Ulla Lauridsens blog

Kaffe

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 4. maj 2012

Jeg drikker altid for meget kaffe. Ambrosius Stub havde åbenbart det samme problem:

Jeg laver tynd Caffe,
Den stærke brænder Blodet,
Den stærke svækker Modet,
Og giver Hierte Vee,
Jeg Laver tynd Caffe,
I Mandfolk! I, der skiønner
At bruge Sundheds Bønner,
I see jo meget let,
At min Maneer er ret;
Men vil Jurister sette
Vor Meening her til rette;
O sligt maae gierne skee
Jeg laver tynd Caffe.
Jeg skienker Tynd Caffe,
Den giver Sindet Kræfter
Og fordrer ey derefter
Præservativ af Thee,
Jeg skiænker tynd Caffe.
Har nogen lyst at Drikke,
Hans Hierte tynges ikke
Hans muntre Sind er frie Fra all Melancholie.
I Sorgens Patienter!
Her findes det I venter,
Her lærer I at lee,
Jeg skiænker tynd Caffe.


Jeg Drikker tynd Caffe,
Frimodig alle Dage,
Trods Grillers farlig Plage,
Trods Hierte-Klap og Vee
Af Stærk og sort Caffe.
Det var da ey saa ilde,
At Mediet de vilde
Engang foreenes om
At fælde denne Dom:
I Pigers hviide Arme
Bør ey den Karl faae Varme,
Der findes kold som Snee
Af sort og stærk Caffe.

Men jeg hader tynd kaffe, så jeg har skaffet en meget lille kop – det hjælper lidt.

Ha’ en dejlig Store Bededag. Jeg skal for en gang skyld ud i lyset og luften – jeg skal regulere trafik til et løb her i byen.

Opdateret: I Forms kvindeløb i Odense, hjørnet af Jernbanegade og Slotsgade, umiddelbart efter start.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. Peter Lorenzen said, on 30. september 2018 at 08:24

    Når Ambrosius Stub “laver tynd caffee” – så skal man tænke sig, at det ikke er vand, kaffen skal fortyndes med, men brændevin!
    Det giver jo en lidt anden forståelse af digtet, og A.S. havde jo et temmelig stort alkoholforbrug.


Skriv en kommentar