Ulla Lauridsens blog

Matchbook

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 17. september 2013

Har I set Amazons seneste idé – at man skal kunne få ebogen med, når man køber en fysisk bog, enten helt gratis eller ganske billigt?

Jeg synes, det er en fremragende idé. Tellerup har ganske vist gjort det et stykke tid, de giver ebogen med gratis, når man køber papirbogen, men Amazon vil  nu – for de forlag og forfattere, der deltager i programmet – gå tilbage og tilbyde os den matchende ebog til bøger, vi har købt helt tilbage til 1995. Neat.

Det hele handler selvfølgelig om kunderne. Det er Amazons erklærede mål at være verdens mest kundefokuserede virksomhed, og det kan de være, fordi virksomheden stadig kontrolleres af stifteren, Jeff Bezos. Hvor mange andre virksomheder fokuserer på aktionærerne, og dermed på at tjene penge på kort sigt, kan Bezos koncentrere sig om det lange, seje træk.

Jeg kiggede lige på Amazons nøgletal. Deres P/E-ratio er over 1000. Det er et astronomisk tal. Normalt ligger et P/E mellem 15, der som tommelfingerregel opfattes som billigt, og ca. 30, som opfattes som dyrt, alt andet lige. Det betyder altså, at virksomheden ingenting tjener i forhold til hvad den koster. Når folk alligevel køber aktierne til den pris, er det selvfølgelig fordi de mener, brandet har en iboende værdi, og virksomheden vil komme til at tjene mange flere penge en dag.

Bezos kaster, med andre ord, alle pengene efter at komme til at dominere på markedet og lukke alle konkurrenter. Indtil det lykkes for ham, har kunderne fede tider.

Mange af de samme ting kan siges om Saxo, som kontrolleres af den oprindelige ejers søn, og Tellerup for den sags skyld. Den form for ejer-lederskab giver mulighed for at træffe de bedste langsigtede beslutninger.

Lad mig citere Emily Dickinson:

Some — Work for Immortality —
The Chiefer part, for Time —
He — Compensates — immediately —
The former — Checks — on Fame —

Slow Gold — but Everlasting —
The Bullion of Today —
Contrasted with the Currency
Of Immortality —

A Beggar — Here and There —
Is gifted to discern
Beyond the Broker’s insight —
One’s — Money — One’s — the Mine –

Jeg ved godt, hun taler om sit eftermæle som digter, men jeg elsker at hun bruger en kapitalistisk metafor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: