Ulla Lauridsens blog

Nældens rod 1

Posted in Branchen, Faget, Meta by Ulla Lauridsen on 16. november 2011

Jeg kan lige så godt sige det med det samme, så vi kan komme videre: Ja, jeg har udygtige kolleger. Ind imellem er jeg heller ikke selv for smart.

Jeg har f.eks. lige fået en oversættelse tilbage fra en dygtig korrekturlæser, der overordnet mente at min oversættelse var rigtig god. Det til trods er der en del rettelser, og jeg er enig i langt de fleste af dem. Jeg har f.eks. skrevet om en person der forsøger at bane sig igennem en menneskemængde, at hun ’fandt et tomrum’. Det har korrekturlæseren gudskelov rettet til ’et hul’. Pyha.

Intet er så trygt for en oversætter som at vide, at forlaget er kompetent. At både redaktøren og korrekturlæseren ved hvad de foretager sig, så man ikke behøver frygte, at ens tanketorsk og stavefejl bringes til verdens kendskab. Så kan man med et mindre misbrug af Luther ’synde tappert’.

Men der er forskel på fejl, og der er forskel på oversættere.

Jeg har selv haft lejlighed til at læse (og rette) en oversættelse, hvori en kollega, der skal forblive navnløs, havde begået et i mine øjne stort antal alvorlige fejl. Det skal siges, at jeg ikke ved hvor presset hun havde været på tiden, men alligevel. Her er hvad jeg skrev tilbage til forlæggeren:

Jeg synes også, jeg skal sige lidt om oversættelsen, for du var jo selv inde på, at der måske var problemer med oversætteren. Oversætteren kan stave og sætte komma, og så længe teksten er helt ukompliceret, går det rigtig fint med at oversætte. Hun har et godt øre for direkte tale og også sans for tone og genre.
 
Men indimellem er det som om hun enten har haft alt for travlt eller ikke har tænkt sig om. Lad mig give nogle eksempler:
På første side oversættes ”wire” i autoværnet til hegnsledning. Der er jo helt klart ikke tale om noget strømførende, og selvom wire i nogle sammenhænge (og i ordbogen) oversættes til ledninger, skal det altså her være kabler eller evt. wirer.
 
I scenen, hvor vores hovedperson som dreng ser nogle faldskærmsudspringere, skriver hun sådan: de cirklede omkring nogle store hvide på jorden malede koøjer og landede uvægerlig altid lige i prik. Jeg havde ekstremt svært ved at forstå, at hun havde oversat bullseye, som er et ord, der endda bruges på dansk, til ”koøje,” indtil jeg selv slog op i ordbogen og fandt samme oversættelse, men der er jo, når man tager sammenhængen i betragtning – og tænker sig om – utvivlsomt tale om en målring.
 
I den passage, hvor hovedpersonen har kaldt [en anden hovedperson et skældsord], skriver oversætteren, at: Jeg forklarede ham, at alle de nødvendige hegn var blevet repareret. Her er tale om en direkte oversættelse af ”all the necessary fences had been mended”, hvilket jo på dansk hedder ”jeg havde klinket skårene.” Denne fejl er ret slem, fordi den direkte vil forvirre læseren.
 
Forfatteren laver på et tidspunkt sjov med udtrykket ”the milk of human kindness,” og kalder det “the slightly curdled milk of human kindness,” hvilket oversætteren heller ikke genkender som en ironisk version af en fast vending og bare oversætter til ”en lind yoghurt af menneskelig venlighed” – igen ikke noget, som en dansk læser kan finde hoved eller hale i.
 
Også en henvisning til en bibelsk lignelse – [en kvindelig hovedperson] klæder sig ud som en af de tåbelige brudepiger – går tilsyneladende hen over hovedet på oversætteren, og bliver derfor ikke formidlet fyldestgørende til den danske læser.
 
Der udvises en tilsvarende mangel på enten omtanke eller kulturforståelse i scenen, hvor [en person i bogen] har arrangeret en julefest. Her vælger oversætteren at lade hende optræde i et ”alfekostume” – jeg mener: så tænk dog! Mon ikke hun juledag er iført en nissedragt? På engelsk hedder julemandens hjælpere ”elves,” (ental: elf) og selvom hun ikke vidste det, så burde hun i hvert fald tænke ”jul – alf – mon dog?” og undersøge det lidt nøjere.
 
I samme scene optræder der en lang list over buffetens retter, og blandet ind i denne er for sjov to stumper af et børnerim: ”sugar, spice, everything nice” og ”snips, snails, puppydog tails” – det genkender hun ikke for hvad det er, og oversætter det stort set direkte, selvom hun finder på noget, der rimer, i det sidste tilfælde – så hun har altså opdaget, at det ikke er rigtige retter. Her skulle hun have taget skridtet videre og fundet danske ækvivalenter. Det sidste punkt på menuen – bottled water – oversætter hun til ”kogt vand.” Jeg kan godt forstå, at man i farten kan læse ”bottled” som ”boiled”, men hvorfor tænkte hun ikke, da hun læste korrektur, at det er temmelig usædvanligt at servere kogt vand til julemiddagen?
 
Andre gange tager hun ikke tilstrækkelig højde for den historiske kontekst i sin oversættelse: [en person] udstyres f.eks. i 1300-tallet med en kuffert, og hun køber på et tidspunkt strømpebukser.
 
Der er også enkeltord, som bliver fejloversat: Steering column bliver til ratsøjle, selvom det hedder ratstamme, ”dress shirt and tie” bliver til ”kjoleskjorte og slips” – har du nogensinde hørt om en mand i en kjoleskjorte? “Sympathetic” oversættes ret konsekvent til ”sympatisk”, og det betyder det ikke, det betyder medfølende. ”Coffee crystals” oversættes til kaffekrystaller, hvor det rettelig hedder pulverkaffe. ”Safety deposit box” oversættes til sikkerhedsboks, ikke bankboks. Overalt bruges det engelske St. i stedet for det korrekte Skt. som forkortelse af Sankt. ”Arterial sclerosis” fordanskes til ”arterie sclerose”, men det hedder jo åreforkalkning. The hippocratic oath oversættes til den hippokratiske ed, men det hedder jo lægeløftet. The circulatory system oversættes til cirkulationssystemet, men det hedder jo blodkredsløbet. Mongoose oversættes helt uransageligt til mungo, hvor den på dansk hedder et desmerdyr, eller evt. en manguster.
 
Der er et utal af navne, oversætteren slet ikke har oversat: The venerable Bede står sådan – men han hedder den ærværdige Beda på dansk. Poor Clare er Klara af Assissi. Beguinere hedder faktisk beginere på dansk. Ulfila hedder Wulfila på dansk. Sköll og Hati hedder Skoll og Hate på dansk. Karthusianer-ordenen hedder karteuser-orden – og sådan er der utallige eksempler.

Fortsættelse følger fredag, hvor jeg vil skitsere nogle løsninger.

Tagged with:

12 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Lars Gram said, on 18. november 2011 at 17:39

    Så blev jeg så klog! Det kunne jeg lide.

    Jeg oversætter selv med jævne mellemrum engelsk/dansk/engelsk i business sammenhæng – og synes jeg gør det rimeligt til brug i reklamebreve, direct mails osv. Men sådan en master-class kan godt gøre mig ydmyg.

  2. Ulla Lauridsen said, on 18. november 2011 at 17:46

    Tusind tak, og velkommen til. Oversætter du for et bureau, eller bare til eget behov?
    Jeg oversætter også kommercielt – jeg har en skummel fortid som tekstforfatter i reklamebranchen :-)
    Det svære er jo i øvrigt ikke at påpege fejlene – du ville også have studset over de fleste af tingene. Det svære er at finde de elegante løsninger.

    • Lars Gram said, on 18. november 2011 at 18:04

      Jeg er marketingansvarlig og oversætter lidt – mails, en halv side og sådan noget – ellers sender jeg det normalt til oversætter, men har netop fundet det svært at finde ud af hvem, der var dygtig og hvem der arbejder uengageret og måske endda fejlbehæftet. Jeg synes det er tidskrævende at oversætte.

      Mich Vraa henviste til din blog på FB.

      Ja – det er nemt at være Finn Fejlfinder, men sværere at være Karen Korrekt, Nina Naturlig og Ellen Elegant. Eller rettere alle tre på én gang.

      Go’ weekend! Hvem hepper du på i Vild med Dans?

  3. Ulla Lauridsen said, on 18. november 2011 at 18:12

    Jeg vil gerne lave en gratis, uforpligtende prøveoversættelse, næste gang du har brug for det. Hvis du er glad for mit arbejde, kan du få et ensartet præg og indgå i en dialog med mig om hvilket stilleje du gerne vil have, særlig terminologi osv.
    Fra dansk til engelsk har jeg en engelskfødt kollega, jeg bruger fast.
    Jeg ser ikke vild med dans, men jeg hører at Kenter er god. Jeg har tænkt mig at se politijagt på kanal 5 :-)

  4. Ulla Lauridsen said, on 18. november 2011 at 18:17

    Det var da forresten rigtig pænt af Mich Vraa.

  5. Mich Vraa said, on 18. november 2011 at 18:47

    Hej Ulla … Vi havde kontakt for et par år siden da du vist var noget af en ny nisse i værkstedet. Dengang var jeg muligvis heller ikke medlem af DOF … Det er jeg nu. Da den nye bestyrelse med Lotte G og Ellen Boen i spidsen trådte til, syntes jeg det var tiden at vende tilbage. Jeg tror på at vi grundlæggende er en ret skrøbelig gruppe – mange af os er i hvert fald – og flere af de problemer som du nævner i dit indlæg Nældens Rod, bliver ikke løst ved at vi sidder i hver sin lille glasboble. Jeg deltager ikke noget videre i arrangementer og så videre, for jeg har som regel for travlt med at skrive, men jeg betaler med glæde det dér beløb som siges at være omkring 3.000 om året. Jeg tror de er meget godt givet ud.

    Det meste af hvad du ellers skriver, kan jeg stort set skrive under på. Jeg krummer tit tæer når jeg læser oversat litteratur – for slet ikke at tale om hvad der sker når jeg ser udenlandsk tv ;-gru

    God weekend. Jeg ser bestemt ikke Vild med Dans ;-J

  6. Ulla Lauridsen said, on 18. november 2011 at 19:19

    Hej Mich,
    Ja, det kan jeg godt huske. Jeg er glad for dit input angående DOF. Har du tid og lyst til at fortælle lidt mere om, hvad der er forandret i forhold til tidligere? En bedre politik, større aktivitet?

  7. Allan Hilton Andersen said, on 20. november 2011 at 01:09

    Guderne skal vide, at der findes dårlige oversættere, ligesom der findes dårlige forfattere og dårlige brandmænd. Men jeg bryder mig ikke om, når folk offentliggør ufærdigt arbejde, selv om det er anonymiseret. Og tanken om en smileyordning er – undskyld mig – ikke tænkt igennem. Hvad er fx bedst her: en oversættelse uden nævneværdige fejl skrevet på et uinspireret, fladt, men fejfrit dansk, eller en oversættelse, der sprudler af liv og til gengæld kan fremvise to gedigne bøffer på 400 sider?
    Alle oversættere kan finde fejl. Jeg har som mangeårig underviser i oversættelse og oversættelsesteori masser af gange bedt studerende finde en pragtoversættelse og derpå sat en rød sodavand på højkant på, at jeg på de første fem sider kunne finde tvivlsomme oversættelser. Det er et væddemål, jeg aldrig har tabt endnu.
    Man bliver ikke en bedre oversætter af at være med i DOF – medlemskab er ikke et kvalitetsstempel i sig selv – men man kan blive bedre af de kurser, der tilbydes, og man kan nyde godt af fagligt samvær. Samtidig kan man glæde sig over, at man i en god kollegial ånd er med til at skabe bedre vilkår for sig selv og andre.
    Hvordan forlag og oversættere kommer i kontakt med hinanden, og hvordan kontakten bibeholdes er meget forskelligt. Visse forlæggere tager de billigste – altså skruebrækkerne – andre forlæggere tager de hurtigste (meget vigtigt i denne hårde konkurrencetid, især hvad angår bestsellere), og atter andre ser på kvaliteten. Kan man få en god oversætter, der både er selvudslettende billig og punktlig, tager man selvfølgelig vedkommende.

    Kom nu med i kampen: Hold op med at tilbyde gratis prøveoversættelser – potentielle kunder kan jo for pokker læse ens tidligere oversættelser, eller hvad?

    Allan Hilton Andersen

  8. Ulla Lauridsen said, on 20. november 2011 at 08:02

    Jeg begrænser sådan en prøveoversættelse til et eller to kapitler – det kan de jo ikke bruge til andet end at vurdere, hvordan jeg oversætter. Jeg kan samtidig få en fornemmelse af dem. Men tidligere oversættelser er ikke retvisende, for der kan meget vel have været en redaktør eller korrekturlæser, der har knoklet røven ud af bukserne for at gøre ens oversættelse bare nogenlunde trykkeværdig.
    Ja, alle laver fejl. Og en skøn oversættelse med to bøffer er stadig en fin oversættelse. Redaktøren skulle derimod skydes ved daggry, hvis han eller hun ikke kan fikse dem i en oversættelse der i øvrigt ikke er arbejdskrævende.
    Jeg kan ikke se, hvorfor en smileyordning ikke kan laves, men jeg vil overlade det til forlagene at fastlægge kriterierne. Hvis hurtighed er vigtigt, skal det måske med.

    • MIch Vraa said, on 20. november 2011 at 10:12

      Jeg håber da meget at forlagene inde bag deres egne mure allerede har en smiley-ordning hvor der sidder et stort grin i fjæset på min. Men jeg tror ikke på at det ene forlag vil eller skal lære et andet noget på det her område. Hvad hvis du bliver uvenner med Gert Gerrrig på Bogsyndikatet a/s, og han sviner dig til med en sur smiley?

      De værste af de bøffer jeg har lavet (og selv senere opdaget, for den anden slags findes selvfølgelig også, o gru og ve!) kan stadig få mig til at krumme tæer i Converserne. Det skete især i en periode i min karriere hvor jeg simpelt hen havde for meget medvind, og det hele gik lidt vel hurtigt. I dag tager jeg mig lige de ekstra minutter der skal til, og jeg tror jeg styrer uden om de fleste faldgruber.

      Det er ikke kurser på DOF der har tegnet min udvikling; jeg har simpelt hen for lidt tid, for jeg har altid en deadline som lige netop kan holdes. Det er learning by doing. Og jeg tror i øvrigt ikke på at det grundlæggende i skønlitterær oversættelse kan læres. Jeg tror det meste er talent. Og derfor kunst. Jeg er medlem af DOF af ren solidaritet; foreningen har ved flere lejligheder – senest for nylig – vist at den kan varetage vores interesser. Hvis DOF har æren for at vi i sin tid fik en større del af biblioteksafgiften, er kontingentet da i hvert fald tjent hjem mange gange. Jeg synes der skal tungtvejende grunde til at stå uden for et fællesskab hvis arbejde man i den grund drager nytte af.

  9. MIch Vraa said, on 20. november 2011 at 10:17

    … i den grad, selvfølgelig. Sidste linje. Se bare: en bøf!

  10. Ulla Lauridsen said, on 21. november 2011 at 08:02

    Jamen… I har hermed overbevist mig i fællesskab. Tillykke med det. Det er argumentet om at være indbyrdes solidarisk i en lille faggruppe, der har overbevist mig. Jeg tror sagtens, jeg kan lære noget om oversættelse på et kursus af en art – hvordan man bedst gør bestemte ting, typiske fejl og faldgruber osv. – men jeg ved også hvor dyrt og tidskrævende det er at rejse til København, så for mit vedkommende vil det ikke ske i DOF-regi, undtagen måske til generalforsamlingen.
    Nu må jeg så afvente oversættereksemplarer af den næste bog, for hidtil har jeg ikke samlet på dem.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: