Åh, fuck!
Bogmarkedet skriver i dag, at der er to oversættelser af Nella Larsens roman Kviksand på vej, den ene fra forlaget Rosenkilde, den anden fra Arvids. Karen Kristensen lader til at brænde for Larsens forfatterskab på samme vis som jeg, men Rosenkilde har ikke selv fået ideen, de har fået den af mig. Jeg har lavet et vedvarende opsøgende arbejde for at få lov til at oversætte den roman, og nu har de altså fået den oversat uden så meget som at give mig muligheden. Jeg er pænt rasende. Skiderikker.
http://www.b.dk/kultur/to-forlag-oversaetter-samme-bog-se-selv-forskellen
Noget andet er, at Arvids har valgt at oversætte hele hendes livsværk, hvilket er prisværdigt og glædeligt. Personligt ville jeg have fravalgt novellerne, som er direkte dårlige. Jeg synes også, det er lidt underligt, at de kalder romanen Passing for Overgang. ‘Passing’ betyder noget i retning af at udgive sig for at være noget andet, end man er. På dansk bruges udtrykket om homoseksuelle, som lader andre blive i den tro, at de er heteroseksuelle. I romanen handler det om, at hovedpersonen er så tilpas lyshudet, at hun kan gå for at være sydeuropæer snarere end afro-amerikaner. Jeg har brugt en del tid på at filosofere over, hvad jeg ville kalde bogen på dansk (skønne spildte kræfter!), og er nået til ‘Maskespil’. Uanset hvad håber jeg, at Arvids sælger deres samlede version i hobetal, for Nella Larsen fortjener et dansk publikum, og Passing – Overgang – er efter min mening den mest helstøbte af de to romaner.
“Passing” bruges også af transkønnede, når de endelig tages for det køn, som de prøver at præsentere sig som (og som de i øvrigt også er).