Ulla Lauridsens blog

Lessons learned

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 6. december 2013

Jeg har fortalt om bogen før, her, og i fredags.

Det endte faktisk med, at jeg afleverede det sidste lørdag og dermed teknisk set nåede deadline inden 1. december. Min egen plan var dog at aflevere fredag.

Arbejdsprocessen blev sådan, at redaktøren læste kapitlerne efterhånden og sendte dem tilbage til mig. Jeg lavede så rettelserne og sendte dokumentet tilbage til forlaget. Redaktøren så vist ikke de returnerede tekster, for hun blev i hvert fald ved med at ‘rette’ de samme ting, som jeg havde afvist at ændre i tidligere dokumenter. Mig bekendt blev teksten så sat op løbende, hvorefter korrekturlæseren læste korrektur i satsen. Resultatet af det har jeg ikke haft tid til at forholde mig til, og det har forlaget gudskelov accepteret.

Men det har alt i alt ikke været nogen optimal proces. Een ting var, at det skulle gå enormt hurtigt til trods for tekstens sværhedsgrad. Om den var svær kan selvfølgelig diskuteres – havde jeg haft første verdenskrig og dens hovedpersoner på fingrene, ville det selvfølgelig have været nemmere. Omvendt tror jeg, at visse andre oversættere ville have været mere på spanden mht. militær terminologi end jeg var.

Og som tidligere beskrevet har den løbende aflevering fucket min arbejdsproces temmelig grundigt op. Jeg plejer at have hele teksten i ét dokument og aflevere det hele, når det er færdigt, og dermed har jeg både mulighed for at søge på ‘hvilken titel gav jeg ham sidst?’ såvel som søge på og rette ting, det sent i forløbet går op for mig, at jeg kan oversætte bedre.

‘Jamen, du kan da sagtens søge i de tidligere kapitler, selvom de er afleveret’ hører jeg nogen sige. Ja, sandt nok. Men det er lidt et gæt, hvilket kapitel det drejer sig om. Hvis jeg er helt blank med hensyn til, hvilken titel jeg gav en mand (og generaler er de jo alle sammen), kan jeg ikke søge på titlen. Så må jeg søge på hans navn, og drejer det sig om en gennemgående skikkelse, er han nævnt i mange af filerne. Jeg blev ret ferm til at bruge stifinderfunktionen.

Tilsvarende kunne jeg selvfølgelig også have rettet henvendelse til forlaget og sikret mig, at noget blev ændret i et eller flere af de tidligere kapitler, der måske allerede var sat op og lå hos korrekturlæseren, men man skal op på et vist niveau, før det er besværet værd for alle parter.

Den løbende aflevering er alt i alt noget, jeg vil forsøge at undgå en anden gang.

Næste bog er fantasy for unge. Blod, magi, hekse, besværgelser og runer, men pokker om ikke militæret hjemsøger mig. En af hovedpersonerne har en far og bror, der er officerer, og er under pres for at melde sig. Jeg har lige haft en af den slags aha-oplevelser, jeg snakker om ovenfor: Jeg har oversat dress uniform til gallauniform. Det hedder naturligvis udgangsuniform. Der var noget, der skurrede, og som Niels Brunse siger: “Hvis du synes, der er ét eller andet galt, så er der noget galt.”  Det slår aldrig fejl. Og det er skønt at kunne rette.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: