Ulla Lauridsens blog

Velkommen til Mofibo

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 5. juli 2013

For en oversætter er Mofibo bare en ting, der gør markedet for bøger og alle de relaterede ydelser, nogle af os sælger, endnu mere kompliceret. Jeg er blevet forsikret om, at det ikke drejer sig om privat udlån af bøger, men om salg, dvs. at Mofibo køber bøgerne af forlagene, når medlemmerne låner dem af Mofibo. Det er herligt for de få, der får en royalty for deres ebøger.

Med de priser, der er på danske ebøger, har jeg dog svært ved at se, hvordan det skal løbe rundt for Mofibo, når folk bare kan rage ubegrænset til sig af bøgerne, men dem om det. Det er sikkert som med medlemsskabet af træningscenteret: Folk starter ud som vilde og blodige, hvorefter forbruget trapper af, og til gengæld glemmer de at opsige abonnementet, når de helt holder op med at bruge tjenesten.

Hvis jeg tager forbrugerbrillerne på, synes jeg til gengæld, det her er en fantastisk idé for dem, der læser stakkevis af danske og oversatte bøger fra biblioteket. Nu kan de bare sidde hjemme i sofaen og downloade hvad de har lyst til for kun 100 kr. om måneden.

Som interessent i bogbranchen synes jeg egentlig også, at det er godt. Måske – måske – vil bekvemmeligheden og den flade pris få nogle mennesker til at læse flere bøger, og mer’ vil have mer’.

Jeg synes også, Mofibo aktualiserer alle vores problemer med honorar for dit og dat og royalty og bibliotekspenge. Jo flere medier og modeller og aktører, jo mere bøvlet bliver det med alt andet end et engangshonorar.

https://mofibo.com/

6 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. uffe hellum said, on 8. juli 2013 at 08:00

    Det er utroligt, hvis mofibo kan få en business ud af at leve op til biblioteksloven…

    Helt fint for dem, men skatteyderne i Danmark har sådan set allerede betalt for, og krav på, at låne gratis.

    Vi har forfatterstøtte og gratis bog-moms, fordi fotfattere ikke kan leve af deres arbejde, men skal leve af vores skattekroner, ligesom andre bistandsklienter. Det er helt fint, bare de ikke får skøre ejerfornemmelser over de bøger, der rettelig tilhører skatteyderne.

    • Ulla Lauridsen said, on 8. juli 2013 at 08:48

      Sådan kan man også se på det :-)
      Jeg har ikke indtryk af at Mofibo skal leve op til biblioteksloven. De køber jo bøgerne af forlagene, hvor bibliotekerne bruger en eller anden alternativ model i deres udlån af ebøger.

      • uffe hellum said, on 8. juli 2013 at 12:54

        Du har helt ret :-)

        Jeg er da glad for, at Mofibo kan træde i stedet, når det offentlige ikke har fået forhandlet/gennemtvunget eReolen på en måde, der dækker alle danske bøger. Held og lykke til dem!

        Bare ærgerligt, at der nu skal være betalingsveje, når vi tidligere har haft gratisk veje helt ud i provinsen…

        Tænk, hvis der kun var gratis adgang til at køre og gå på mindre villaveje, men at mainstream-veje og offentlige pladser krævede adgangsbillet.

        Hvis forlagene hellere vil leve på markedsvilkår end under en aftale, er vi næsten nødt til at fjerne direkte statstilskud, og istedet opkøbe papirbøger og ebøger for pengene, ligesom i de gør USA.

        Her er antallet af samtidige e-lån begrænset til det indkøbte antal, helt ligesom for papirbøger. Administrationen håndteres lige nu af OverDrive og Adobe, der til gengæld har mulighed for at sælge en kopi ved udløb, hvis jeg gerne vil beholde ebogen. Ret smart aftale for alle parter. Fagbøger håndteres mod betaling af Safari Online.

  2. Ulla Lauridsen said, on 8. juli 2013 at 13:01

    Noget helt andet er, at ebøger jo kun udgør maks. 10 % af markedet. Det er stadig biblioteket, man skal til, hvis man ønsker papirbøger, eller andre/ældre bøger end de 5000, Mofibo har. Jeg synes bare, det her er skønt for læseheste langt ude på landet.

  3. Lars said, on 25. juli 2013 at 13:48

    Som en ekstra kommentar er markedet for e-bøger formegentlig også 50% indenfor 2 år, hvis vi sammenligner med udlandet. Derefter kommer det nok til at stige endnu mere. Så services som Mofibo skal nok blive populære, omend jeg ikke tror på forretningsmodellen.

    De aftaler forlagene har lavet med Mofibo, gør dog at det er en kæmpe underskudsforretning. Det bliver spændende at se hvad planen er, fordi Morten er jo kun gået ind i det fordi han tror der kan laves et exit der giver penge.

    • Ulla Lauridsen said, on 25. juli 2013 at 13:53

      Tja. Nu har jeg en meget skummel tankegang, og jeg tænker, at eftersom alle forlagene næppe får indsigt i Mofibos forretning, vil det blive svært at kontrollere, om de kun køber én kopi, hver gang de udlåner tre eller fem eller syv. Det var da én måde at få det til at løbe rundt på.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: