New rules!

Jeg er som sagt lige blevet medlem af Oversætterforbundet, og hold da op … Jeg har været ved at kigge på standardkontrakter og afregningsmodeller, og enten er jeg blevet systematisk røvrendt af de fleste forlag eller også er de modeller, DOF opstiller, helt urealistiske. Vi får se.

Modellerne skylder i hvert fald Kafka en hel del. Hvad søren er det med ’20 %’ der skal lægges til efter elektronisk optælling? Det har jeg aldrig hørt om før. Hvorfor i alverden aftaler man ikke bare en højere pris per ark – eller nu per tusind anslag?

Jeg har tidligere skitseret en helt anden og langt mere logisk og enkel model for afregning, her:

http://betydning.wordpress.com/2011/12/02/afregning-i-metermal/

Det korte af det lange: Antallet af ord i udgangsteksten ganget med et ørebeløb. Ligesom alle bureauer og oversættere uden for det litterære parnas gør det.

Jeg føler mig voldsomt fristet til uden videre palaver at indføre mine egne regler. Så kan jeg snakke ørebeløb eller fast pris med de forskellige redaktører, hvilket næppe vil være ret meget sværere end at få dem til at rette sig efter Oversætterforbundets forslag.