Ulla Lauridsens blog

Reprise: Ny/nye

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 17. juli 2012

God gerning kan ikke gøres for tit, og jeg er igen rendt ind i et elskeligt og dygtigt menneske, der ikke kender reglerne for tillægsord, der ender på en trykstærk vokal. Og så er jeg forresten på ferie, så vi tager den lige igen:

Det er sandt at der er valgfrihed, men man er nødt til at bestemme sig for enten ny eller nye i hele teksten. Reglerne er:

I bestemt form singularis (ental) og i pluralis (flertal) er det ved ny (og fri) valgfrit om man vil tilføje -e eller ej (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, §28.2). Det kan altså hedde både den ny lov og den nye lov; de ny love og de nye love; den fri vilje og den frie vilje; de fri fugle og de frie fugle.

Der er faktisk tale om en særregel for ny og fri. Adjektiver (tillægsord) der ender på en trykstærk vokal, er nemlig som hovedregel ubøjelige: det ru bræt, den ru planke, den utro ægtemand, pligttro tjenere, hans kry væsen, de ædru teenagere osv.

Valgfriheden mellem skrivemåderne ny og nye har eksisteret siden 1872. Sproghistorisk er de ubøjede former de ældste. I Viggo Saaby: Dansk Retskrivningsordbog fra 1891 nævnes det at det er “mindre naturligt” at skrive nye. Men formen er senere hen blevet ganske almindelig.

Fra Dansk Sprognævns svarbase, citat slut

Gud og hvermand bøjer ny til nye i flertal, og jeg kan sagtens forstå impulsen, men det er altså ikke korrekt. Så fat det dog – eller lad mig i det mindste have min velkendte særhed i fred.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. uffe hellum said, on 26. juli 2012 at 20:46

    Så fat det dog :-)

    DSN skriver: “I bestemt form singularis (ental) og i pluralis (flertal)”, og det betyder i denne kontekst: “I pluralis (flertal) og i bestemt form singularis (ental)”…

    Det er med andre ord valgfrit at bruge “nye” ved bestemt ental, bestemt flertal og ubestemt flertal.

    Din særhed er ikke så meget at du fortolker den tvetydige regel forkert, men at du misforstår selve grundlaget for sprogregler. En “regel” er en observeret lovmæssighed, altså en beskrivelse af, hvordan sproget benyttes, men ikke en lov, der påtvinger dig en bestemt form.

    DSN har demonstreret, at de følger med sproget og beskriver de faktiske regler, sådan som de udvikler sig efterhånden. Det burde du som professionel også gøre :-)

    Iøvrigt tak for en underholdende blog med masser af gode observationer.
    /Uffe


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: