Saxo snyder
Er det snyd at sælge det samme produkt på den samme dag til flere forskellige priser? Det kan diskuteres, men ja, det synes jeg.
Jeg fik en mail fra Saxo om, at der var sommerudsalg, og at jeg kunne få 20 % på det hele. Herligt, tænkte jeg, for jeg havde lige kigget på en bog, jeg måske kunne tænke mig, men kun til den rigtige pris.
Jeg fulgte følgelig linket og fandt bogen:
Jeg har dog en god hukommelse for tal, og syntes ikke, førprisen passede med den, jeg havde fundet via bogpriser.dk samme dag. Ganske rigtigt: Jeg gentog søgningen på bogpriser.dk og kom til denne side:
Med den store rabat på 20 % får jeg en bog, der inkl. fragt er dyrere, end den er med den lille rabat på 6 %. De to ‘vejledende’ priser afviger fra hinanden med 10 kr. Min pris alt inkl. afviger fra hinanden med 14 kr. Og plusprisen – som skal forestille at være særligt favorabel – afviger med 20 kr. Det er ikke i orden.
Jeg kan kun sige, at man skal være om sig, hvis man ønsker at købe noget på ‘udsalg’ hos Saxo. Her drejer det sig om en billig paperback – følger de samme principper med dyrere bøger, kan det blive til en stor forskel. Jeg besluttede ved nærmere eftertanke at lade være med at købe noget overhovedet.
Og ja, der er tale om samme bog, ikke to forskellige udgaver.
Det lyder da som uredelig markedsføring. Du kunne jo sende den til forbrugerombudsmanden….
Jeg har tidligere konstateret, at deres rabatter og tilbud er svindelagtige, men har ikke før taget mig sammen til at dokumentere det.
Hej Ulla
Vi snyder bestemt ikke.
Du sammenligner to forskellige udgaver udgivet på to forskellige forlag.
På dine skærmbilleder kan du se, at den første udgave har ISBN 9780349408941 og er udgivet af Little. Brown Book Group. Den anden har ISBN 9780143126560 og er udgivet af Penguin Group USA. Der ER altså tale om to forskellige udgaver af samme bog.
De fleste bøger på engelsk udkommer både i USA og Europa på forskellige forlag, med forskellige forsider, sideantal og pris.
Vi har sommerudsalg og alle varer er nedsat med minimum 20% i forhold til varens normalpris.
Jeg ønsker dig en god dag og en god sommer.
Venlig hilsen Tue fra Saxo.
Hej Tue,
Jeg er villig til at diskutere, om det er okay eller snyd at give kunderne forskellige priser på den samme bog på den samme dag, men jeg vil IKKE høre på, at jeg ikke har ret. Stay tuned.
Sjovt nok oplevede jeg næsten det samme i sidste uge med en Metallica bog
Står pt til førpris på 509 kr
I sidste uge var førpris 449kr
Førpriser stemmer ikke