Ulla Lauridsens blog

Et kig på korrekturen V

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 27. marts 2012

Dagens emne: Opremsningskomma, stednavne og andre småting.

Det her er fra et forsvarsskrift til en korrekturlæser, der forgreb sig på tillod sig at rette i min oversættelse. Bemærk den ydmyge tone :-P

Og én af os er ikke helt klar på reglerne for opremsningskomma (jeg mener det er dig, du mener sikkert at det er mig): Der skal kun være opremsningskomma hvis de to tillægsord er sideordnede. Hvis det ene knytter sig nærmere til navneordet end det andet, skal der ikke være opremsningskomma. For eksempel:

De glinsende sorte grene svajede i vinden

Du ville have et komma efter glinsende, men grenene er ikke glinsende OG sorte ligestillet. Det er sorte grene der glinser. Der er også grænsetilfælde hvor man kan gøre begge dele:

Hun havde en luftig hvid kjole på.

Jeg mener at det først og fremmest er en hvid kjole, som i tillæg er luftig. Du KAN argumentere for at de to egenskaber er lige vigtige, men jeg synes at kommaet med stor fordel kan udelades.

Først nu falder det mig ind at tjekke i autoriserede kilder, om det min dansklærer lærte mig i folkeskolen nu også passer:

Der sættes komma mellem to sideordnede adjektiver som ikke er forbundet med konjunktion:

en lille, idyllisk by (dvs. en by der er lille og idyllisk)
en kold, frostklar vinterdag (dvs. en vinterdag der er kold og frostklar)
et stort, sort uhyre (dvs. et uhyre der er stort og sort)

Hvis det første adjektiv derimod er underordnet en helhed der består af det andet adjektiv og det efterfølgende substantiv, sættes der ikke komma mellem de to adjektiver:

en lille fransk by (dvs. en fransk by der er lille)
en iskold lys pilsner (dvs. en lys pilsner der er iskold)
en arrig ruhåret foxterrier (dvs. en ruhåret foxterrier der er arrig)

Pyha. Men faktisk er de to eksempler, jeg har trukket frem ovenfor, rigtig dårlige. Grenene er jo glinsende sorte, dvs. sorte på den blanke måde, så der skal bestemt ikke være opremsningskomma, men af en anden grund – fordi glinsende knytter sig til sort. Og ja, jeg vil til enhver tid udspare et komma, hvor jeg kan, og det ville ingen gavn gør her, men luftig og hvid er faktisk ret sideordnede.

Og videre til den stakkel, der kom under min kærlige behandling forleden: Stednavne. Det er simpelthen nødvendigt at slå dem alle sammen op. Man tror man ved at det hedder det samme på dansk, og det lyder helt tilforladeligt, men – det er bare ikke rigtigt.

Jeg betragter Den store danske Encyklopædi som den autoritative kilde til danske stavemåder. Her f.eks. en række stednavne fra bogen:

Palm Beach, Newport, St. Tropez, Sardinien og St. Moritz, Gstaad og St. Barts

Og de korrekte stavemåder:

Palm Beach, Newport, Saint-Tropez, Sardinien og Sankt Moritz, Gstaad og Saint-Barthélemy

Dvs. alle dem med St. var forkerte, og den sidste endda helt gal. En anden fordel ved ufravigeligt at slå stednavne op er, at man finder ud af, at Saint-Barthélemy er en ø, og dermed at man bør skrive ’på’ snarere end ’i’.

Og de andre småting: Hvad der skal skrives med stort og småt er lidt af en jungle. Jeg har i den aktuelle tekst rettet Thanksgiving til thanksgiving, fordi helligdage generelt skal skrives med småt – og jeg har opgivet at kalde det taksigelsesdagen. Men jeg har ladet Bastilledagen stå med stort, fordi Bastille er et proprium. Alt sammen i overensstemmelse med reglerne. Reglerne er dog ganske komplicerede. Ud fra de generelle regler skulle man jo tro, at det hed Røntgen-undersøgelse, fordi proceduren er navngivet efter sin opfinder, Wilhelm Conrad Röntgen, men nej – så let er det ikke, og i mange tilfælde er det endda valgfrit:

  • Hvis sammensætningen i sig selv er et proprium, skrives den med stort, fx NordkoreaAtlantpagten.
  • Hvis sammensætningen indeholder et proprium, men ikke selv er et proprium, kan den skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav, fx Brøndbyspiller eller brøndbyspillerEuropaparlamentsvalg ellereuropaparlamentsvalg.
  • I indarbejdede sammensætninger med et proprium som førsteled anbefaler Sprognævnet lille begyndelsesbogstav, fx danmarkshistoriefolketingsvalghøjesteretsdommer.
  • I fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det oprindelige proprium skrives altid med lille begyndelsesbogstav, fx røntgenstråleramagermadisabellafarvet.
  • Se også gruppesammensætninger med proprier ved sammensætninger som fx Bodil Ipsen-kage.

Og sidst, men på ingen måde det mindste problem i danske oversættelser: Forholdsord. Fra min seneste korrektur:

Pas på med forholdsordene. Du skrev for eksempel ’Han tog hende med i en kineserrestaurant på Mott Street’, hvor det burde være omvendt: ’Han tog hende med på en kineserrestaurant i Mott Street’. Det hedder ’på’ en restaurant og ’i’ en gade.

Jeg har som sagt intet imod sproglig udvikling og fornyelse, når den er drevet af kreativitet eller et sprogligt behov. Men jeg bliver eddersplittertosset når anglicismer vinder indpas udelukkende på grund af ligegyldighed eller uduelighed hos landets oversættere, redaktører og korrekturlæsere.

Og dermed slutter serien om korrektur.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jens Juhl Jensen said, on 29. marts 2012 at 20:37

    Et klassisk problem, der plejer at skille vandene mellem hovedstaden og det øvrige rige, nemlig forskellen mellem hans og sin, optræder her i en ny variant (hentet fra Politiken i dag 29. marts):

    “Liget af den islamiske ekstremist og massemorder Mohamed Merah er nu blevet lagt i jorden i sin hjemby, Toulouse, på trods af borgmesterens modstand mod begravelsen”.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: