Ulla Lauridsens blog

Thi hver dag har nok i sin plage

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 8. juni 2012

Da jeg i tirsdags skrev om professionalisme og overholdelse af deadlines, lød det måske, som om jeg ikke har nogen problemer med at overholde deadlines. Det er ikke tilfældet. Jeg er nok galaktisk mester i at slæbe fødderne efter mig. Jeg var immervæk seksten år om at gøre en magistergrad færdig.

Men på et tidspunkt tog jeg fat på problemet og læste nogle bøger. Slug frøen var en begyndelse – alt godt fra effektivitetsgenren i pixibogsformat – og jeg bruger stadig et par teknikker fra den. Senere blev David Allens system Getting Things Done, som jeg har nævnt før, også en stor praktisk hjælp. Steven Pressfields The War of Art ændrede mit liv, fordi den tager fat på psykologien i det.

Jeg har ledt, men desværre kan jeg ikke lokalisere den bog, der bragte anekdoten om en kendt englænder, der havde mange jern i ilden, men aldrig forekom forjaget. Han blev spurgt, hvad hemmeligheden var, og svarede ’I do the days business on the day.’

Det er jo fuldstændig sandt. Man tænker mañana, fordi der er langt til deadline. Problemet er bare, at den ikke nærmere definerede morgendag eller anden-dag, som arbejdet udskydes til, jo også skulle bruges til noget. Og man kan ikke lave to dagsværk på én dag. Hvis man kan det, er ‘et dagsværk’ i hvert fald defineret forkert.

Så jeg pisker en stemning op: Jeg skal nå det i dag, for jeg kan ikke lave to dages arbejde i morgen. Hver dag har nok i sin plage, som det berømte jesusord lyder. Jeg ved godt, jesusordet handler om ikke at tage sorgerne på forskud – men ikke desto mindre: Hver dag har nok i sin plage – at stå i morgen med gårsdagens plage er lige lovlig meget.

Så hvis jeg har en kort deadline, tæller jeg siderne og arbejdsdagene. Jeg arbejder som udgangspunkt ikke weekender og helligdage, og jeg afsætter den sidste uge inden deadline til korrektur. Så dividerer jeg antallet af sider med antallet af arbejdsdage og runder op. Hvis det f.eks. bliver 13,3, runder jeg op til 15, så jeg er på den sikre side. Hvis jeg af en eller anden grund ikke når ugekvoten, fordi der opstår noget uforudset, kan jeg samle op i weekenden.

Hvis planen går fuldstændig i vasken, kører jeg proceduren forfra: Tæller de resterende sider og de resterende arbejdsdage, og indregner måske, hvis det er rigtig slemt, blanke lørdage og søndage som halve dage. Der er ingen grund til at lyve for sig selv om, hvad man rent faktisk skal nå, hvis man skal nå det, så at sige. Jeg har altid nået det, og det er ikke en sædvane, jeg har tænkt mig at lave om.

Har jeg en lang deadline, gør jeg det omvendt: Jeg tager tid på, hvor længe jeg er om at oversætte tre sider, og finder på den måde ud af, hvor mange sider jeg bør nå på en hel arbejdsdag. Jeg ganger som tommelfingerregel med fem-seks effektive arbejdstimer, det passer meget godt. Hvis jeg på en given dag ikke har en almensproglig opgave, ved jeg altså, hvor mange sider jeg skal oversætte den dag, og så er bogen færdig, når den er færdig.

Men jeg slæber selvfølgelig stadig benene efter mig – der kan godt gå et par formiddagstimer med at drikke kaffe og tosse rundt på internettet, inden jeg kommer i gang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: