Et kig over skulderen

Well, well. Der bliver længere mellem posteringerne her, blandt andet fordi jeg sjældnere løber ind i nye problemstillinger, men nu er det sket igen.

Jeg har fået en serie i syv bind. Jeg har før oversat bøger med en gennemgående historie eller figurer, men denne gang er det parallelle historier, og det er faktisk noget andet. Hele serien handler om en adopteret søskendeflok, der mister deres far. De samles i barndomshjemmet i forbindelse med dødsfaldet og får udleveret nogle spor, der gør det muligt for dem hver især at finde deres biologiske ophav. Bog ét følger den ældste søster, bog to den næstældste og så fremdeles.

Den første del af bog to, som jeg er i gang med nu, skildrer altså nøjagtig de samme episoder, herunder samtaler, som bog ét.

I ser problemet, no?

Jeg skal hele tiden tilbage og se, hvordan replikkerne blev oversat første gang. Forfatteren har genbrugt dem, og det bør jeg derfor også gøre. Replikkerne kan i mange tilfælde klippes direkte, men der står ikke altid helt det samme, nogle er forkortet, og alt det ind imellem skal også tjekkes. Var det nu to kopper eller to krus, de drak teen af?

Jeg er virkelig, virkelig ikke begejstret og glæder mig, til den individuelle historie kommer i gang.