Ulla Lauridsens blog

Eet er søkort at forstå …

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 13. april 2012

I skal næsten se, hvad jeg skrev i min konferens om at oversætte Emily Dickinson:

2. Om at oversætte Dickinsons digte
2.1 Lidt om at oversætte
Formålet med at oversætte litteratur må nødvendigvis være at give et publikum og en tekst
adgang til hinanden. Den potentielle læser mangler kendskab til tekstens sprog – eller man
kunne sige at teksten er formuleret i det forkerte sprog i forhold til sin læser. På én eller anden
måde synes vi at det sprog en tekst er skrevet i, er uadskilleligt fra tekstens identitet. Det
sprog en læser betragter som sit modersmål, og den kultur der følger med, er også en del af
læserens identitet.
En af parterne må altså forandre sig fundamentalt. Enkelte læsere vælger at uddanne sig til et
niveau, hvor det er muligt at læse teksten på originalsproget, selvom det næppe bliver så
optimalt som at læse en tekst på sit modersmål og fra sin egen tid og kultur. Andre potentielle
læsere foretrækker en oversat tekst. Det er her oversætteren kommer ind i billedet.
Det siges at “en oversættelse er altid en fortolkning”. I praksis er det sandt, men ideelt
betragtet bør en oversættelse kun forudsætte en fortolkning – at oversætteren har forstået
digtet og alle dets mulige betydninger – hvorefter oversætteren rekonstruerer digtet i et andet
sprog, med henblik på at den oversatte tekst kan fortolkes på nøjagtig samme måde af sin ny
læser. Oversætteren kan ikke føre mere af betydningen med fra originalen til oversættelsen
end hun har opfattet i originalen – og hun bør bestemt ikke digte videre på grundlag af
originalen.
Men en tekst er jo ikke betydning, eller indhold, alene. Ligesom Freud siger det om drømmen,
kan indholdet i et digt ofte sammenfattes i en enkelt sætning – jeg så en kolibri ved en busk -,
men dét nytter jo ikke noget. Ligesom med indholdet må idealet for formen være at læseren af
oversættelsen får den samme æstetiske oplevelse af digtet som læseren af originalen. Her
bruges begrebet ækvivalens. Eller praktisk: at det banale fortsat skal være banalt, og det store
WAUW skal være lige så stort for læseren af oversættelsen. Det er naturligvis et urealistisk
krav. De færreste oversættere er lige så store sprogkunstnere som de forfattere de oversætter.
Oversætteren står også ofte i et hug-en-hæl-eller-klip-en-tå-dilemma, og er tvunget til at
vælge mellem digtets æstetiske kvaliteter. Man kan typisk ikke konstruere et oversat digt der
har samme fortolkningsmuligheder og samme form i alle henseender – rim, meter, syntaks og
det sjove ordspil. Noget må ofres, men så lidt som muligt.
Denne oversætter har for tilfældet Emily Dickinson valget at ofre rimet. Rimet betød ikke ret
meget for Dickinson. Hun ville gerne rime, men kunne det ikke lade sig gøre – så pyt. Dernæst
kommer metret. Hun bestræbte sig på at overholde det, men var det ikke muligt at få sagt
hvad hun ville med metret i behold, så skidt. Det samme kan ikke siges om digtenes syntaks,
som er meget ligefrem og talesprogspræget. Der findes sjældent en påfaldende ordstilling med
mindre hun karikerer eller citerer. Mest af alt har jeg søgt at bevare stemmen, den vanskeligt
definérbare kvalitet der gør Emily Dickinson så nærværende. Derfor har jeg også prioriteret
det maskuline vers højt. Det er meget karakteristisk for Dickinson, og det har en effekt der i et
vist omfang kan erstatte de manglende rim.

——

Ha :-) Ha’ en rigtig god weekend

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: