Hitch your wagon to a stone?

En artikel i Publishing Perspektives i denne uge bringer en opfordring til kvindelige oversættere om at promovere kvindelige forfattere.

https://publishingperspectives.com/2017/09/women-translators-on-women-in-translation/

Det lyder ret tilforladeligt, ikke? NEJ!

Jeg har oversat langt flest kvindelige forfattere. Faktisk er det lige nu en kvindelig forfatter, der giver mig (tand)smør på brødet. Jeg kender andre kvindelige oversættere, der lever lige så fedt af andre kvindelige forfattere – svenske femi-krimi-forfattere, for eksempel.

Hvad artiklen opfordrer til, er, at kvindelige oversættere skal bruge deres tid og energi på at promovere oversete, nye og smalle kvindelige forfattere, hvilket er det samme som at sige, at vi skal betragte vores arbejde som et kald og tilsidesætte de økonomiske hensyn, mænd typisk lader styre en karriere.

Nu findes der sikkert masser af mænd, der prøver at gøre noget for oversete, gode forfatterskaber – jeg kender for eksempel en, der con amore har oversat Nella Larsen – men har I nogensinde hørt nogen opfordre mænd til at tilsidesætte deres egeninteresse i kunstens tjeneste? Nej. Den artikel er ækvivalent til forestillingen om sygeplejersken som den milde engel med lampen i hånden. Det bliver uden mig.