Ulla Lauridsens blog

Digte og andet gammelt bras

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 22. marts 2013

I den bog, jeg senest har oversat, vælger en af bipersonerne at recitere sidste strofe af et digt af William Cullen Bryant fra midt i 1800-tallet, Thanatopsis:

So live, that when thy summons comes to join
The innumerable caravan, that moves
To the pale realms of shade, where each shall take
His chamber in the silent halls of death,
Thou go not, like the quarry-slave at night,
Scourged to his dungeon, but sustain’d and sooth’d
By an unfaltering trust, approach thy grave,
Like one who wraps the drapery of his couch
About him, and lies down to pleasant dreams.

I kan nok se, hvorfor jeg ikke umiddelbart selv havde lyst til at kaste mig ud i en oversættelse. En søgning på nettet gav mig selvfølgelig digtet i sin helhed og den oplysning, at det var blandt digterens kendteste. Det gav mig håb om, at det var oversat til dansk på et tidspunkt og indgik i en antologi. Men hvordan finder man sådan noget?

Jeg spurgte mine kolleger via dof-gruppen på yahoo og fik det råd at spørge biblioteksvagten. Det gjorde jeg, og fik følgende svar tilbage:

Kære  Ulla Lauridsen

Du har spurgt Biblioteksvagten om:

Jeg mangler en dansk oversættelse af et ret kendt digt, Thanatopsis af
William Cullen Bryant. Kan du hjælpe mig med at finde det? Det er garanteret
i en eller anden antologi, men hvor?

Vores svar er:

Den eneste mulighed kunne være denne gamle antologi, hvor jeg kan se, at han
er med, men jeg kan desværre ikke se med, hvad han er med. Jeg har ikke
kunnet finde andet, hvor han er oversat til dansk i bibliotekernes baser.

Digte og Sange
Caralis

BOG: Kbh., Steen, 1867. – 208 sider, tavler
ved Caralis
Opstilling i folkebiblioteker: skønlitteratur
FAUSTNR.: 4 309 339 8

Det var da et forsøg værd, tænkte jeg, og gav mig til at lede på bibliotek.dk for at bestille den. Men ak – den fandtes kun på det kongelige bibliotek og kunne ikke hjemlånes. Så var gode råd lige så dyre som en togbillet til København, troede jeg, men et besøg på det kongelige biblioteks hjemmeside afslørede, at det slet ikke stod så galt til. Ikke alene kunne jeg blive låner, selvom jeg bor i Odense, men de kunne også tage en kopi til mig for en pris. Både fagligt og økonomisk var det et forsvarligt træk, også selvom digtet ikke nødvendigvis fandtes i bogen.

Da alt var sagt og gjort, fik jeg i løbet af en uges tid en pdf per mail ganske gratis, og åh, livsalige land digtet var der, lige til at plukke:

William lyste op. ”Jeg kan fortælle ham, at Bill Kips er død. Gus og Bill spillede petanque sammen i mange år. Han vil være ked af, at han gik glip af begravelsen, men jeg tog et ekstra program ved gudstjenesten, og det kan jeg gennemgå sammen med ham. Der blev læst et meget bevægende digt til allersidst, ’Dødssyn’ af William Cullen Bryant. Jeg er sikker på, du kender det.”

”Nej, det tror jeg ikke.”

”Vores far fik os til at lære digte uden ad, da vi var små. Han mente, at det at indprente sig en række vers var til god gavn hele livet. Jeg kan recitere det, hvis du vil høre det.”

”Hvad med at komme ind i varmen, før du begynder?”

”Tusind tak, det gør jeg med glæde.”

Jeg holdt døren åben, og William kom så langt ind min stue, at jeg kunne lukke den bag ham igen. Det var, som om den kølige luft var kommet ind sammen med ham, men han gik i gang med bravour. Han lukkede højre hånd om jakkens revers og stak den venstre om på ryggen, da han begyndte at deklamere. ”Jeg tager bare det sidste,” sagde han som introduktion og rømmede sig. ”Lev sådan, at når engang du skal stævnes / at slutte dig til stimmelen, der bølger / imod det dunkle rige, hvor enhver / i dødens tavse haller får sin celle, / du ej skal gå som slaven, der med svøben / må drives til sit skumle nattefængsel; / men med et smil og med en oprejst pande, / i fuld fortrøstning nærme kan dig graven, / som den, der svøber sig i tæppets folder / og lægger sig til ro, for sødt at drømme.”

Jeg stod tavs og ventede på en kæk konklusion.

Han kiggede på mig. ”Det er inspirerende, ikke?”

Jeg forstår faktisk ikke helt, at forfattere gør den slags, med mindre det er nødvendigt for handlingen, for det må nødvendigvis blive til stor ulejlighed for mange oversættere. Forfatteren risikerer også, at oversætteren må klare det selv, og at en dårlig oversættelse af digtet trækker det samlede indtryk af værket ned. Det er faktisk mere forsvarligt at citere Shakespeare, fordi man kan regne med, at alle værker findes oversat til alle sprog.

Min kære, afdøde kollega Caralis viser sig at være et pseudonym for Christian Preetzmann (1822-1895), forfatter, oversætter, borgmester og byfoged i Nibe.

3 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. mra86 said, on 29. marts 2013 at 01:20

    Jeg elsker bare digte! De kan sige så meget med så få ord. Man kan i øvrigt finde en fin samling digte her: http://www.romantikeren.dk/gratis-romantik/kaerligheds-digte.html. Rigtig god påske!

  2. […] kan man begynde at lede efter eksisterende oversættelser på landets biblioteker i god tid (som her). Skal man konsultere en ekspert om ét eller måske mange spørgsmål, er det også kun fair at […]

  3. […] den ivrige læser måske vil huske, har jeg stiftet bekendtskab med en afdød kollega, […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: