport i amerikanske bøger end rimeligt er. SUK. Tag denne henkastede, helt ligegyldige sætning (gudskelov at den er ligegyldig, så gør det ikke så meget, hvis det jeg skriver er helt hen i vejret):

He nodded, then said softly to himself, “Walked the batter. Tying run coming up to the plate.”

En otteårig dreng, der leger med baseball-samlekort. Nej, stik mig så hellere goblernes livscyklus.

Situationen minder mig om et par vers af Emily Dickinson:

Give Balm—to Giants—
And they’ll wilt, like Men—
Give Himmaleh—
They’ll Carry—Him!

Det er fra digtet I can wade Grief -, og jeg ved godt, det i sin helhed handler om noget helt andet.