Ulla Lauridsens blog

Oh, gru

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 7. december 2012

En andel af de lærerstuderende, der har linjefag i dansk, kan overhovedet ikke skrive. Og de skal lære den næste generation det. Det er jo simpelthen forfærdeligt:

Man skal altså ikke nødvendigvis være en god staver og sprogbruger for at kunne bestå [eksamen i dansk som linjefag på seminariet]. Lad mig illustrere det med eksempler lånt fra sprogligt diskutable besvarelser ved sommereksamen 2011 og 2012.

De anførte fejl er set i besvarelser, hvor studerende har bestået den skriftlige prøve i dansk med karakteren 4 eller højere:

Eksempler på sproglige fejl. For det første ses eksempler på problematiske stavefejl (udvalg):

Afsenderene/ argumnetere/ didalog/ foløb/ frohold/ forgangsmanden/ genretrækkende/ herefte/ iøjenfaldend/ korrespondace/ (det) lykdes/ lærereoplæg/ lærevejledning/ meddigning/ medieverdenenen/ mobiltelfonden/ mobneng/ navlepileri/ parallet/ sprogbruet/ sprog bruget/ sprogligt korekthed/ spænene/ tekts/ teskanalys/ tværfagli/ uforpligiende/ vendinden/ vigdig.

For det andet ses fejlagtig nedbrydning af sammensatte substantiver (udvalg):

Analyse model/ besked udvekslingen/ dansk faget/ drama genren/ for mål/ handlings forløbet/ i gang sætter/ imperativ formen/ i tale sat/ kohæsions niveau/ konflikt optrapning/ litteratur pædagogik/ medie bruger/ model analyse/ novelle fortællere/ novelle genren/ persons skildringer/ sammen lignes/ undervisnings udfordringer.

For det tredje ses en forkert anvendelse af ordklasse i kombination med andre fejltyper. Man ser en sammenblanding af infinitiv og præsens, semantisk dobbeltkonfekt, manglende endelser og udtaleinspirerede stavefejl. Her nogle eksempler:

At boltre_/ hun forsvare_ ham/ en medie/ de for forståelse/ teksten ligge_ nog op til/ teenager årende/ fællesmål i dansk/ eleverne reflektere_ / får at viden/ novellen_ opbygnings/ de fleste mestre_/ med lidt fremmed_ briller/ måske skul__ de tal_ om det/ på sammen skole/ de fik af vide/ de udlevere_ dokument_/ er blevet svære_ og svære_/ gøre eleverne modtagerlige/ de skrevet noveller/ det at sladrer / det er mit valgt/ i det genkendeligt medier/ lære_n må tage sig sammen / de er hjemvante/ den adskille_ sig fra/ nået og forhold_ sig til/ jeg vurdere_ at for mange lærer_ ser/ den til lægger ikke stor vægt på/ de to pige_/ noget formeld/ en hvis forvirring/ her reflektere_ jeg/ klassen diskutere_ / det vil jeg argumenterer med.

For det fjerde ses syntaks med flere åbenlyse mangler. Et eksempel:

I klassen der er dansk undervisning er der mange ting på spil som der også vedrøre andre fag som har for få timer som det ofte har været diskuteret i medierne og folkeskolen og tilsvarene – oss i min egen praktik.

For det femte ses en til tider omfattende inkonsekvent anvendelse af startkomma. Nogle besvarelser har mere end 50 kommafejl.

Jeg finder det helt grotesk, at en besvarelse med 82 formelle sproglige fejl samt famlende kommatering i kraft af vurderingskriterierne kan opnå karakteren 7, blot fordi den studerende klarer at svare målrettet på de stillede spørgsmål.

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1832344/sga-en-laere-ku-stav/

Kronikøren konkluderer: Det er fuldt muligt at bestå lærereksamen i faget dansk uden elementær beherskelse af morfemer, stavemønstre, syntaks og tegnsætning.

Jeg lever selv i den spidse ende af det her problem med en særdeles godt begavet søn, der hverken kan stave eller skrive (og nej, det er ikke ham, der er ordblind), og derfor underpræsterer karaktermæssigt på den skriftlige side af alle fag. Det falder tilfældigvis sammen med, at han har haft en dansklærer, der skrev uhyre ubehjælpsomt. Hans mor kunne have lært ham det, siger I? Det kan I sagtens sige – hvordan får man en dreng til at snuppe en time ekstra efter skoletid om noget, der er svært for ham og ikke interesserer ham? Jeg afventer, at han indser nødvendigheden og kommer efter den tilbudte hjælp.

Jeg har en lillebror, der skriver fremragende, og som siger, at jeg har lært ham det ved at gennemgå hans stile med ham linje for linje i en fjern fortid – jeg husker det ikke, men der er vel lidt om det, når han husker det på den måde. Min mand, som er ordblind, siger at min gennemgang af hans opgaver, dengang han var studerende, var en stor hjælp. Og det er helt sikkert det, der skal til – coaching af den enkelte, fra én der selv kan og viser konkret sådan og sådan og sådan. At skrive er et håndværk. Den hjælp fik jeg selv i skolen af to lærere, der kunne selv.

At kunne skrive ubesværet og klart er en enorm fordel på en hvilken som helst uddannelse, i snart sagt alle jobs og som borger i et parlamentarisk samfund – ikke at kunne er et reelt handicap. Vi må simpelthen ikke give børnene stene for brød i form af lærere, der ikke kan lære dem at skrive.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: