Ulla Lauridsens blog

Mere om selvudgivelse (og bagkataloger)

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 17. maj 2013

Det er for så vidt uden for mit område, men jeg føler alligevel trang til at skrive noget om den ny bog-økonomi, hele dét dér med e-bøger og selvudgivelse generelt, i forlængelse af indlægget sidste fredag, som handlede om Kristine Kathryn Rusch og hendes Freelancer’s Survival Guide. Det var og er ikke, fordi jeg vil anbefale guiden, for den er lidt sludrevorn – indholdet er solidt nok, men hun snakker for meget.

Hvad jeg vil forklare, er hendes forretningsmodel. Hun har et website, hvor hun taler om bogbranchen, præsenterer sin fiktion og i hver uge stiller fiktion gratis til rådighed. Jeg gentager: i hver uge stiller fiktion gratis til rådighed.

Et blogindlæg om eksperimenter med forretningsmodellen her.

Rusch har skrevet i mange år under flere forskellige forfatternavne og i flere genrer. Hun har udgivet en masse romaner og short stories på traditionelle betingelser (bibliografi her), men hun har tidligt taget den ny økonomi til sig (hun er også tidligere redaktør og forlægger) og udgiver nu både ebøger og papirbøger selv ved siden af de traditionelle udgivelser.

For eventuelle forfattere iblandt mine læsere kan jeg anbefale hendes overvejelser angående et bagkatalog, der kan udgives som ebøger:

I consistently recommend that established writers do not pay a commission to someone to get their backlist up in e-book.  The writer will lose a tremendous amount of money over time.  But most established writers don’t have enough money to pay a flat fee for every backlist novel they have. Let’s use my backlist.  As of last summer, I had 30 novels that were not in print.  If I spent $1000 flat fee per novel to get them all up last August, I would have had to have $30,000 to do so.

I didn’t have $30,000 to spare last August.  I’m sure most of you don’t either.  This is why most writers have signed up with estributors who take a percentage, so that they won’t have to pay money up front.

But if you don’t hurry, if you take 30 months or 60 months or 90 months to get those books up, you’ll still make money on your backlist.  You’ll retain all of your rights, and you’ll eventually make money—a lot more money than you will if you trust an agent/estributor. These people are unregulated, and do not have the accounting systems in place to deal with the problems that are coming down the road.  As I’ve discussed in the past, and as so many other writers who e-publish have mentioned, this percentage/commission system is ripe for embezzlement.  See my trust-me post if you do not understand this.

Many of you can afford $1000 per month to get your backlist up.  Many of you can afford $500 or $250 or $125 per month to get the list up. Figure out what you can spend, then save that money until you can afford to hire a flat fee service.  Put up one book at a time. Realize that you’re  not losing anything by waiting, and are, in fact, gaining control over your work.

Time is on your side.  Don’t be pressured into making any decisions, no matter what your friends are doing, what your agent says, or what your publisher wants.  Make the decision that’s right for you.

And please, do whatever you can to keep control over your career.  You need to learn this new business. Take the time to do so.

I sin helhed her.

Det hun og nogle få andre gør, er, at de går uden om forlag og boghandlere og etablerer et forhold til deres læsere direkte. Det bliver en personlig relation. Hun stiller tekster gratis til rådighed – kald det vareprøver – og så køber folk noget andet eller noget mere. Hun udgiver også fortsat på traditionel vis, når det passer hende bedre.

Rusch var etableret før det store skift, som vel dårlig nok er kommet rigtig i gang, mens andre starter i den ny verden. Igen handler det om at skabe en fanskare, eller, som de siger i USA, a tribe. Nogle mennesker starter med en blog, bloggen samler et publikum, og ud af bloggen springer så bøger og kurser.

Et godt dansk eksempel er Nikolaj Brix, en selverklæret middelmådig fotograf. Han startede en blog om fotografering, og før han fik set sig om havde han 100.000 daglige læsere, fordi det, han arbejder med til daglig, er mange menneskers hobby. Han blev tilbudt at få reklamer på bloggen, hvilket gav en fast månedlig indtægt, han blev inviteret til at skrive i et fotomagasin for penge (de havde tidligere afvist artikler, som han havde tilbudt dem gratis), og han begyndte at arrangere éndagskurser i fotografering, som han solgte til læserne på bloggen. Pladserne blev revet væk. Jeg kan desværre ikke linke til bloggen, for den findes ikke længere – manden har fået for travlt til at vedligeholde den.

Et andet eksempel er den danske forfatter Steen Langstrup. Se hans blog her.

Selv pønser jeg på at tage en række af de indlæg, jeg har skrevet her, og skrive dem sammen til en ebog om ‘Litterær oversættelse i praksis’. Den er der naturligvis intet forlag der vil udgive, fordi publikum er så lille, men derfor kan den stadig blive til stor hjælp og glæde for måske 100 mennesker, der drømmer om at blive oversættere.

Ulempen ved selvudgivelse er, at man selv skal opsøge sine læsere og byde sig til. Reklame og distribution er noget, forlagene traditionelt har taget sig af, men hånden på hjertet: Hvor meget gør de egentlig ved det for de små udgivelsers vedkommende?

Fordelen ved selvudgivelse er økonomi og kontrol. Man er selv herre over om den trykte bog nogensinde bliver ‘udsolgt fra forlaget’, og man tjener selvfølgelig forlagets avance oven i forfatterens. Eller rettere: Man deler i porten med læseren, som kan slippe noget billigere end for traditionelle bøger. Det er win-win for både læser og forfatter. Også, som sagt, fordi der udkommer materiale, der ikke ville være økonomi i for et forlag.

Ha’ en god pinse og på gensyn næste fredag, hvor jeg lover at jeg igen skriver noget om oversættelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: