Ulla Lauridsens blog

Din tale skal være ja, ja og nej, nej

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 4. oktober 2013

Jeg blev som sagt interviewet til Ugeavisen Odense for nylig, i anledning af mit lille arrangement på Centralbiblioteket.

Intervieweren stillede mange sjove spørgsmål, som jeg aldrig havde tænkt over, herunder om jeg ville sige ja eller nej, hvis jeg blev tilbudt en ‘virkelig højreorienteret bog’. Jeg er bange for, jeg kom til at grine lidt, og så svarede jeg, at ja, det ville jeg helt afgjort. Efter min mening har alle stemmer, alle synspunkter, deres berettigelse i den offentlige debat. Hellere tale om det end ikke (advarsel: ubehageligt billede)

Men det fik mig også til at fortælle hende, hvilke bøger og almensproglige tekster, jeg faktisk siger nej til. Det kriterium, jeg har udviklet, er, at det skal være i kundens interesse, at jeg oversætter teksten. Dvs. hvis emnet er IT, teknologi, medicin eller andre videnskabsgrene, jeg ikke er fortrolig med, så siger jeg nej. Hvis det er oplagt, at kunden kan finde én, der har bedre forudsætninger, så siger jeg nej. Jeg hjælper dem gerne med at finde en anden, der kan gøre det bedre.

Det lyder måske som om, jeg pudser glorien, men min politik er udledt af bitre erfaringer og sund fornuft. At oversætte noget, der kræver en masse research, betyder at jeg bruger alt for meget tid – been there, done that, not going to do it again. At det aldrig bliver godt alligevel betyder også, at jeg ødelægger det renommé for kvalitet, jeg har forsøgt at skabe.

Den bog, jeg lige har afleveret, er et meget godt eksempel. Bogen handlede om alternativ medicin og åndelighed, og jeg er rationalist. Der var masser af ord i den, selv ved et overfladisk kig, som jeg ikke kendte.

Min mavefornemmelse var, at jeg skulle sige nej, men dels manglede jeg en opgave, dels havde jeg en snigende følelse af, at mavefornemmelsen skyldtes frygt snarere end objektivt gode grunde.

Hvorfor frygt? Der var to ting, som jeg kunne være bange for:

A) At blive konfronteret med en verden og livsopfattelse, der anfægtede min egen.

B) At bogen var ‘svær’. At en bog udfordrer mig fagligt er ikke en god grund til at sige nej.

Fagligt gode grunde ville gå på, at jeg ikke kender terminologien inden for fagområdet, men kunden, som virkede meget reel og forstod problematikken, var helt indstillet på at tage et medansvar for terminologien. Og kunne jeg pege på nogen, de ville være bedre tjent med?

Jeg blev enig med mig selv om, at jeg bare havde et anfald af lampefeber, og jeg har for længst truffet en beslutning om at komfortzonen ikke skal være mit eneste revir, så jeg sagde ja tak til opgaven og løste den til kundens tilfredshed.

Og bogen var faktisk meget tankevækkende, og heller ikke sværere end som så, da jeg først kom ind i dens univers og traf nogle beslutninger om terminologien.

Jeg kunne godt lide at vide, hvilket ja/nej-kriterium, I andre anlægger? Skriv gerne en kommentar :-)

P. S.: Hvis du ikke forstod det dér om ikke at ville give efter for frygten, kan jeg anbefale The Flinch af Julien Smith. Den er gratis i kindle-version her, og kan formentlig også findes som pdf.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. At elske den man får | Ulla Lauridsens blog said, on 13. december 2013 at 08:14

    […] For eksempel er det sådan, at det er langt, langt nemmere at sælge til en eksisterende eller tidligere kunde end til en ny. Jeg burde vedligeholde mit opsøgende salg i forhold til Gyldendal, men det har jeg droppet pt. Jeg er til gengæld gået tilbage til en kunde, jeg egentlig ikke havde tænkt mig at arbejde for igen – som omtalt her. […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: