Ulla Lauridsens blog

Et kig på korrekturen II

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 6. marts 2012

Dagens emne: Falske venner.

‘Der stod tre containere med cole-slaw på bordet.’ Mine tre mindreårige børn skreg af grin, da jeg kom ud i køkkenet og læste det for dem i forbindelse med en tidligere korrektur. Hvis børn der fortsat går i folkeskolen, kan høre at det er forkert, og i hvert fald den ældste umiddelbart forstår, hvad der er gået galt, så er det utilgivelig sjusket arbejde hos både oversætteren og redaktøren.

Et af børnene kom også forleden og viste mig en ungdomsbog – fra Gyldendal, nu beder jeg Dem! – hvor ordet ‘blueprint’ var oversat til ‘blåprint’. For at være helt retfærdig slog jeg op i ordbogen, og der stod ‘blueprint’ oversat til ‘blåtryk’. Netop det eksempel understreger problemet med i hvert fald en del af de falske venner: At oversætteren ikke træder et skridt tilbage fra sin ordbog og ser på hvad det egentlig er, det drejer sig om. Der var naturligvis tale om en arbejdstegning eller en grundplan. Det samme gælder, når ‘client’ systematisk oversættes til ‘klient’ – en oversættelse, der bestemt kan findes i ordbogen – hvor en dansk læser vil forvente, at den pågældende i sammenhængen kaldes ‘kunde’.

På samme måde skal ’eyes’ ikke altid oversættes til ’øjne’, men ofte til ’blik’. På dansk har vi ikke ’smerte i øjnene’, men i blikket, med mindre vi rent faktisk har ondt i øjenæblerne.

’see/saw’ i betydningen ’møde’, skal ikke ret ofte oversættes til ’ser/så’, men til være sammen med, træffe, møde, rende ind i eller lignende afhængig af situationen.

Og så er der alle de falske venner som bare er dængelske undersættelser:

’Blocks’ hedder ikke blokke på dansk, men karréer, hvis det endelig skal være. Om én eller to ’blocks’ ville jeg sige ’lige i nærheden’ eller ’ikke ret langt herfra’. Jeg har tidligere selv løst problemet ved at slå op, hvor lang en ’block’ faktisk er i forskellige byer, og regne fire ’blocks’ à 400-450 meter om til ’små to kilometer’, når det drejer sig om en reel afstandsangivelse (længden på en løbetur, f.eks.). En ‘blok’ er en boligblok, dvs. en etageejendom.

Et ’day care center’ er ikke et dagcenter, men en daginstitution. ’Special needs children’ er ikke ’børn med særlige behov’ på dansk, men stadig, i daglig tale, handicappede børn. Med det udgangspunkt skal kvinden, som arbejder der, selvfølgelig ikke kaldes ’lærer’, men ’pædagog’, selvom hun er ’teacher’ på engelsk.

Når thanksgiving omtales som en ’holiday’, så er det naturligvis en ’helligdag’, ikke en ’ferie’. Jeg er godt klar over, at det ikke er en religiøs højtid, men man kalder trods alt den slags for ‘nationale helligdage’.

’fancy watering holes’ er ikke fancy vandhuller, men snarere smarte vandingssteder.

‘Excellent restaurants’ er ikke ‘excellente restauranter’ (!)

’A reality check’ hedder ikke et realitetstjek på dansk, selvom det ikke skulle undre mig, om den oversættelse vinder frem. ’En brat opvågnen’ eller ’et chok’ er bedre.

Og så er der de hele sætninger, der bliver undersat – som når en opfordring besvares med ‘I will’, og det oversættes til ‘jeg vil’. Hvadbehar? Det er igen problemet med at oversætteren ikke træder et skridt tilbage og spørger sig selv, hvad personen egentlig siger. Som her ‘det skal jeg nok’ eller ‘det vil jeg gøre’.

Forleden dag var jeg selv ved at oversætte ‘mysterious’ (i en karakteristik af en person) til ‘mystisk’, men min indre Niels Brunse-alarm gik heldigvis i gang, så jeg slog op og fik det oversat til ‘hemmelighedsfuld’. Det gælder om at lytte til den lille, indre stemme, der siger ‘hmmmm?’

I næste uge: En sproglig grimrian.

24 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Cindylynn said, on 7. marts 2012 at 23:19

    Det er interessant og meget bekræftende for mig at følge som forholdsvis ny litterær oversætter – jeg havde også netop (med tvivl) oversat teacher til pædagog og en løbetur på nogle blocks til en løbetur i hhv nabolaget og kvarteret og frygtede at det var for upræcist, nu føler jeg mig mere sikker. Men der er mange små nuancer at tage højde for, det er slet ikke de svære ord, der er de sværeste at oversætte, men derimod de alt for velkendte ord. Det er en interessant opdagelse at gøre – lige nu leder jeg f.eks. efter et udtryk for “someone’s fucking with you” jeg har foreløbig skrevet “der er nogen der tager pis på dig” men det engelske er mere foruroligende, så jeg er ikke tilfreds.
    Glæder mig til at læse mere herinde

  2. Pascal said, on 8. marts 2012 at 14:20

    -> Cindylynn

    I hvilken sammenhæng indgår sætningen “someone’s fucking with you”?

  3. Cindylynn said, on 8. marts 2012 at 21:21

    Der er en eller anden ukendt person der generer hovedpersonen med ting fra hendes fortid, så hun konkluderer at en person hun troede var død må være i live endnu. Et familiemedlem siger så, at hun tager fejl, personen er helt sikkert død men “someone’s fucking with you, girl.” – det har altså en truende, foruroligende klang, selvom der egentlig ikke er forekommet nogle trusler vil jeg mene.

  4. Jørgen Laursen said, on 9. marts 2012 at 23:15

    @ Cindy

    “Der er nogen, der prøver at få dig op at køre”
    “Der er åbenbart nogen, der forsøger at gi’ dig noia på”

    (Eller som de siger på (lettere danskificeret) islandsk: “Nogen holder på at skæmte med dig, vinkona min”)

    :-)

  5. Ulla Nørtoft Thomsen said, on 11. marts 2012 at 15:33

    “Der er nogen, der fucker med dig”

    :-)

  6. Jørgen Laursen said, on 12. marts 2012 at 01:32

    Eller endnu bedre: “Der er nogen, der driver fucking gæk med dig” :-D

  7. Pascal said, on 12. marts 2012 at 10:56

    Amerikansk er vanskeligt. Som oversætter bør man ført og fremmest være bevidst om sin oversætterposition. For mig gælder det om at komme om bag de nationale sprog, om til en bagvedliggende eller overordnet sproglighed, hvor al intention, al meddelelse, al mening mødes. Fra denne oversætterposition bør man altid være tro mod, skal vi kalde det fremmedhedens afstand, man befinder sig så at sige uden for sproget, men stræber efter at trænge ind i denne bagvedliggende sproglighed, der er sand og ren og universel. Dette sker med den talmudinspirerede Walter Benjamin bedst gennem ordrethed i overføringen af syntaks.

  8. Ulla Nørtoft Thomsen said, on 12. marts 2012 at 12:43

    “Du er med i en fucking Hitchcock-film, og det var dig, der stod Miss fucking Dead Meat i panden af lige fra første scene, mand, fordi du er en skinny luder, mand. Lad være med at tage brusebad.”

  9. Ulla Lauridsen said, on 12. marts 2012 at 12:46

    Good one, Ulla NT.

    Cindylynn – du havde en enormt god pointe højere oppe: Det er ikke de svære ord, der er svære, for dem ved man jo at man skal slå op. Det er det ‘nemme’ og dagligdags, der bliver forkert.

  10. Pascal said, on 12. marts 2012 at 12:54

    »Der er nogen, der fucker med dig«, var det bedste forslag, men gå hellere ud og opsøg de miljøer, der er præget af den form for talesprog, i dette tilfælde eksempelvis Tingbjerg eller havnen i Korsør. Det væsentligste er for øvrigt ikke, hvilken sproglig stil du vælger, men at du fastholder den samme stil.

  11. Ulla Lauridsen said, on 12. marts 2012 at 13:09

    siden I er så kloge på slang og det hele – kunne I så ikke oversætte ‘messed-up’ for mig i sætningen ‘he had a good enough heart to save the neck of his messed-up friend’.
    Altså noget der beskriver vennen, helst i ét (tillægs)ord.
    Vennen er narkoman og ‘he’ har betalt hans narkogæld for at redde ham fra pusherens afstraffelse.

  12. Cindylynn said, on 12. marts 2012 at 15:52

    Tak for alle de gode bud. Jeg havde også selv tænkt på at bruge ordet fucker på dansk, mit eneste forbehold er at personen der siger det er omkring de 60, selv om han er en barsk fyr, lyder det for mig meget ungdommeligt på dansk, hvilket det ikke gør på engelsk.

    Messed up, er også svær, jeg har et sted brugt noget i retning af “det hele rodede for hende” men det er vist igen en lidt anden betydning.

    Jeg bruger også en del tid på at finde danske navne på lokale planter mm. der nævnes, men ja, det er de her dagligdags idiomatiske vendinger der er sværest at ramme, selv om de ikke er svære at forstå

  13. Jørgen Laursen said, on 13. marts 2012 at 13:36

    @ Ulla

    siden I er så kloge på slang og det hele – kunne I så ikke oversætte ‘messed-up’ for mig i sætningen ‘he had a good enough heart to save the neck of his messed-up friend’.

    “Han var så godhjertet, at han redede røven på sin ven, der var dybt ude at skide” – ?

    eller

    “Faktisk var han så god af sig, at han havde redet sin taber-ven ud af pusherens klør” – ?

    • Jørgen Laursen said, on 13. marts 2012 at 13:45

      Shit, jeg mente selvfølgelig “reddede” og “reddet” – og ikke det massakrerede verbum fra frisørbranchen, jeg anvendte ovenfor. [Insert rødme-smiley]

      • Ulla Lauridsen said, on 13. marts 2012 at 13:54

        Faktisk ville en frisør have ‘redt’ dig, ikke ‘redet’, med mindre, naturligvis, jeres forhold var af den karaktér.

  14. Jørgen Laursen said, on 13. marts 2012 at 13:57

    Nemlig. Og ikke mindst derfor var der tale om en massakre på et sagesløst verbum. Jeg klebager.

  15. Ulla Lauridsen said, on 13. marts 2012 at 13:59

    Og utak er åbenbart værtens løn her :-) Tak for dit input. Det kan bruges.

  16. Jens Juhl Jensen said, on 29. marts 2012 at 12:34

    Two blocks away hedder på dansk: to gader væk

    • Ulla Lauridsen said, on 29. marts 2012 at 12:39

      Hej Jens,
      Det synes jeg godt nok ikke. Det er muligt, det kommer til at hedde sådan en dag, men indtil videre vil jeg anse det for en anglicisme. Der er ingen almindelig mennesker der angiver en afstand i byen i antal ‘gader’, velsagtens fordi vores byer er meget mere uregelmæssige end de fleste amerikanske.

      • Jens Juhl Jensen said, on 29. marts 2012 at 12:47

        Jeg har sgu adskillige oplevet at turister har spurgt mig om afstanden til et eller andet punkt, fx Rundetårn. På engelsk svarer jeg two blocks away, og på dansk to gader væk.

      • Ulla Lauridsen said, on 29. marts 2012 at 13:26

        Det beviser da ikke andet end at du har læst en masse engelsk og taget en vending til dig?

  17. Jens Juhl Jensen said, on 29. marts 2012 at 14:46

    Tværtimod, for en amerikaner kender ikke en vending der inddrager ordet streets, så det er ingen anglicisme.. Andre afstandsangivelser er meget subjektive og derfor upræcise, fx: ti minutters gang eller ca. 300 meter.

    • Jens Juhl Jensen said, on 29. marts 2012 at 14:50

      DDO:
      Jeg blev født herovre et par gader herfra
      talespKbh87talesprog fra København (interviews fra det sprogvidenskabelige projekt “Projekt Bysociolingvistik”), 1987.

    • Ulla Lauridsen said, on 29. marts 2012 at 15:46

      God pointe, faktisk.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: