Ulla Lauridsens blog

Nyt komma

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 23. marts 2012

Jeg var så heldig at have professor Henrik Galberg til sproglig metode og analyse, hvilket er et hard-core grammatik-kursus, så han har mere end nogen anden præget min holdning til kommaet (og i det hele taget lært mig at sætte dem) – enhver fejl i den henseende er i hvert fald min alene.

Her en interessant artikel fra Politiken

Det korte af det lange:

… den danske retskrivning er fortsat fuld af kommaer. Og af detaljerede og svært gennemskuelige regler for, hvordan de skal sættes.

I efterskriftet til sin doktordisputats om dansk retskrivning foreslår professor Henrik Galberg Jacobsen derfor, at vi helt dropper dem. Eller i hvert fald kun bruger dem ved opremsninger, og når vi i øvrigt finder det strengt nødvendigt.

Jeg er så inderligt enig – ikke fordi jeg ikke kan sætte kommaer, men netop fordi jeg kan og efterhånden finder at flere og flere med fordel kan udelades. Spørgsmålet er om andre, der har forholdt sig mindre bevidst til sætninger, også kan sætte nogle meningsbærende og helt nødvendige kommaer uden regler at støtte sig til.

Især vil jeg gerne være fri for at sætte kommaet efter en ledsætning, der udgør en del af grundleddet:

Så det jeg egentlig mener, er at jeg formentlig kan hjælpe dig med den her sag.

Det hugger sætningen over på frygteligste vis og er mere forstyrrende end noget som helst andet.

Jeg ville også meget gerne udelade kommaet mellem to meget korte hovedsætninger, hvor det ikke letter læsbarheden på nogen måde:

Han blinkede til hende, og Ivy vendte sig om igen.

Men så er det vi kommer til al landsens redaktører, for ikke at tale om korrekturlæserne *SUK*. Een ting er, at redaktøren skal acceptere det ny komma, mere vigtigt er det at korrekturlæseren informeres om at man har sat nyt komma, for ellers bliver alle de ‘manglende’ kommaer sat.

At gå endnu videre og sætte færre som Galberg foreslår, eller i det hele taget holde op med at følge et bestemt regelsæt slavisk, er håbløst. Enten bliver det én stor diskussionsklub med redaktøren og korrekturlæseren, eller også opgiver de helt at forholde sig til mine kommaer, hvad jeg jo heller ikke ønsker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: