Ulla Lauridsens blog

Et kig over skulderen

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 23. november 2011

Jeg starter denne serie ‘Et kig over skulderen’ for at give folk i almindelighed indblik i oversætterens små udfordringer i hverdagen. Mine kolleger kan forhåbentlig ikke lære noget, men måske kan det øge forståelsen for vores fag blandt forlagsfolk, der ikke selv har en fortid som oversættere (hvad jeg ved mange har). Måske kan I også foreslå bedre løsninger.

En af mine hovedpersoner har kun meget sporadisk kontakt med sin mor, som måske er sindslidende eller måske forsynet med flere magiske kræfter end sundt er. Hun sender ham fra tid til anden et postkort. Kildetekst:

Her loopy writing said, The desert suits me, Nicky, and it’s so easy to get lost – which is nice if you’re used to being lost. I love you. Mama.

Okay. For det første: loopy writing. En håndskrift kan være loopy uden at der er noget i vejen med indehaveren (slynget ell. lignende), men i dette tilfælde er det nok ikke tilfældigt. Så hvad gør man? Man må vælge et tillægsord, der er troværdigt i forhold til håndskrift, men også sender en subtil besked om at skribenten måske ikke er ved sine fulde fem. Jeg valgte ‘skæve’. Det forekommer mig, at der må være en bedre løsning, men indtil jeg kommer i tanke om den, bliver det sådan.

Så er der selve teksten … get lost … being lost. Det første refererer nogenlunde entydigt til ‘fare vild’, mens det andet leger med udtrykket. Hun er selvfølgelig ikke ‘faret vild’ som en permanent tilstand, men snarere ‘fortabt’. Oversættelsen bør bevare ordspillet, blandt andet fordi det viser, at moderen måske nok er underlig, men ikke intellektuelt på hælene.

Jeg valgte følgende løsning:

Med hendes skæve håndskrift stod der Det passer mig godt at bo i ørkenen, Nicholas, og det er så nemt at fortabe sig – hvilket er dejligt hvis man er vant til at være fortabt. Jeg elsker dig. Din mor.

Man kunne gøre mangt og meget anderledes. Det kunne have været en sær håndskrift. At fortabe sig er ikke det samme som at fare vild, men det rækker, når ordspillet skal bevares, og hvad mere er: personerne har tidligere i bogen talt om at man risikerer at ‘fortabe sig’ i magien. Moderen er draget ud i ørkenen for at realisere sit indianske blod.

Thomas Harder advarer helt korrekt i Mellem to sprog imod at oversætte et henkastet ‘I love you’ til ‘jeg elsker dig’, men hele situationen taget i betragtning synes jeg, at det er på sin plads her. Mama er en kærlig, intim form. Det er formentlig hvad han som lille har kaldt hende, og i mangel af bedre oversætter jeg til ‘din mor’. Sønnens navn bruges i sin formelt korrekte form efter ønske fra forlaget, og jeg synes, de har ret. Danske unge vil nok finde det forvirrende at han skiftevis kaldes Nick, Nicky og Nicholas.

Og det var så dén sætning. Videre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: