Ulla Lauridsens blog

Opklaring

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 22. oktober 2012

Jeg kan se, at det indlæg, jeg skrev i sidste uge, er noget rod. Tillad mig at gøre mit synspunkt mere klart:

– Der vil altid være købere til gode oversættelser af islandske sagaer, Shakespeare og smukt illustrerede børnebøger. Dette marked vil formentlig vokse med det generelt stigende uddannelsesniveau og stigende velstand. Vi vil også have lyst til at læse god, oversat japansk, kinesisk, spansk og fransk litteratur i en eller anden udstrækning, men dette marked vil stadig være smalt.

– Underholdningslitteraturen, derimod, kommer overvejende fra amerikansk- og engelsksprogede lande samt fra Sverige, og den vil vi i stigende grad købe på originalsproget og som ebog, fordi det er så meget billigere og nemmere. Det er brug-og-smid-væk-bøger som den seneste Stephen King og Fifty Shades, og dem har vi alligevel ikke lyst til at have stående på bogreolen, tværtimod. Tabet af dette massemarked bliver et problem for forlag, boghandlere og oversættere, det er klart.

– Min analyse afhænger af, at jeg har ret i, at den brede, populært læsende befolkning vil læse på engelsk og svensk i fremtiden. Det tror jeg, fordi jeg kan se udviklingen omkring mig. Mine forældre og svigerforældre kan ikke læse engelsk. Jeg og min mand kan, men det er noget, vi har lært som voksne. Mine børn har læst bøger for deres fornøjelses skyld på engelsk fra trettenårsalderen. Hvor gerne jeg end vil tro, at jeg og mine børn er enestående små vidundere, er det ikke min generelle erfaring. Hvad jeg gør, gør andre før eller siden også. Jeg har lige spurgt mine børn, om deres kammerater også orienterer sig på Goodreads og læser på engelsk, og min datter svarer “Ja, de fem personer, jeg kender, der overhovedet læser bøger.” Min søn svarer “Ja, en af mine kammerater fandt Kissed by an Angel på Itunes.” Han fik vist lidt street cred ved at fortælle, at hans mor har oversat den.

– Når jeg om tyve år er det grå guld, og mine børns generation er erhvervsaktive voksne, vil det være komplet umuligt at sælge en indbunden, oversat krimi til 250 kr eller derover. Hvis den skal konkurrere med den engelske ebog, skal den ligge i kiosker og dagligvareforretninger, være godt oversat og billig – maks. 100 kr. – så den kan blive et impulskøb. Man kan også sælge populære bøger i oversættelse som ebøger til pendlere, for eksempel via QR-koder i offentlige transportmidler, hvor folk sidder og keder sig, men de kan ikke koste mere end Kindleudgaven plus 50 %. Desuden, som min datter peger på, er der en del mere rift om de unge menneskers tid, end der var i min generation, før internettet og TV on demand. Min datter læser overvejende ebøger på sin telefon, og den kan også vise netflix og surfe på nettet, så hun har frit valg, også i toget.

– Ja, der vil være folk, som af den ene eller den anden grund ikke lærer engelsk, men de ville under ingen omstændigheder være forlagenes og forfatternes kernekunder. Hvis politikerne synes, at de skal have adgang til oversat underholdningslitteratur, må politikerne betale for oversættelsen, ligesom de i dag betaler for indlæsning af lydbøger til de blinde, svagtseende og ordblinde.

– Jeg kan ikke pege på nogen ‘løsning’ for forlagsbranchen eller boghandlerne, men sådan går det jo. Jeg har selv som barn besøgt den sidste sadelmager i Skive. Nogle fag – bødker, skrædder, skarpretter – forsvinder bare med udviklingen. Men litteraturen bliver ikke væk, hvad mit indlæg søndag for eksempel illustrerede. Jeg tror, der er et marked for lydbøger på dansk, til bilpendlere og folk med manuelt arbejde. Jeg tror, der er et marked for spontan download af især kortere værker – noveller og korte romaner. Måske en tilbagevenden til føljetonen, med et dagligt kapitel til pendleren?

– Der er også det at sige til det, at folk køber mere af alting, fordi alting er billigere end det var engang. Agatha Christie fortæller i sin selvbiografi, at hun som ung, selvom hun kom fra den øvre middelklasse, var vant til at have to sæt tøj til dagligt brug og én pæn kjole. Slut. Hun kunne have alt sit tøj i én kuffert. Hvem kan sige det samme i dag? Tøj er blevet billigt, og vi køber en  masse af det, men vi kan jo selvsagt ikke have mere på ad gangen end hun havde. Min mor og mine svigerforældre bruger stadig det porcelæn, de fik og erhvervede som nygifte unge. Jeg tror, min mand og jeg er i gang med ‘stel’ nummer tre eller fire, men vi køber også noget langt billigere porcelæn. På samme vis er det allerede gået med bøger – vi har råd til langt flere, og de er allerede langt billigere i faste priser, end det var forholdet i 1912. Folks købekraft vil formentlig være stigende, også i fremtiden, og der er grænser for hvor meget mere, vi kan spise og drikke. Det er op til forlagsbranchen at vinde kampen om den disponible indtægt ved at tilbyde god værdi for pengene, så folk køber en paperback i stedet for en biografbillet, eller en lækker coffeetable-bog i stedet for en ny nederdel.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: