Ulla Lauridsens blog

Lektørudtalelse

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 28. september 2012

Redaktøren var så venlig at sende mig lektørudtalelsen for Alice Bliss:

Anvendelse/målgruppe/niveau
Romanen taler direkte til piger i 13-16 års alderen, gode læsere med empati og interesse for verden omkring os; men den kan også udmærket læses af voksne, der søger noget god underholdning med indhold

Beskrivelse
Harrington er skuespilforfatter, og dette er hendes debutroman. Alice på snart 15 er hovedperson, hun bor med forældrene, Matt og Angie og lillesøster Ellie på 8 i en mindre by i USA. De er så kønne og perfekte, at man som læser tror at sidde med en ordinær klichefyldt ungdomsroman. Men det gør man faktisk ikke. Matt har netop meldt sig til ingeniørtropperne for at blive indkaldt til krigen i Irak og beder “hans piger” om breve. Da Angie anklager ham for at finde det hele lidt for romantisk, og han indrømmer, rammes det første ømme nationale punkt. Matt rejser, og Alice må både få lillesøster i skole og lave mad, mens Angie klamrer sig til jobbet. Da Matt så først er savnet og derefter findes dræbt, træder alle i karakter. Alice oplever lillebyens og skolens krav, og vi hører undervejs om bedstemoderen og hendes morgensmadsrestaurant, Alices bedste ven, nabodrengen Harry og gæve onkel Eddie, alle er gode figurer i en velfungerende underholdningsroman. Naturligvis er afslutningen sentimental, men troværdigheden holder. Det er et godt billede af en ung, der oplever et stort tab på et svært tidspunkt i sit liv

Sammenligning
Skal der trækkes paralleller til danske relationer, må vi nærmest tænke Hvidstengruppen

Samlet konklusion
Gedigen underholdning med enkel og relevant eftertanke

Jeg synes, det er skævt på mange måder. Jeg kan godt genkende, at Alice’s far er lidt for god til at være sand, men så er det heller ikke værre. Der findes faktisk gode mennesker, og den kærlighed, både moderen, Alice og hendes lillesøster føler, kommer jo et sted fra. Det væsentlige er, at de skal leve med fravær, uvished og til sidst sorg, at livet ikke desto mindre fortsætter, og at der findes flere forskellige måder at tackle det på.

Fremstillingen af den første kærlighed er god nok, tror jeg, og fremstillingen af det anspændte forhold mellem mor og datter er det i hvert fald. Jeg kan også genkende mig selv i moderen, der en gang imellem klapper sammen og svigter i stedet for at leve op til sit voksenansvar. Bogen er litterær ved at den holder et spejl op foran naturen, som Shakespeare sagde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: