Ulla Lauridsens blog

Mig, en dum dansker

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 26. april 2013

Jeg blev noget sur og krænket over den klumme, Egon Clausen havde i sidste nummer af Forfatteren. Det havde han endda forudsagt, at jeg ville – “Den dumme dansker er nemlig kronisk krænket, […]”

Og sur som jeg var, gik jeg på limpinden og skrev et langt modindlæg i selvforsvar. Men det siger jo næsten sig selv, at det er et Sisyfosarbejde. Lige meget hvad jeg skriver, vil jeg kun bekræfte, at jeg er den dumme dansker.

Jeg er nemlig fuldstændig håbløst forelsket i internettet og de ny medier.

Jeg bringer stykket her (næste nummer af Forfatteren udkommer på mandag) i den lange form. Til Forfatteren måtte jeg redigere det ned, og det mere end jeg syntes var godt i forhold til, hvad jeg havde på hjerte. Det fine ved internettet er nemlig, at stykker kan have den længde, emnet tilsiger. Jeg er en varm tilhænger af redigering, men ikke alle emner kan behandles på enhver plads. Here goes …

Guldalderdigtning

Egon Clausen skrev i sidste nummer af Forfatteren en lang svada om, hvor dumme danskerne er. Jeg kan jo ikke undgå at føle mig truffet, sur og kronisk krænket som den dumme dansker ifølge Egon Clausen er, og jeg føler en vis trang til at forsvare min egen og mine uvidende medborgeres brug af elektroniske medier.

Det fremgår ikke direkte af teksten, om det nogen sinde har været ret meget bedre, men det er dog tydeligt, at udbredelsen af internettet udgør et syndefald. Måske er det derfor, der er et æble på så mange af de hersens nymodens datamater.

I min uvidenhed og historieløshed kan jeg kun bruge erfaringerne fra mit eget liv, men Egon Clausens indlæg er heller ikke så tynget af statistisk belæg at det gør noget, så jeg håber det går. Lad mig indledningsvis sammenholde nutiden med den nære fortid:

I mit barndomshjem var jeg heldig at have en gammel, mølædt Salmonsens, og i dag har vi denstoredanske.dk og Wikipedia, som altid er opdateret. Vil man vide mere, er der specialiserede sites om hvad som helst. Der findes også databaser med aktuelle videnskabelige artikler i fuldtekst.

Mine forældre holdt to daglige aviser – et landsdækkende dagblad og en lokalavis. Min far læste dem fra ende til anden, men han læste aldrig andre aviser. Jeg holder ikke selv nogen avis, men jeg skimmer flere både danske og udenlandske netaviser og læser politisk opinion og analyse på websteder som Punditokraterne, Ugebrevet A4 og The Daily Dish med flere. Når et emne fanger min interesse, kan jeg gratis downloade og læse rapporter fra CEPOS, Rockwoolfonden, Danmarks Statistik, Socialforskningsinstituttet osv. Hvis jeg spekulerer over, hvad der egentlig foregår i Egypten, kan jeg læse engelsksprogede blogs skrevet af unge egyptiske aktivister. Den slags kilder var i praksis utilgængelige for tyve år siden.

Og hvad er det vi har mistet, siden verden gik af lave? Bibliotekerne ligger der stadig, men okay, der er lidt færre af dem. Til gengæld kan man nemt finde og bestille en bog, der kun er indkøbt af et enkelt bibliotek i en anden landsdel. Downloader man en gratis reader til sin computer, har man via Projekt Gutenberg og andre databaser adgang til al den klassiske litteratur, man kan drømme om. Man kan også søge på og købe engelske, russiske og senegalesiske bøger på nettet, hvis man har den slags tilbøjeligheder. Det kunne man ikke i gamle dage.

I gamle dage gik massekommunikationen kun én vej, fra dem, der køber deres blæk i tønder, og ud til den ’almindelige dansker’. I dag kan den almindelige dansker tage del i samfundsdebatten i kommentarsporene på samtlige netaviser, på Facebook og på et utal af store og små blogs af enhver politisk observans. Den debat har måske afløst debatten på bodegaen og i partiforeningen, men personligt synes jeg, at internettet er det største demokratiske fremskridt siden opfindelsen af trykpressen, fordi folk mødes og udveksler synspunkter på tværs af mange traditionelle sociale skel. Jeg er selv ’venner’ på Facebook med et par folketingsmedlemmer og et par opinionsdannere, dvs. lille, dumme mig kan kommunikere direkte med mennesker, som status og geografi ville have skilt mig fra i gamle dage. Men okay, de politikere, der nedlader sig til den slags, er nok også blandt de dumme danskere.

Jeg har desværre på fornemmelsen, at det lige præcis er det, der generer Egon Clausen ved den moderne medierevolution – at dumme danskere som mig kan få et ord indført. Lad mig underbygge denne grove påstand med et par citater:

For det første siger Egon Clausen ganske tidligt i teksten, at der er så mange af de dumme danskere, at de har magten i landet. Okay, flertalsstyre – det er ellers det, vi andre kalder demokrati. Ville Egon Clausen foretrække et teknokrati? Eller skal vi bare tilbage til de gode gamle dage med oplyst enevælde?

Han fortsætter senere i teksten: Den dumme dansker er nemlig offer for overtroen på at internettet på alle måder er bedre end ord på papir. Sådan er det ikke. Der er tale om to vidt forskellige systemer. I bøgernes verden er der et stort system af fagfolk, der bedømmer og ordner de trykte ord, så læserne kan vide, at noget har mere vægt end andet. Sådan er det ikke på nettet. Her er der ingen grænser og ingen hierarkier. Alt kan tillægges samme værdi [osv.]

Undskyld mig, mens jeg griner dumt. Har Egon Clausen aldrig læst en elendig bog eller en idiotisk kronik? De dumme venstrepolitikere, han ikke kan lide, skriver jo også bøger. Hvad med de ”fagfolk,” der redigerer Ekstrabladet og The Daily Mail? De udgør ikke ligefrem nogen garanti for kvalitet. The Daily Dish og Punditokraterne er derimod gratis og netbaserede.

Lad os tage et endnu mere nærliggende eksempel: Hvor er Danmarks gamle, hæderkronede papirtidsskrift om litterær oversættelse? Det findes ikke og har aldrig eksisteret. Kan vi deraf konkludere, at der aldrig har eksisteret nogen, der havde noget klogt at sige om oversættelse i kort form? Næppe. Det skyldes snarere, at der ikke har været økonomisk basis for et papirtidsskrift om så lille et fag i så lille et sprogområde. Nu har vi Babelfisken, som blev startet med ganske små eller ingen omkostninger som en blog på nettet. Det er fuldstændig stærblindt at kalde dét en følge af ”elektronisk analfabetisme” som Egon Clausen gør, og jeg tvivler meget på, at Babelfisken vil skabe flere ”dummernikker” som han påstår.

Der er ikke tale om ”to vidt forskellige systemer” som Egon Clausen siger. Den reelle forskel mellem papirmedier og internettet er, at internettet tilbyder meget lavere driftsomkostninger for afsenderen og stor tilgængelighed for modtageren, også hen over landegrænserne. Det betyder, at afsenderen med den smalle kunst, den særegne interesse eller den obskure viden kan nå sit taknemlige publikum, sine åndsfæller. Det betyder selvfølgelig også, at billede og tekst af lav kvalitet kommer ud, men herregud, den havde vi jo også før, og folk stemmer med deres museklik. Jeg synes, det er vidunderligt, men jeg har vist også lidt større tillid til mine medmennesker end Egon Clausen.

————- stykke slut

En anden ting ved internettet er, at ting kan diskuteres. Det er faktisk ligesom dengang Egon Clausen var ung, og hvor der var så mange postombæringer, at man kunne afvikle en brevfejde på en formiddag. Der er frit slag i kommentarsporet, men stadig moderation.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: