Ulla Lauridsens blog

Ereolen igen-igen

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 18. december 2015

Jeg kender ikke noget særligt til forhandlingerne med Ereolen. Jeg kan godt forstå, at forlagene synes, der skal være en friktion – ellers bliver det jo svært at sælge ebøger.

Men der er altså også en anden grund til, at danske ebøger sælger dårligt fra forlagene: De er ganske enkelt for dyre i forhold til hardbacken.

Lad os tage et eksempel. Billigste pris på hardbacken er 197 kr., mens billigste ebog koster 159. Det er i runde tal 40 kr. eller 20 %. Hvis man overhovedet vil købe bøger til danske priser, giver man gerne de 40 kr. ekstra for at få en rigtig bog.

Og hvad mere er – butikkerne er pænt amatøragtige. Hos Liveboox, for eksempel, kan man ikke få at vide, hvilket format ens ebog leveres i. Hvad angår at læse den på sin Kindle får man en henvisning til noget software, så man kan konvertere filen selv. I betragtning af, at storforbrugerne af bøger, herunder ebøger, er kvinder over pensionsalderen, er det ikke godt nok.

Riidr har dog bedre styr på det, skal siges – her kan man vælge mellem forskellige formater og få filen sendt direkte til sin Kindle – men priserne er stadig for høje. Man kan købe ‘Sæt en vagtpost ud’ for 200 kr. som ebog, mens hardbacken koster 199 kr. i Bilka. Det billigste sted at købe ebogen koster den 158 kr. Så tror da pokker, man snupper hardbacken med fra Bilka i stedet! Det véd man, hvad er.

Vreden, gudinde, besyng

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 1. december 2015

Der er 24 dage til jul, og der er 24 sange i Illiaden. Kan det være en tilfældighed? Dét tror jeg ikke.

Var der noget i vandet?

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 19. august 2015

Eller var det mig?

Nu viser det sig, at en redaktør på Rosinante & Co. også har været i gang med at oversætte Nella Larsens ‘Passing’.

Jeg føler mig som den berømte sommerfugl i Amazonas*, men det kan vel ikke være mine små vingeslag, der førte til så mange samtidige oversættelser? Jeg shoppede godt nok bøgerne meget omkring – og søgte legatpenge til at oversætte dem – men jeg har ikke været i kontakt med den pågældende redaktør i den anledning.

Nå. Det er i hvert fald synd for ham. Jeg håber, han har haft glæde af selve processen.

—-

*) Jeg ved godt, teorien ikke handler om, at en sommerfugls vingeslag kan forårsage orkaner, men derimod, at årsagerne til et vejrfænomen ikke kan opløses i sine allermindste faktorer.

Åh, fuck!

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 10. august 2015

Bogmarkedet skriver i dag, at der er to oversættelser af Nella Larsens roman Kviksand på vej, den ene fra forlaget Rosenkilde, den anden fra Arvids. Karen Kristensen lader til at brænde for Larsens forfatterskab på samme vis som jeg, men Rosenkilde har ikke selv fået ideen, de har fået den af mig. Jeg har lavet et vedvarende opsøgende arbejde for at få lov til at oversætte den roman, og nu har de altså fået den oversat uden så meget som at give mig muligheden. Jeg er pænt rasende. Skiderikker.

http://www.b.dk/kultur/to-forlag-oversaetter-samme-bog-se-selv-forskellen

Noget andet er, at Arvids har valgt at oversætte hele hendes livsværk, hvilket er prisværdigt og glædeligt. Personligt ville jeg have fravalgt novellerne, som er direkte dårlige. Jeg synes også, det er lidt underligt, at de kalder romanen Passing for Overgang. ‘Passing’ betyder noget i retning af at udgive sig for at være noget andet, end man er. På dansk bruges udtrykket om homoseksuelle, som lader andre blive i den tro, at de er heteroseksuelle. I romanen handler det om, at hovedpersonen er så tilpas lyshudet, at hun kan gå for at være sydeuropæer snarere end afro-amerikaner. Jeg har brugt en del tid på at filosofere over, hvad jeg ville kalde bogen på dansk (skønne spildte kræfter!), og er nået til ‘Maskespil’. Uanset hvad håber jeg, at Arvids sælger deres samlede version i hobetal, for Nella Larsen fortjener et dansk publikum, og Passing – Overgang – er efter min mening den mest helstøbte af de to romaner.

Den sidste procent

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 30. maj 2015

Jeg tror, at alle oversættere oplever stort set det samme som jeg: At det er fælles for stort set alle redaktører, at ca. 90 % af deres rettelser er klare fremskridt.

De næste 9 % af redaktørens forslag forekommer at være udtryk for personlig smag. Det kan være svært at forstå, hvorfor de har brugt tid på at anføre en alternativ formulering, der ikke forekommer hverken værre eller bedre, men måske er der en lydlig fordel, som et finere øre end mit har fornemmet. Her føjer jeg mig uden diskussion.

Og så er der den sidste procent – jeg har flere gange oplevet, at især yngre yngre redaktører føler, at nogle af de anglicismer, der har vundet indpas, er korrekt dansk. I en sådan grad, at de føler, det er en rettelse værd:

He parked down the street from

-> min oversættelse: Han parkerede lidt længere henne ad gaden i forhold til …

-> redaktørens rettelse: Han parkerede nede ad gaden fra …

It was just around the corner from

-> Det lå lige rundt om hjørnet i forhold til …

-> Det lå lige rundt om hjørnet fra …

Altså samme: ‘from’ oversat til ‘fra’. Jeg kan godt se, at ‘i forhold til’ er klodset, men jeg kan ikke se, hvordan jeg kommer uden om det. ‘Fra’ i den sammenhæng bliver i hvert fald over mit lig.

På samme måde synes nogle redaktører tilsyneladende, at ‘hen ad gaden’ er direkte forkert, hvorfor de konsekvent retter det til ‘ned ad gaden’ – ligesom i ‘down the street’.

Og nu den seneste:

A sleek limousine was waiting for them outside Terminal 3 at Heathrow and they were driven into the centre of London.

-> Min oversættelse: En elegant limousine ventede dem uden for Terminal 3 i Heathrow og kørte dem ind midt i London.

-> Rettet til: En elegant limousine ventede dem uden for Heathrows Terminal 3 og tog dem ind midt i London.

Da jeg så det (og var færdig med at skrige og skabe mig), tænkte jeg, at der nok stod ‘took them into London’ i forlægget, men nej, det gør der ikke engang. Så hvordan er det her gået til? Hvordan kan ‘kørte’ have set så forkert ud i redaktørens øjne, at det var en rettelse værd? Biler er åbenbart begyndt at ‘tage’ folk steder hen på dansk.

Der er i øvrigt nok at tage fat på i den sætning – redaktøren retter meget fornuftigt min undertekstning af ‘Terminal 3 at Heathrow’ til ‘Heathrows Terminal 3’, men det er forbigået både min og redaktørens opmærksomhed, at ‘en limousine’ ikke kan ‘køre’ endsige ‘tage’ folk nogen steder hen. Det skulle have været omformuleret i retning af menneskelig agens.

Men mon ikke, jeg lige så godt kan vænne mig til anglicismerne? Jeg tror ikke, den slags plejer at gå i sin mor igen, og egentlig kunne noget jo godt ligge omkring hjørnet fra noget andet, hvis det bare ikke lød så frygtelig forkert.

Men så blev hun sur

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 19. maj 2015

Jeg ser ikke mig selv som en stridbar person, men jeg er ærekær, og jeg vil ikke affærdiges med, at jeg tager fejl, når jeg ikke gør det.

En medarbejder fra Saxo har kommenteret mit indlæg fra igår og sagt, at det drejede sig om to forskellige udgaver af den samme bog. Fair nok (måske), men det er et hyppigt oplevet fænomen. Se for eksempel denne nyudgivne, oversatte krimi, som med garanti kun findes i én udgave:

Skærmbillede 2015-05-19 09.40.01 Skærmbillede 2015-05-19 09.35.17

Den første er fundet via udsalgslinket, den anden via bogpriser.dk med få minutters mellemrum.

Der er stadig ikke tale om en dyr bog, men der er immervæk en prisforskel på 30 kr.

Og søger man en titel via google, kommer man til en side, hvor bogen tilsyneladende kun kan købes som plus-bog, og man bliver sluset ind i registreringsprocessen uden åbenbare alternativer. Er det ikke lidt for smart for en i øvrigt anstændig virksomhed?

Saxo snyder

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 18. maj 2015

Er det snyd at sælge det samme produkt på den samme dag til flere forskellige priser? Det kan diskuteres, men ja, det synes jeg.

Jeg fik en mail fra Saxo om, at der var sommerudsalg, og at jeg kunne få 20 % på det hele. Herligt, tænkte jeg, for jeg havde lige kigget på en bog, jeg måske kunne tænke mig, men kun til den rigtige pris.

Jeg fulgte følgelig linket og fandt bogen:

Skærmbillede 2015-05-18 14.23.19

Jeg har dog en god hukommelse for tal, og syntes ikke, førprisen passede med den, jeg havde fundet via bogpriser.dk samme dag. Ganske rigtigt: Jeg gentog søgningen på bogpriser.dk og kom til denne side:

Skærmbillede 2015-05-18 14.24.27

Med den store rabat på 20 % får jeg en bog, der inkl. fragt er dyrere, end den er med den lille rabat på 6 %. De to ‘vejledende’ priser afviger fra hinanden med 10 kr. Min pris alt inkl. afviger fra hinanden med 14 kr. Og plusprisen – som skal forestille at være særligt favorabel – afviger med 20 kr. Det er ikke i orden.

Jeg kan kun sige, at man skal være om sig, hvis man ønsker at købe noget på ‘udsalg’ hos Saxo. Her drejer det sig om en billig paperback – følger de samme principper med dyrere bøger, kan det blive til en stor forskel. Jeg besluttede ved nærmere eftertanke at lade være med at købe noget overhovedet.

Og ja, der er tale om samme bog, ikke to forskellige udgaver.

Status 2014

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 25. december 2014

Den årlige status bliver mindre og mindre interessant, fordi jeg efterhånden er, hvor jeg ønsker at være i mit fag.

Jeg vil dog fortsat gerne have bøger, som kunne kræve mere af magisteren i litteraturvidenskab, snarere end oversætteren i mig, og jeg har overvejet, om jeg oplever typecasting – én gang chick-lit-oversætter, altid chick-lit-oversætter – eller om redaktørerne har set nogle begrænsninger og svagheder hos mig, som gør, at de ikke vil give mig de ‘bedre’ bøger. Og endelig er der jo den mulighed, at der bare er mange flere af den slags oversættelser, som jeg hidtil har fået.

2014 blev året, hvor jeg begyndte at tage noter om forskellige redaktører – jeg oplevede, at forskellige redaktører havde radikalt forskellige præferencer mht. oversættelserne, og da jeg jo mener, at kunden altid har ret, kan jeg lige så godt sørge for, at de får deres individuelle ønsker opfyldt.

2014 blev også året, hvor jeg  oplevede et sjældent professionelt nederlag – SDI Media antog mig som tekster og fyrede mig lige så prompte igen. Det ærgrede mig, for jeg er sikker på, at jeg kunne være blevet en dygtig tekster, men jeg vil ikke sige, at de begik en fejl. Igen: Kunden har altid ret. Jeg var ikke det, de ønskede sig. Bortset fra det må jeg sige, at jeg ikke forstår den arbejdsgang, der bruges i tekstning, hvor der ikke er nogen korrektur eller kontrol. Jeg er lykkelig for som litterær oversætter at have en redaktør til at holde hånden under mig.

Nogle vil måske huske, at jeg fandt en fejl i opgørelsen af mine bibliotekspenge. Jeg klagede og fik yderligere 2500 udbetalt, hvilket betyder, at jeg gennem årene er gået glip af 10.000 kr. på den konto. Det ærgrer mig, og jeg kan kun opfordre andre til at se ordentligt efter.

A propos bibliotek var det også i år, jeg debuterede som forfatter – afhængig af, hvordan man regner – og min bog står nu på mere end 70 biblioteker. Det passer mig strålende. Det var uventet stressende at være i Berlingske og TV2, men det gav en masse positiv opmærksomhed omkring mit budskab, og det var jo hele hensigten, så mission accomplished.

Sjov nok er min mavefornemmelse ikke, at jeg er blevet forfatter. Jeg har bare skrevet en vejledning af en slags. Bogen tæller ikke i forhold til mine forfatterdrømme, så dem må jeg arbejde videre med i 2015. Steven Pressfield har skrevet nogle vise ord om skyggekarrierer:

6.  SHADOW CAREERS

Sometimes, when we’re terrified of embracing our true calling, we’ll pursue a shadow calling instead. The shadow career is a metaphor for our real career. Its shape is similar, its contours feel tantalizingly the same. But a shadow career entails no real risk. If we fail at a shadow career, the consequences are meaningless to us.

Are you pursuing a shadow career?

Are you getting your Ph.D. in Elizabethan Studies because you’re afraid to write the tragedies and comedies you know you have inside you? Are you living the drugs-and-booze half of the musician’s life, without actually writing the music? Are you working in a support capacity for an innovator because you’re afraid to risk being an innovator yourself?

Jeps, litteraturvidenskab var det nærmeste, jeg kunne komme forfatterskolen uden at søge ind dér, og oversættelse er det nærmeste, jeg kan komme et forfatterskab uden selv at skrive et ord. Jeg elsker nu at oversætte, men det er noget andet. Bedre held næste år.

I og jeres ønskes fredelige juledage og et lykkeligt nytår.

2013-12-24 13.17.31

I avisen

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 9. november 2014

Der er en stor artikel med omtale af min hjemmeundervisning og den resulterende bog i Berlingske i dag, søndag. Der var en intro i går, lørdag, og den er på netavisen i dag, så jeg håber, den egentlige artikel kommer på netavisen mandag.

Intro: http://www.b.dk/nationalt/naar-skolen-rykker-hjem-paa-vaerelset

Et kig over skulderen

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 31. oktober 2014

Jeg kan stadig rende ind i småproblemer, jeg ikke har været ude for før:

[…] Do you speak English?’ she asked me.
I began to realise her brain continually flitted like a butterfly
from one subject to the next. ‘Yes, I do.’
Indira immediately sat up on her knees and held out her
hand to me. ‘How do you do?’ she said, in a perfect parody of
a clipped English accent. ‘I’m awfully pleased to meet you.’
I reached out my hand to her and our palms joined again.
‘The pleasure is all mine,’ I replied as we looked into each
other’s eyes, still shaking hands. Then we both lay down on
the grass, convulsed in giggles. […]

Det er faktisk to udmærkede løsninger: Enten skriver jeg det hele på dansk, ligesom det hele her er på engelsk, eller også lader jeg de tre små replikker være engelske. De er så enkle, at enhver dansker kan læse dem (eller kan de?), og så vil bruddet med det sprog, de ellers taler sammen, være tydeligere end det er i forlægget. Dét vil jeg lige tænke over.

Det er faktisk meget værre med et andet sprog: Der er en hel del lokalkolorit i form af enkelte ord på hindi – mahout (elefantfører), maharani (maharajaens kone), zenana (kvindekvarter) og adskillige andre. Jeg havde regnet med at lede forgæves i ordbogen, men de står der faktisk, fordi de åbenbart er låneord i det engelske sprog. Hvad stiller jeg op med dem? Indtil videre har jeg valgt at bevare dem, som de er. Det fremgår i det enkelte tilfælde af sammenhængen, hvad de betyder, og de har en vis charme. Jeg tror på den anden side, at de vil virke mere fremmedartede på en dansk læser end på en engelsk.

Det er i det hele taget en charmerende bog, som dog skal forblive navnløs her af hensyn til forlaget – det med pølser og politik, I ved.

Ha’ en god weekend.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.