Ulla Lauridsens blog

Man kan nemmest komme galt af sted

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 29. marts 2013

Mens jeg arbejdede med min konferensafhandling gik jeg til en af mine studiekammeraters konferensforsvar. Det er altid festligt, og bagefter var der snacks og vin og hyggeligt samvær. Talen faldt meget naturligt på mit eget arbejde, og en studerende fra en senere årgang havde medbragt sin lægestuderende kæreste, som lyttede høfligt og spurgte interesseret. Da jeg begyndte at rulle mig ud med min retfærdige harme over elendigheden af Poul Borums oversættelser af Emily Dickinson sagde han stille og roligt: “Jeg bør måske lige nævne, at han er min far.” Oh, shit. Nå, så snakkede vi om noget andet.

Men det har måske større interesse for publikum her, og jeg undskylder på forhånd, hvis nogen føler sig personligt gået for nær. Uddrag fra min konferens:

Nummer 9

UL

Den gik gennem hulvej – gennem krat –

Gennem rydning og gennem skov –

Vi mødte ofte røvere

På den ensomme vej.

 

Ulven kom og så nysgerrigt til –

Uglen kiggede undrende ned –

Slangens silkeglatte figur

Stjal sig stille afsted –

 

Stormene rørte vore klæder –

Lynets lanser strålede –

Vildt fra Klippen over os

Skreg den sultne Grib –

 

Satyren vinkede lokkende –

Dalen hviskede “Kom” –

Med disse venner –

Ad denne vej

Flaksede disse børn hjem.

 

PB

Af sted ad lange veje

igennem skov og krat –

af røvere passeret

på landevej’n ved nat.

 

Og ulve kom og stirred –

ugler så til forvirret –

og slangers silkekrop,

der fulgte trop.

 

Og stormen hev i tøjet –

Der glimted spyd af lyn –

rovfugle skreg fra klippen

med skarpt og sultent syn.

 

Og troldefingre vinked –

og dalen kaldte dem.

Dét var vejen –

og rejsefællerne –

da disse børn drog hjem.

 

ED skildrer her på forfriskende vis den overtroiske og magtesløse rædsel børn føler, i deres fantasis vold som de jo er. Barndommens verden er ikke alene ikke idyllisk, men også i mange tilfælde mere skræmmende end virkeligheden.

Vers et-to: Det er ønskværdigt at bevare de fire gentagelser af “through”. Det er en pointe, at man skal “igennem”, der er ingen vej udenom. Men begrebet “lane” har ikke en god dansk ækvivalent. Det er ikke en allé, fordi det typisk er en lille og gammel vej, skærmet på begge sider af hække eller andet levende hegn. En dansk “hulvej” har lidt af den samme isolation og landlighed, selvom den er opstået på en anden måde. Desuden står “lane” ikke alene som karakteristik af stedet, og er dermed ikke overdrevent vigtig. Man får tværtimod indtryk af at (skole)vejen er lang og varieret og mulighederne for fantasien tilsvarende rige.

Vers tre: Ordet banditti røber at børnenes fantasi er animeret af læsningen af gotiske romaner hvori italienske landevejsrøvere figurerer. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved om røverne er virkelige. Jeg lader mig nøje med “røvere”, fordi “banditti” ikke er indlånt fra italiensk til dansk i så høj grad som det er i engelsk. Jeg mener ”røvere” svarer bedre til det barnlige univers.

Vers fire: De tre trykstærke stavelser indeholder alle et O. Jeg kan på ingen måde reproducere denne lydlighed.

2. strofe: Ulven er nysgerrig, uglen undrer sig og slangen følger efter dem. Det fremgår at naturen objektivt ikke deltager i det børnene har gang i. Her er det den voksne fortæller der kommenterer.

Hvor læseren i 1. strofe blev snydt for en assonans får den nu alt hvad den kan trække med alliteration i vers syv-otte:

The serpent’s satin figure/ Glid stealthily along –

Slangens silkeglatte figur/ Stjal sig stille afsted –

Det kan diskuteres om det er for meget med alle de s-er. Jeg synes det ikke, fordi de ikke er søgte -indholdet er rigtigt. Jeg er naturligvis klar over, at silke og satin ikke er det samme. Silke er et materiale, mens satin er resultat af en bestemt måde at væve på. Her ville det dog være kejtet at sige “satinglatte”, fordi “silkeglat” er en kendt kombination. Jeg har også andre steder hvor jeg har skullet oversætte “satin” (170, 216), oversat til “silke”, dels af metriske grunde – englænderne lægger vægt på første stavelse i “satin” ligesom vi gør i “silke”, dels fordi jeg mener at danskerne når der siges “silke”, vil se silkesatin for sig, og ville associere fra “satin” til polyestersatin, hvilket sidste kunne forvirre billedet. Noget helt andet er, at satinens fremtrædende kvalitet i forhold til at karakterisere slangen måske ikke er at den er glat, men at den er blank. Jeg vil overveje at ændre til “slangens silkeblanke figur”.

Vers ni-ti: En alliteration går tabt i vers ni og erstattes i vers ti.

Vers ti og tolv: De burde rime, men det kan jeg ikke få dem til. Jeg overvejede i et desperat øjeblik at lade vers tolv slutte på “skrålede”. At vers tolv ender med en trykstærk stavelse, “grib”, giver strofen den vægtige afslutning, rimet skulle have givet.

Vers tretten: I lyset af ED’s store kendskab og kærlighed til den vingede fauna bør man overveje om “satyr” er sommerfuglen af samme navn (danske navn randøje). Det mener jeg dog ikke, fordi det ville være mærkeligt at tilskrive den “fingre”. Og når hun derefter siger at dalen hvisker, er det klart, at vi er i fantasiens rige, hvor satyrer lokker i skovene.

Vers fjorten: “Murmured” betyder ikke kun “mumlede”, men også “hviskede”. Det sidste er den bedste oversættelse, fordi der ikke er tale om noget, der er utydeligt, men snarere om noget, der er hemmeligt og forbudt.

Vers femten og seksten er ukomplicerede. Jeg overvejede at lade “disse” og “denne” være ukursiverede, fordi ordene i sig selv fungerer som deixis på dansk. På den anden side: ED har ønsket et stort eftertryk, og det får hun så.

Vers sytten: “flutter” er ikke bare en bevægelse – at skælve, vifte, baske, flagre – men har konnotationer af forvirring, angst, uro, nervøsitet, spænding, ophidselse osv. Samtidig med at der i sammenhængen også må tænkes på børn, der løber, skubber og leger, måske på vej hjem fra skole. Hvordan indeholde det på dansk? Jeg har besluttet mig for “flakse”, der primært rummer den motoriske uro, men også har konnotationer af angst og panik, omend man tænker på fugle. “Skælvede hjem” eller “dirrede hjem” rummer måske mere frygt, men for lidt fremdrift.

Poul Borum har truffet nogle andre valg. I første strofe mister han det pointerende “through” og opnår et rim, krat/nat. ED rimer ikke i første strofe, og hun skriver ikke at det er nat. Jeg kan dog godt forstå, at han har fortolket det sådan, i betragtning af at der optræder en ulv og en ugle og lynene glimter som spyd. Han har, ligesom jeg, valgt “røvere” frem for “banditti”.

Også anden strofe rimer meget (AABB) i forhold til ED, som ikke har enderim. Indholdet er stort set intakt, men alle dyrene optræder helt unødigt i flertal. Jeg forstår heller ikke hvorfor adjektivet i vers 6 ikke skal være i flertal “forvirred(e)” når det nu ville rime endnu bedre på “stirred(e)”, og “ugler” er i flertal. Ottende verslinie er blevet lidt kort. Det kunne nemt være reddet, f.eks. med “der stille fulgte trop”.

I tredie strofe er rimet bibeholdt relativt elegant. Det er dog noget tamt at gribben, der har stor appel til børn og andre med appetit på gru og væmmelse, er blevet til “rovfugle”.

I fjerde strofe er “satyr” oversat til “trold”. Jeg synes, det er en unødig fordanskelse. Synes han “trold” er en fuldgyldig dansk ækvivalent til “satyr”? Mener han “satyr” vil undergrave den barnlige fortællervinkel? Det sidste kunne være en rimelig pointe. Det er en smule ærgerligt at dalen ikke tillægges direkte tale ligesom i originalen, hvor det styrker tegningen af et fantastisk univers. “Drog” er direkte under-oversat i forhold til “fluttered” – helt upåfaldende og uden associativ kvalitet. Dermed forsømmes dét, der var formålet med “fluttered”, nemlig at pointere hvordan børn lever i en fantastisk, skræmmende verden.

—- Uddrag slut

Jeg er ikke involveret i arbejdet med oversætterleksikonet, og næppe kvalificeret, men Poul Borum skal afgjort med. Min misfornøjelse med hans oversættelser af Dickinson er velfunderet, men han har bidraget vidt og bredt og har formentlig gjort noget andet bedre.

Mine oversættelser kunne naturligvis også være bedre. For eksempel bør sidste vers laves om til ‘flaksede børnene hjem.’ Det passer metrisk meget bedre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: