I dagens anledning
Jeg ønsker ofte, at Emily Dickinson havde haft et lykkeligere liv, et mere udfoldet kærlighedsliv og børn. Jeg er sikker på at hun så ville have skrevet digte, der var mere vedkommende for mig.
Positionen som udenforstående iagttager kaster naturligvis også noget godt af sig ind imellem:
732
She rose to His Requirement—dropt
The Playthings of Her Life
To take the honorable Work
Of Woman, and of Wife—
If ought She missed in Her new Day,
Of Amplitude, or Awe—
Or first Prospective—Or the Gold
In using, wear away,
It lay unmentioned—as the Sea
Develop Pearl, and Weed,
But only to Himself—be known
The Fathoms they abide—
leave a comment