Ulla Lauridsens blog

Projekt A, fortsat

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 27. november 2012

Det er et problem ved meget arbejde i dag, at det er grænseløst, ikke bare i form af, at grænsen mellem arbejdstid og fritid er flydende for mange vidensarbejdere, men også fordi der ingen ende er på det.

En oversættelse har godt nok en deadline, men når vi går i gang om morgenen, er der intet punkt, hvor vi naturligt er ‘færdige’. Vi vil gerne nå så meget som muligt. Nogle er så heldige at have en hård bagkant i form af, at børnene skal hentes på et bestemt tidspunkt, men mange har den ikke.

Her vil jeg gerne slå til lyd for, at vi hver morgen, når vi går i gang, definerer et punkt, hvor vi kan erklære os færdige for dagen. Når vi når dertil, når vi har gjort A, B og C, uanset hvornår, er det slut. Det er en gulerod at arbejde hen imod: ‘Hvis jeg skynder mig, kan jeg være tidligt færdig’. Ellers har vi jo faktisk ikke nogen motivation til at få noget fra hånden i en fart, med mindre vi er oppe imod en deadline, der er alt for tæt på.

—-

Hvad mit eget aktuelle opgør med modstanden, eller dødsdriften, angår … suk. Det er værre end nogen sinde. Det er velkendt, at den slags psykologiske problemstillinger går helt grassat, når man begynder at pille ved dem, og således også hos mig. Ikke et ord mere om det.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] at arbejde med løs bagkant, kan man bestemme et fornuftigt slutpunkt fra morgenstunden (det er under alle omstændigheder en god idé). Når man til det slutpunkt, og stadig har energi til mere, kan man gentage proceduren – så […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: