Ulla Lauridsens blog

At elske den man får

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 13. december 2013

Jeg forsøger som bekendt at drive en professionel virksomhed her. Noget af det, jeg forbinder med begrebet ‘professionel’, er alle de opgaver der er forbundet med salg. Jeg har læst bøger om salg. Det kan varmt anbefales.

For eksempel er det sådan, at det er langt, langt nemmere at sælge til en eksisterende eller tidligere kunde end til en ny. Jeg burde vedligeholde mit opsøgende salg i forhold til Gyldendal, men det har jeg droppet pt. Jeg er til gengæld gået tilbage til en kunde, jeg egentlig ikke havde tænkt mig at arbejde for igen – som omtalt her.

Jeg og forlaget var et dårligt match rent fagligt/ideologisk, så jeg gjorde mit bedste – igen det professionelle – for at afvikle kundeforholdet uden at brænde broer bag mig. Jeg hjalp dem med at finde andre oversættere, der var bedre egnede, og rådede dem ang. rekrutteringsprocessen, som strengt taget ikke havde været ret professionel, da de antog mig.

Forlaget var godt tilfreds – de var særdeles glade for min oversættelse og tilfredse med de oversættere, jeg hjalp dem med at finde. Og netop derfor har det været muligt for mig at gå tilbage til dem.

Men hvorfor? Det er netop det med at drive en professionel virksomhed. Jeg havde ingen bog i kø efter den, jeg sidder med, og skal jeg tjene til dagen og vejen (og det har jeg egentlig tænkt mig, hr. Riis) så skal jeg tænke fremad og sørge for at sælge mine ydelser på en rettidig facon. Jeg har haft en lidt snublende tilgang til salget – jeg har gjort noget regelmæssigt, men der har også været en hel del efter systemet hov, nu mangler jeg snart en opgave. Det skal der bedre styr på i 2014.

Det ville så omvendt være skønt, hvis forlagene tilsvarende tænkte fremad og engagerede folk til senere på året og ikke bare til straksopgaver.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: