Ulla Lauridsens blog

Godt nytår

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 4. januar 2013

SAMSUNG

Jeg havde store planer om at holde jul og slappe af og læse en god bog for en gangs skyld. Sådan gik det naturligvis ikke helt. Der var en redaktør, som lige akkurat kunne blive færdig med sin del af jobbet inden jul, så jeg kunne lave rettelserne mellem jul og nytår :-P

Note til mig selv: Hvis jeg skal have en deadline i december, skal det være umiddelbart før jul, ikke i starten af måneden. Hvor dum kan man være?

Den bog, jeg havde planer med, var ellers et fantastisk godt valg. På grund af omtalen troede jeg, at Salman Rushdies erindringer primært handlede om fatwaen imod ham, men det er ikke tilfældet. Det er en meget traditionel selvbiografi om familie, ungdom, uddannelse, ægteskaber, karriere og alle livets øvrige tilskikkelser – ikke for intim, og ikke for overfladisk heller. Selve forfatterskabet med alle de både kunstneriske og praktiske kampe fylder en del, og det er interessant stof for sådan en wannabe som mig.

Jeg var så tilpas begejstret, at min datter pimpede den med en rød sten som prikken over i’et i Rushdie.

Men ellers: Jeg nåede ikke min sædvanlige årsstatus. Jeg nåede dog at reflektere over bloggen her, og jeg besluttede, at jeg fremover kun blogger om fredagen. Det er et konstant pres at producere noget bare nogenlunde interessant, og jeg ønsker ikke at spilde hverken min egen eller eventuelle læseres tid. I fremtiden vil jeg altså forsøge at bringe noget hver fredag morgen, der udspringer af en faglig problemstilling fra den forgangne uge.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: