Ulla Lauridsens blog

Kommer tid, kommer råd

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 29. oktober 2013

Den bog, jeg aktuelt er i gang med, er en hasteopgave. Bogen handler om første verdenskrig og skal ud i begyndelsen af næste år. Derfor har forlaget bedt mig om at aflevere løbende, og det syntes jeg jo umiddelbart lød som en rigtig god idé – som en mulighed for et reelt samarbejde om teksten.

Men – det er først nu, det rigtig går op for mig, at det ikke passer til min sædvanlige arbejdsmetode. Jeg har det nemlig sådan, at jeg ‘synder tappert’ – jeg skriver ikke ligefrem det første, det bedste, der falder mig ind, men jeg bruger heller ikke en styrtende masse tid til at finde det helt rigtige ord på dansk, når jeg møder et begreb første gang. Jeg ved, at det rigtige ord vil dukke op, og når det gør – JEG HAR DET! JEG HAR DET! – søger jeg i hele dokumentet og sætter det rigtige ord ind. Jeg er nemlig flink til at bruge det samme forkerte udtryk alle steder. Jeg kan også finde på at skrive det engelske ord og gå videre – så søger jeg bare på det engelske ord, når det rigtige danske dukker op.

Det går bare ikke, når jeg skal aflevere kapitlerne efterhånden, og det generer mig mere end rimeligt er. Jeg synes, jeg bruger uforholdsmæssigt meget tid på at hige og søge i ordbøger og wikipedia-artikler efter de rigtige begreber.

For slet ikke at tale om, at jeg stadig har den slags epifanier (‘det hedder frontafsnit, ikke sektor, duh!). Men det nytter ikke noget – jeg er nødt til at holde nallerne fra de kapitler, der er afleveret.

Og selve det at have kapitlerne i separate filer er også drønbesværligt, når jeg skal tilbage og tjekke, hvordan jeg gjorde dette og hint første gang: Hvordan oversatte jeg Ludendorffs rang og stilling? Hvis jeg ikke kan huske, hvilket kapitel det var i (og det kan jeg ikke), skal jeg lukke adskillige kapitler op for at søge i dem, i stedet for som sædvanlig at kunne søge i det dokument, jeg sidder med. Jeg var ikke klar over, hvor ofte jeg laver den slags søgninger for at verificere, hvad jeg tidligere har skrevet.

Så lærte jeg dét.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. Lessons learned | Ulla Lauridsens blog said, on 6. december 2013 at 06:16

    […] har fortalt om bogen før, her, og i […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: