Ulla Lauridsens blog

Amateur Hour!

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 5. juni 2012

Jeg er bange for at det dater mig at indrømme, at jeg så Twin Peaks da den gik på TV, men der er en kostelig scene, jeg ligesom så mange andre aldrig har glemt: Albert Rosenfield ankommer, pisse-edder-arrogant og uforskammet, kigger på den lokale læges obduktion og erklærer ’Amateur Hour!’

Jeg er bange for, at det er ret udbredt: Man tillægger sig dårlige vaner fordi man kan, og hvis man er tilstrækkeligt uundværlig, render man ikke ind i berettigede øretæver.

Jeg ved ikke, hvordan sådan en kultur har bredt sig i forlagsbranchen, som ellers er konkurrencepræget nok, men jeg kan konstatere, at det er tilfældet.

Nu forlyder det fra kommentatoren Pascal, hvis identitet jeg ikke kender, at råddenskaben er værre end antaget:

Ja, det kan jeg godt nå, siger forfatteren, men det kan han ikke. Ja, det kan jeg godt nå, siger oversætteren, men det kan han ikke. Ja, det kan jeg godt nå, siger layouteren, men det kan han ikke. Ja, det kan jeg godt nå … Alle lyver og siger, at de kan nå det og det til den og den tid, og at de kan gøre det til den og den pris, ellers får de ikke opgaven, det ved de udmærket. Man siger, at man kan nå det og det, og når man så ikke kan det alligevel, kan den stakkels mand, man skulle lave arbejdet for, ikke nå at finde en anden. Så udskydes deadline et par dage, et par uger, og den frygtede besked sendes videre op gennem systemet, og folk, der sidder og venter på, at papirene lander på deres skrivebord, får grå hår i hovedet, for så bliver hele deres tidsplan forrykket, og sådan fortsætter dette meget menneskelige cirkus.

Jeg har faktisk set fænomenet ’live’: Jeg sagde nej til en opgave, fordi jeg ikke mente, jeg kunne gøre arbejdet forsvarligt til den deadline, jeg fik stukket ud. En anden oversætter lovede at gøre det, og gjorde et hæderligt stykke arbejde, betingelserne taget i betragtning, men bogen blev alligevel forsinket på grund af forøget arbejde med redigering og korrektur. Nettoresultatet forblev dog alligevel, at jeg på grund af overdreven ordholdenhed gik glip af en god opgave.

At være professionel indebærer i mine øjne, at man gør, hvad man lover, herunder at man gør et omhyggeligt og godt stykke arbejde til en aftalt deadline. Det indebærer også, at man sender regningen straks, tager sig af korrekturen straks, besvarer spørgsmål fra kunderne straks, og rykker dem hvis de ikke betaler til tiden. Jeg har gentagne gange måttet rykke store forlag for mit honorar.

Der findes bestemt forlag og redaktører, der har styr på tingene, men hvordan kan den slendrian, Pascal omtaler, vare ved? Er det fordi vi alle sammen tror, vi er noget ved kunsten, og at man på én eller anden måde er en finere forfatter, illustrator eller oversætter, hvis man bare ikke er i stand til at føje sin kreativitet efter noget så prosaisk som en kalender?

Pascal siger selvfølgelig, at der lyves efter noder af aldeles jordnære grunde. Overpromise, underdeliver, lader til at være devisen, hvis man vil have en kontrakt. Det er nærmest en virksomhedskultur. Kan det virkelig passe? Og går redaktørerne på den mere end én gang? Åbenbart.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] Lad mig henvise til et tidligere indlæg: […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: