Ulla Lauridsens blog

På utallige opfordringer …

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 31. maj 2013

… eller i hvert fald én. Tak, Rasmus.

Det siges ofte at Emily Dickinsons digte er svære at læse. Hvis det er sandt (jeg synes det ikke), er det hendes karakteristiske stiltræk, først og fremmest ellipsen, der gør nogle digte svære umiddelbart at læse, og derom har hun selv skrevet i digt nr. 494: “I only said the Syntax -/ And left the Verb and the pronoun out -”.

Det er ganske korrekt, at hun “siger syntaksen” og udelader verber og pronominer, men hun lader os ikke stå uden mulighed for rekonstruktion. Det er typisk verber og pronominer, der ville skulle gentages i parallelle konstruktioner, hun finder overflødige.

Nr. 484 er et meget godt eksempel:

My Garden – like the Beach –
Denotes there be – a Sea –
That’s Summer –
Such as These – the Pearls –
She fetches – such as Me

“like the Beach -/ Denotes there be -a Sea” er skudt ind i sætningen “My Garden [denotes] that’s Summer -“. “the Pearls/ She fetches” er et parentetisk indskud, der forklarer det forudgående “These”. “Such as These -[denotes there be] such as Me”, betyder “digte som disse peger på at der findes sådan nogen som mig”, dvs. digtere.

Jeg parafraserer: Ligesom stranden tyder på at der er et hav, tyder min have på at det er sommer, (og) sådanne som disse (digte) tyder på at der findes sådan nogen som mig. Hvorfor fortolker jeg “These -the Pearls She fetches” som digte? Fordi ED i andre digte sammenligner digte med perler og ædelsten og digteren med en perledykker. I det aktuelle tilfælde tror jeg der er tale om en anden kvindelig digters digte, sandsynligvis Elizabeth Barrett Brownings, fordi hun skriver “She”.

ED bekræfter altså her sin status som digter og sit fællesskab med andre digtere. Den virkning Emily Dickinson har opnået ved at udelade ord, er en meget mundtlig, uformel stil. Der er naturligvis intet tilfældigt ved det, men talesprogspræget gør digtene til en charmerende intim oplevelse – man føler sig tiltalt personligt og direkte.

Når digtet så skal oversættes, skal man naturligvis gøre ‘det samme’, og det kræver ærlig talt at man bider tænderne sammen:

Min Have – ligesom Stranden –
Indikerer der er – et Hav –
At det er Sommer –
Sådanne som Disse – Perlerne
Hun henter – Sådanne som Mig

Det kræver mod, fordi enhver vil tro, at det er en fuldstændig umulig oversættelse snarere end et radikalt elliptisk og syntaktisk grænsesøgende digt. Men som jeg skrev i min konferens: “Når man er loyal mod digteren, må man i sidste ende også være loyal mod læseren, som formentlig venter at møde digterens valg og tanker snarere end oversætterens.” Duh.

Jeg sluttede konferensen af med en strofe, der burde være alle oversætteres aftenbøn:

Jeg lægger hendes Budskab –
I Hænder jeg ikke kan se –
For Hendes skyld – Kære – landsmænd –
Fæld kærlig dom – over Mig

Fra digt nr. 441 – This is my letter to the World

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: