Ulla Lauridsens blog

Et kig over skulderen

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 15. marts 2013

I den seneste bog var der to interessante tilfælde af dyre- og plantearter, der skulle oversættes, og de var gode eksempler på noget, jeg har været opmærksom på, siden jeg oversatte for bladet National Geographic: Man må aldrig, aldrig, aldrig gætte på, hvad dyr og planter hedder, og den slags kan i det hele taget trække flere problemer med sig.

Min hovedperson har modtaget en fugleedderkop med posten og tilkaldt en ekspert, der skal fjerne den for hende. Forlægget:

“This fellow’s a Mexican red-legged tarantula, Brachypelma emilia, maybe five or six years old. A male judging by his color. See how dark he is? The females are closer to a soft brown. Where’d you find him?”

“Actually, he found me. Someone left him for me in a padded envelope.”

He looked up with interest. “What’s the occasion?”

“No occasion, just a very sick practical joke.”

“Some joke. You can’t buy a red-legged spiderling for less than a hundred and twenty-five dollars.”

“Yeah, well, nothing but the best for me. When you say Mexican red-legged, does that mean they’re only found in Mexico?”

“Not exclusively. In states like Arizona, New Mexico, and Texas, they’re not uncommon. I breed Chaco golden knees and cobalt blues. Neither cost as much as this guy. I have a pair of Brazilian salmon pinks I picked up for ten bucks each. You know you can actually train tarantulas as pets?”

“Really,” I said. “I had no idea.”

Min oversættelse:

”Den her lille fyr er en Brachypelma emilia, måske en fem-seks år gammel. Ud fra farven at dømme er det en han. Kan du se, hvor mørk den er? Hunnerne er mere brunlige. Hvor fandt du den henne?”

”Det var faktisk den, der fandt mig. En eller anden har efterladt den her i en foret kuvert.”

Han kiggede interesseret op. ”I en særlig anledning?”

”Nej, ikke i nogen anledning, mere som en syg spøg.”

”Det er ellers en dyr spøg. Man kan ikke købe en unge for mindre end 125 dollars.”

”Intet er åbenbart for godt til mig. Hvor lever arten henne?”

”Mange steder. De er ikke ualmindelige i Mexico og i stater som Arizona, New Mexico og Texas. Jeg avler selv Grammostola pulchripes og de blå Haplopelma lividum. Der er ingen af dem, der koster så meget som den fætter her. Jeg har et par Lasiodora parahybana, jeg fandt til ti dollars stykket. Er du klar over, at man kan holde fugleedderkopper som kæledyr?”

”Virkelig?” sagde jeg. ”Det anede jeg ikke.”

For det første skriver jeg ikke ‘han’, men ‘den’, ligesom man gør om alle dyr i Danmark. Hvis dyrets køn var af væsentlig betydning for samtalen, ville jeg måske skrive han eller hun, men der skulle stærke grunde til.

For det andet skal jeg jo finde navnene på dyrene, og det gøres som følger: Tag det amerikanske navn og tast ind i google, find det latinske navn, copy-paste det latinske navn til google og tilføj ‘dansk’, find det danske navn blandt de hits, der dukker op. Pas på, at det ikke er en tilfældig dansker, der har navngivet dyret med en dængelsk undersættelse. Der skal helst være en autoritativ kilde eller adskillige sammenfald.

I dette tilfælde fandtes der ikke danske navne, og det gør ikke det helt store. Den unge mand er lidt af en nørd, der avler edderkopper, så det falder meget naturligt, at han bruger latinske navne.

For det tredje er jeg nødt til at skrive noget ind i teksten, nemlig hendes ‘hvor lever arten henne?’ Det fremgår jo af det amerikanske navn, at den stammer fra Mexico, men ikke af det latinske.

Senere i bogen omtaler min hovedperson nogle palmer, og her bliver det noget drilagtigt. Forlæg:

I could see six cabanas on the far side of the pool, which was flanked with ponytail palms and the larger, more graceful queen palms.

Jeg går glad i gang efter ovennævnte metode og finder ud af, at den første hedder Beaucarnea recurvata på latin. Jeg fortsætter med tilføjelsen ‘dansk’ og finder ud af, at den hedder elefantfod. Det er fint og billeddannende som kontrast til en palme, der er mere yndefuld. Videre til queen palms, som viser sig at hedde Syagrus romanzoffiana på latin. Der står desuden, at den også kaldes ‘cocos palm’, så jeg tænker Aha! det er sikkert en kokospalme. Men nej – billederne afslører, at de modne frugter på ingen måde ligner kokosnødder, og en søgning på kokospalme afslører i øvrigt, at sådan én hedder Cocos nucifera. Nå. Jeg gætter så igen: Mon ikke den hedder dronningepalme? Nej – sådan en findes, men dens latinske navn er Livistona rotundifolia. Nu begynder jeg at føle mig lidt træt. Jeg higer og søger, men Syagrus romanzoffiana har ikke noget dansk navn.

Mit problem er, at min hovedperson ikke kan stå og føre sig frem med latinske navne i den her sammenhæng. Hun er ikke typen, og det er ikke tidspunktet. What to do? Jeg vælger at lade hendes sige følgende:

Jeg kunne se seks gæstehytter på den anden side af poolen, flankeret af elefantfodspalmer og de højere, mere yndefulde dronningepalmer.

Jeg vælger med andre ord, efter alle mine besværligheder, at lade hende sige noget, der er forkert, fordi det rigtige navn ikke kan bruges, og fordi navnet dronningepalme passer perfekt ind i teksten. Jeg har naturligvis sikret mig, at dronningepalmen faktisk er høj og nogenlunde pæn.

Så lidt tekst, så meget bøvl, og nu ser det ud, som om jeg ikke har gidet tjekke. Aaargh!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: