Et kig over skulderen

Jeg kan stadig rende ind i småproblemer, jeg ikke har været ude for før:

[…] Do you speak English?’ she asked me.
I began to realise her brain continually flitted like a butterfly
from one subject to the next. ‘Yes, I do.’
Indira immediately sat up on her knees and held out her
hand to me. ‘How do you do?’ she said, in a perfect parody of
a clipped English accent. ‘I’m awfully pleased to meet you.’
I reached out my hand to her and our palms joined again.
‘The pleasure is all mine,’ I replied as we looked into each
other’s eyes, still shaking hands. Then we both lay down on
the grass, convulsed in giggles. […]

Det er faktisk to udmærkede løsninger: Enten skriver jeg det hele på dansk, ligesom det hele her er på engelsk, eller også lader jeg de tre små replikker være engelske. De er så enkle, at enhver dansker kan læse dem (eller kan de?), og så vil bruddet med det sprog, de ellers taler sammen, være tydeligere end det er i forlægget. Dét vil jeg lige tænke over.

Det er faktisk meget værre med et andet sprog: Der er en hel del lokalkolorit i form af enkelte ord på hindi – mahout (elefantfører), maharani (maharajaens kone), zenana (kvindekvarter) og adskillige andre. Jeg havde regnet med at lede forgæves i ordbogen, men de står der faktisk, fordi de åbenbart er låneord i det engelske sprog. Hvad stiller jeg op med dem? Indtil videre har jeg valgt at bevare dem, som de er. Det fremgår i det enkelte tilfælde af sammenhængen, hvad de betyder, og de har en vis charme. Jeg tror på den anden side, at de vil virke mere fremmedartede på en dansk læser end på en engelsk.

Det er i det hele taget en charmerende bog, som dog skal forblive navnløs her af hensyn til forlaget – det med pølser og politik, I ved.

Ha’ en god weekend.