Ulla Lauridsens blog

Nu med Netflix

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 17. oktober 2012

Vi har tegnet prøveabonnement på Netflix. Jeg mener … Vi har lydbøger fra Nota (dog kun til den ordblinde), gratis bøger fra biblioteket, gratis musik på Spotify og nu film og tv-serier i rå mængder fra Netflix for 79 kr. om måneden.

Her op til efterårsferien købte jeg Clockwork Orange og Fight Club samt Doctor Who sæson 5 efter ønske fra ungerne. Det løb op i 400-500 kr. Det er omtrent et halvt år på Netflix, som har det hele. Vi ville så oven i købet slippe for at have alle æskerne stående.

Det er måske ikke specielt højpandet, men jeg synes faktisk, TV er alle tiders. Jeg ser nærmest kun nyheder efterhånden, men jeg ved, at jeg selv lærte en masse engelsk af at se fjernsyn. Min mand lærte flydende tysk af at se tysk fjernsyn i hele sin barndom. Jeg implementerede tidligt en politik om uden videre at købe alle de bøger og blade, ungerne havde lyst til at læse på engelsk eller tysk. Det er mest blevet til engelsk, men det er også okay. De to ældste foretrækker efterhånden at læse lystlæsning, alt fra Tolkiens bøger til The Maze Runner på engelsk, og de får helt konsekvent 12 i engelsk i skolen. Den yngste, som er ordblind, kan ikke hænge med, men eftersom han er tvunget til at se Doctor Who og alt mulig andet på engelsk uden undertekster (som han i øvrigt heller ikke kan læse), har han et rigtig godt passivt ordforråd, og er så småt begyndt at sige noget også.

Nu mangler vi bare at få bøgerne med. Jeg ville ubetinget købe et abonnement, der gav mig ret til at hente op til 50 valgfri Kindle Editions om året til den rigtige pris.

Den største fare for den danske bogbranchen er måske, at folk i almindelighed gør som jeg og min familie: Flytter forbruget fra danske til engelsksprogede medier, fordi det er så meget billigere. Forlagsbranchen skal nok klare sig, så længe det grå guld stadig har pengene og den ærbødighed for bogen, der får dem til at punge ud i den lokale boghandel, men andelen vil blive mindre. Jeg er selv ved at vænne mig til tanken om et liv uden fysiske bøger, og jeg ønsker mig en Kindle Paperwhite i julegave. Jeg har ofte i mit liv været lidt foran, men jeg er også altid blevet indhentet.

Der er stadig masser af voksne og ældre mennesker, der ikke kan læse engelsk godt nok til at have nogen fornøjelse af det, men den andel vil også blive støt mindre. Den generation, der som mine børn er vokset op med internettet som en naturlig del af deres liv, vil læse på engelsk. Den lille del, der aldrig lærer det, for eksempel de ordblinde og en stor del blandt de etniske minoriteter, vil også altid være der – men hvor mange bøger køber og læser de i det hele taget?

Jeg er helt klar over, at den udvikling også truer mig som oversætter, men jeg tror ikke på det fornuftige i at kæmpe mod vindmøller. Bogen som idé, den fortællende tekst, skal nok overleve. Musik og levende billeder klarer sig jo strålende, selvom medierne skifter. Folk forbruger snarest mere indhold end nogen sinde før, i takt med at det bliver billigere, og udøverne tjener penge på andre ting, som merchandise.

Jeg synes, vi skal have en dansksproget litteratur og oversatte værker, vi kan jo stadig ikke læse Cervantes og Goethe, eller Jelinek, eller Yan, på originalsproget, ligesom vi bør have danske film og dansk teater. Men det må blive en kulturpolitisk ting. Vi kan lige så godt indse, at oversættelser og danske forfattere ikke kan klare sig på et frit marked i så lille et sprogområde som Danmark.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. Opklaring « Ulla Lauridsens blog said, on 22. oktober 2012 at 07:41

    […] kan se, at det indlæg, jeg skrev i sidste uge, er noget rod. Tillad mig at gøre mit synspunkt mere […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: