Ulla Lauridsens blog

Faglig foragt

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 30. november 2012

Der er en sandhed i, at ‘den har aldrig levet/som klog på det er blevet/han først ej havde kær,’ men mindre kan også gøre det. En fundamental respekt rækker, og den mangler tydeligvis hos et utal af forfattere, når det kommer til våben, våbenhåndtering og militære forhold.

Hvis ens hovedperson beskæftiger sig med medicin, pottemageri eller politiarbejde, så sætter man sig ind i procedurer, teknikker og terminologi, men det gælder i alt for mange tilfælde ikke, når det kommer til våben og militær. Hvorfor ikke?

Jeg tror, det kommer af en general foragt. Hvor meget kan der være at vide? Når man trykker på aftrækkeren, siger det bang, og soldater er sådan nogle voldelige, snotdumme personer, der hele tiden trykker på aftrækkeren (og dræber nogen hver eneste gang) – andet er der ikke i det. Når det kommer til våben, skriver forfattere det første, det bedste, der falder dem ind. Det er så ringe, at jeg med min meget begrænsede viden fra hjemmeværnet og skydeklubben bliver rystet gang på gang.

Eksemplerne står i kø, men lad mig bringe nogle få fra min egen erfaring:

En gruppe soldater omringer mine hovedpersoner – de står altså i en rundkreds og sigter på dem. Det ville soldater aldrig nogensinde gøre – de risikerer jo at skyde hinanden.

I samme bog skriver forfatteren, at en hel deling soldater springer ind i en firhjulstrækker – det kan ikke lade sig gøre. En deling rummer 40-60 personer.

I samme bog skriver forfatteren, at en soldat sidder og sigter på en af mine hovedpersoner med sit gevær. Da min hovedperson siger noget, stikker soldaten ham én på sylten. Det kan vanskeligt lade sig gøre, når han har kolben mod skulderen og således hele geværets længe mellem sig selv og fangen, og geværet er en meter langt. Det kræver i hvert fald rekordlange arme.

Tidligere i samme bog har hovedpersonerne været ude at skyde med et automatisk gevær for sjov. De fyrer hver især 100 patroner af uden høreværn. I det virkelig liv ville de holde inde efter ét eller to skud, for braget er seriøst ubehageligt for ubeskyttede ører.

I en anden bog, jeg har oversat, får en person ‘powderburn’ på højre hånd af at affyre en pistol. Øh, nej. Powerburn opstår i den anden ende af tingesten, på huden omkring et indgangssår, hvis man skydes på klos hold. Man får krudtslam på hænderne, ja, men ikke forbrændinger.

Jeg læser pt. en krimi af den meget velrenommerede og dygtige Michael Connelly på amerikansk. Han skriver i en scene, hvor hovedpersonen skal klæde om for at opsøge et gerningssted:

He stripped off his coat, folded it inside out and put it on the backseat. He noticed that the trigger from the weapon he kept holstered on his hip had worn a hole in the lining and the jacket wasn’t even a year old. Soon it would work its way into the pocket and then all the way through.

Nej, nej, nej, nej, nej … Det er fuldstændig umuligt. Een ting er, at aftrækkeren er smal og glat, og slet ikke vil slide noget, der hænger ved siden af pistolen, som er meget bredere, men jeg bliver fuldstændig bleg ved tanken om, at den ikke er dækket. Hvis aftrækkeren kan komme i kontakt med hans tøj, og der er et hul, kan den også hænge fast. Forestil jer lige, at han løfter armene, mens aftrækkeren er inde i det hul, den angiveligt har slidt i foret på jakken. Eller at han griber fat for at trække op i bukserne. BANG! Med lidt held et hul i jorden eller i bunden af bilen, i værste fald ned gennem hans ben – gennem knæleddet eller underbenet med nerver, pulsårer og det hele.

Og så står der, at han har pistolen i et hylster – gudskelov for det. Men det rimer ikke, for der findes ganske enkelt ikke hylstre, der ikke dækker hele aftrækkerbøjlen. Bortset fra bærekomforten er det stort set derfor, man bruger hylstre. Der findes for eksempel taskehylstre og lommehylstre, hvis eneste funktion er at dække aftrækkerbøjlen, så man ikke en dag får taget aftræk med nøglerne eller en kuglepen.

Her ser I, hvad der sker, når man reducerer et hylster til det mindst mulige, for det er aftrækkeren, der er ‘farlig’, dog ikke fordi den slider sig sidelæns ud gennem tøjet:

Den her skildring er så håbløs, som den kan være, fordi den bare skriger ‘løgn og latin’. Man skulle ikke tro, at Connelly havde set så meget som en vandpistol, og passagen er ikke vigtig for handlingen. Han kunne bare have sagt, at hovedpersonen ‘altid bar sin Glock 22’ eller hvad han nu bestemte sig for.

Lidt senere i bogen skriver han, at hovedpersonen bruger sin pistol som hammer “careful all the time to aim the barrel of the gun at a downward angle.” Oh gru. Nu hører man ganske vist om tåbelige ting, som amerikanske betjente gør med deres våben i det virkelige liv, men alligevel … Jeg kan ikke forestille mig, at hovedpersonens kolleger ville overvære det her uden at gribe ind, og Connellys sigte er jo ikke at få folk til at ryste på hovedet ad helten i bogen. Jeg siger ikke, at man ikke kan bruge en pistol til at slå med i en nødsituation, men enhver ansvarlig våbenejer vil aflade først.

Jeg har to forslag til forfatterne: Man kan lade være med at skrive om noget, man ikke har den fjerneste anelse om, eller man kan lære sig det. Det med soldater og militær er rimeligt tricky – der er ufattelige mængder af færdigheder, taktikker, procedurer, udrustning, materiel, våben osv. og der er en masse at vide om det hele, præcis som i enhver anden profession. Der findes lærebøger, men de er ikke nødvendigvis tilgængelige for civilister, og det er heller ikke alting, man kan lære af en bog.

Hvad våben angår, er det meget, meget nemmere. Der findes visuelle ordbøger, som viser, hvad de forskellige dele hedder. Håndtering og brug er en anelse sværere, men youtube og diverse våbenblogs er en stor hjælp – der er masser af mennesker, der elsker våben og gerne deler deres interesse. Ingenting overgår selvfølgelig at håndtere relevante våben selv – høre braget, mærke rekylen og lugte krudtrøgen. Den forfatter, der lod sine personer skyde løs for sjov uden høreværn, har helt sikkert aldrig løsnet et skud selv.

Problemet er det samme for oversættere, for selvom man forsøger at holde sig fra stofområder, man ikke har forstand på, kan der altid komme en flok soldater eller et våben ind i en bog, der handler om alt mulig andet. Og vi vil gerne være så meget fremme i skoene, at vi ikke alene kan oversætte det, forfatteren har skrevet, men også være i stand til at opdage det, når forfatteren har skrevet det rene, ublandede vrøvl.

Igen er det militære svært, men alene det, at man er opmærksom på det, kan gøre, at man lige googler en gang. I så fald ville man jo opdage, at en deling ikke kan være i en almindelig firhjulstrækker. Der er også gode muligheder for at bede om hjælp – de fleste kan opdrive en soldat, der er ven med en bekendt. I skal også være velkomne til at ringe til det lokale hjemmeværnsdistrikt og bede om at tale med uddannelsesofficeren eller eventuelt informationsofficeren – de folk sidder og piller næse hele dagen.

Hvad håndvåben angår er det hele som sagt meget mindre vanskeligt, og igen, hvis man er opmærksom på, at der muligvis er  noget, man ikke ved, er det nemt at skaffe hjælp. Man kan ringe til en lokal skytteforening eller en af landets våbenhandlere. De fleste er glade for at kunne hjælpe.

Har du tid og lyst, vil jeg opmuntre dig til at forklare dit ønske om at lære noget om håndvåben for den lokale skytteforenings formand og bede om lov til at komme en aften i klubben, hvor du kan se en masse af medlemmernes forskellige våben og stille spørgsmål. Tip: Det er sjovest og mest relevant, hvis det er en klub, der skyder med standardvåben snarere end konkurrencevåben. Rør ikke ved noget våben uden at bede om lov først, og bed om at få sikkerhedsreglerne forklaret, inden du gør noget som helst.

I de fleste klubber vil man automatisk tage hånd om sikkerheden og en uerfaren skytte, men folk bliver fuldstændig apoplektiske over brud eller tilløb til brud på reglerne, og de kan variere lidt fra klub til klub. Vær opmærksom på, at de regler, der gælder hos politiet, er forskellige fra de regler, der gælder i forsvaret, og de er igen forskellige fra de regler, der gælder i en civil klub. De helt grundlæggende regler er, at man aldrig må pege på andre med et våben, at våbnet bæres med kammeret åbent og løbet pegende opad, eller i et dertil indrettet hylster, så det peger mod jorden, samt at man aldrig flytter fingeren til aftrækkeren, før våbnet er rettet mod det mål, man vil ramme. Det er i øvrigt en ting, der tit går galt på film og tv, hvor politifolk render rundt med fingeren på aftrækkeren. Det gør man ikke i noget regi, heller ikke i forsvaret, fordi hvad som helst, et nys eller en forskrækkelse, kan udløse griberefleksen: BANG!

Tag kontante penge med. Der skal typisk betales et lille beløb, der dækker baneleje og kaffe, og ammunitionen er ikke billig. En kaliber 22 patron koster ca. 50 øre, og hvis du får lov at skyde med 9 mm, koster en 9 mm patron 1,50-2,00 kr. Andre kalibre kan være endnu dyrere, så tilbyd at betale for bønnerne, hvis et medlem generøst inviterer dig til at prøve hans kaliber 357 revolver.

Tag en trøje på med en lille og tætsiddende halsåbning, eller knap din skorte helt op til kraven – det er en dårlig idé at få et brændende varmt patronhylster ned i udskæringen. Ikke alene får man et brandsår, men man vil typisk også reagere ved at springe baglæns og fægte vildt med armene, og har man en pistol i hånden, er det en meget farlig situation. Brug gerne dine reservebriller, hvis du er brillebruger – et flyvende patronhylster kan godt slå en ridse i glassene. Tag eventuelt en kasket på – skyggen vil tage mange af de patronhylstre, der ellers kunne ramme ansigtet. Typisk vil en klub jo sørge for, at en ‘ny’ ikke kommer ud for den slags ubehageligheder, indtil man selv lærer at passe på, men det skader ikke at være forberedt.

Og pas på din hørelse – tag imod de ørepropper og/eller høreværn, du får tilbudt. Tag gerne selv med, hvis du har.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: