Ulla Lauridsens blog

Et kig på korrekturen I

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 28. februar 2012

Dagens emne: Smarte funktioner i Word.

Den bog, jeg lige har læst korrektur på, har tilsyneladende ikke været udsat for nogen automatisk stavekontrol. Ellers ville helt oplagte nonsensord, der er opstået som følge af slåfejl – pærcis, hend – jo nok have været væk. Det er galt nok med de ord, man kommer til at skrive – ‘af’ i stedet for ‘at’, ‘med’ i stedet for ‘ved’ – som stavekontrollen ikke kan opdage. Jeg må indrømme, at jeg ikke kan komme i tanke om en eneste god grund til ikke at benytte stavekontrollen.

Stavekontrollen kan også bruges til en anden fiks ting, nemlig person- og stednavne. Har man en hovedperson, der hedder Edouard, er det kun et spørgsmål om tid, inden det bliver stavet forkert, og problemet er, at den korrekte stavemåde typisk også vil være markeret. Hvis man overhovedet bruger stavekontrollen, men ikke er opmærksom nok, kan man nemt, når man læser korrektur, komme til at godkende alle former af navnet, både de korrekte og de forkerte.

Jeg gør det, at jeg med stor omhu skriver navnet korrekt, den første gang jeg render på det, og føjer det til ordbogen. Så vil jeg blive advaret med en rød linje, når jeg senere staver navnet forkert. Jeg gør samtidig det, at jeg bestemmer mig for en ejefaldsform og føjer den til ordbogen, hvis der er noget at rafle om. Det er nemt nok med Søren, men hvis hovedpersonen hedder Lukasz, kunne det godt blive Lukaszs og Lukasz’ skiftevis hveranden gang.

Min kollega har også mere end 200 gange lavet dobbelt mellemrum. De stod der fortsat, da jeg modtog teksten. De er ellers ganske nemme at skaffe sig af med ved at lave en søg-og-erstat, hvor man erstatter et dobbelt mellemrum med et enkelt. Der er jo ingen steder i en tekst, hvor der skal være dobbelt mellemrum, så jeg kan ikke se, hvordan man kan komme galt af sted med den procedure, og det tager bogstavelig talt mindre end et minut.

Men man kan ellers sagtens komme galt af sted med søg-og-erstat-funktionen: Da jeg lavede  min allerførste litterære oversættelse, Nick og Slim, Historien om Falkeminen som foregår i det vilde vesten, havde jeg oversat, eller rettere ikke oversat, ordet ‘ranch’ til ‘ranch’. Da jeg var helt færdig, fik jeg skrupler. Bogen var rettet mod folk i konfirmationsalderen, og jeg kunne ved nærmere eftertanke ikke se nogen grund til at stedet ikke skulle kaldes en ‘gård’. Og jeg troede, jeg var smart, for det hedder jo en ranch og en gård, ranchen og gården – jeg kunne altså lave en søg [ranch] og erstat med [gård] uden godkendelse, en ‘erstat alle’. Det var bekvemt, fordi jeg havde brugt ordet ranch rigtig mange gange. Som sagt så gjort.

Til alt held var jeg så opsat på at gøre det perfekt, at jeg efter denne substitution og et par andre rettelser blev enig med mig selv om at lave en ny stavekontrol, og så fandt jeg ordet ‘bgården’. Den kvikke læser kan nemt regne baglæns og se, at der havde stået ‘branchen’. Jeg blev noget bleg, for hvad kunne der ellers være opstået, som stavekontrollen ikke fandt, fordi ordet tilfældigvis eksisterer? Jeg kunne slet ikke overskue mulighederne, så jeg måtte søge på ordet ‘gård’ og kigge på hver eneste. Siden har jeg brugt ‘erstat alle’ meget, meget sjældent.

I dag ville jeg i øvrigt heller ikke bruge et franskklingende og svært læseligt ord som ‘branche’ i en ungdomsbog.

I næste uge: Noget om falske venner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: