Ulla Lauridsens blog

Gæsteblogger

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 26. juni 2012

Det er med stolthed og glæde, jeg præsenterer min første gæsteblogger, den erfarne redaktør Marielle Nielsen Hansen:

Det bedste er …

Det er så yndigt at følges ad – så enkelt kan den gode relation mellem redaktør og oversætter beskrives, men det skal helst være som medspillende modspillere, der skaber et brag af synergi.

Der er ingen tvivl om, at det at lave bøger er cool business i dag, men det betyder ikke, at der kun er tale om en transaktion af en oversættelse for et honorar mellem oversætter og redaktør. Selvfølgelig er der det der med økonomien – men jeg vil ikke komme ind på den her, for enhver freelancer bør kendes på sine frugter og bør selv kunne forhandle et fornuftigt honorar hjem. Det vigtige er hjertet – det er endnu ikke lykkedes mig at støde ind i nogen i den skønlitterære verden, der ikke har hjertet med. Vi brænder alle sammen for det, vi laver, og hjertet skal være med hele vejen. Og nej, det er ikke et udtryk for ønsketænkning eller føleri, for det skal sikre bogen et langt liv og en god bruttoavance, så både forlag og oversættere også overlever. Det er dermed hver sin side af pandekagen. For mig har det at have hjertet med altid været afgørende for det gode samarbejde, hvor tingene er gået op i en højere enhed.

Og det er så her, at jeg lægger hovedet på blokken, for jeg kan kun tage udgangspunkt i egne erfaringer, men i mine øjne findes der ikke noget bedre end, når oversætter og redaktør bliver hinandens medspillende modspillere, og hvor oversætteren ikke bare får en opgave, drøner derudaf hjemme på sin pind i 12 uger, afleverer og måske læser den sidste korrektur. Det er her, at tingene skal være anderledes! En oversætter sidder ofte alene på sin pind og knokler en vis legemsdel ud af bukserne og har måske kun kolleger på langdistancen. Her er det fantastisk, hvis oversætteren har lyst til at have et tættere samarbejde med redaktøren, hvor man opbygger en professionel relation og har den sjove, svære, lærerige sparring undervejs i projektet. Det bedste er, når en oversætter afleverer de første par kapitler, så man i fællesskab kan diskutere tvivlsspørgsmål og lægge linjen fra start af. Det giver en synergi tidligt i processen og fælles fodslag, og det giver begge parter lyst til lægge endnu mere hjerte i opgaven. Det bedste er, når en oversætter ringer og vil diskutere et sprogligt valg eller har brug for hjælp til research. Det giver os respekt for hinanden, og vi lærer hinanden at kende, hvilket er fint nok, når det hele spiller, men afgørende, når vi støder på forhindringer. Og forhindringer møder vi alle, og så er det dejligt, at vi kan hjælpes ad og løse tingene sammen. Det bliver relationen også stærkere og bogen bedre af.

Det kan godt være, at det lyder frygteligt banalt, men det bedste er også, når oversættere følger en eventuel vejledning, så man sparer en masse slaverettelser, bruger stavekontrol, læser sin oversættelse igennem på papir inden aflevering. Så mærker man det fælles fodslag, og så er det så yndigt at følges ad, for det frigør energi til de kreative valg, den grundige research og faglige snakke. Det giver arbejdsglæde, respekt for håndværket og et solidt fundament for samarbejdet.

2 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ulla Lauridsen said, on 26. juni 2012 at 07:47

    Det her var virkelig overraskende for mig. Jeg har aldrig følt, at en redaktør lagde op til, at vi skulle arbejde sammen undervejs. Måske lidt mere forventningsafstemning ville være på sin plads. Jeg tror, en del af problemer er, at jeg aldrig mødes med samarbejdspartnere face-to-face og får en afslappet snak hen over en kop kaffe.

  2. Cindylynn said, on 27. juni 2012 at 01:24

    Det er interessant at læse, et godt samarbejde, klare retningslinjer og mulighed for dialog og sparring er bestemt ønskværdigt. Jeg har svært ved at forestille mig en oversætter, der ikke ville gide det, men jeg tror der er redaktører, der ikke sætter tid af til det.
    Jeg undrer mig over det med slaverettelser, stavekontrol osv. det er vel korrekturlæserens og ikke redaktørens problem, mens redaktøren under alle omstændigheder er den der tager sig af det indholdsmæssige og redaktionelle ?

    ps. Ulla – overvejer dit tilbud om at skrive et gæsteindlæg, er dog lidt tidspresset lige nu


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: