Ulla Lauridsens blog

Ereolen igen-igen

Posted in Uncategorized by Ulla Lauridsen on 18. december 2015

Jeg kender ikke noget særligt til forhandlingerne med Ereolen. Jeg kan godt forstå, at forlagene synes, der skal være en friktion – ellers bliver det jo svært at sælge ebøger.

Men der er altså også en anden grund til, at danske ebøger sælger dårligt fra forlagene: De er ganske enkelt for dyre i forhold til hardbacken.

Lad os tage et eksempel. Billigste pris på hardbacken er 197 kr., mens billigste ebog koster 159. Det er i runde tal 40 kr. eller 20 %. Hvis man overhovedet vil købe bøger til danske priser, giver man gerne de 40 kr. ekstra for at få en rigtig bog.

Og hvad mere er – butikkerne er pænt amatøragtige. Hos Liveboox, for eksempel, kan man ikke få at vide, hvilket format ens ebog leveres i. Hvad angår at læse den på sin Kindle får man en henvisning til noget software, så man kan konvertere filen selv. I betragtning af, at storforbrugerne af bøger, herunder ebøger, er kvinder over pensionsalderen, er det ikke godt nok.

Riidr har dog bedre styr på det, skal siges – her kan man vælge mellem forskellige formater og få filen sendt direkte til sin Kindle – men priserne er stadig for høje. Man kan købe ‘Sæt en vagtpost ud’ for 200 kr. som ebog, mens hardbacken koster 199 kr. i Bilka. Det billigste sted at købe ebogen koster den 158 kr. Så tror da pokker, man snupper hardbacken med fra Bilka i stedet! Det véd man, hvad er.

3 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. ordlaboratoriet said, on 18. december 2015 at 21:26

    jøsses, nogle hampre e-bogs priser – ja, det er skingrende sindsygt at de sætter priserne så højt!

  2. uffehellum said, on 21. december 2015 at 07:40

    Herovre vestpå er priserne faktisk også nogenlunde lige så høje for ebøger som for hardbacks. Begge dele kun en brøkdel af de skøre danske priser. Men pointen er, at folk køber ebøger fordi det er praktisk, ikke for at spare et par dollars. Og køber fysiske bøger som en slags fan-souvenir, altså et symbol mere end en brugsgenstand.

    Der et ingen grund til at lade forlagene skabe sig. De kan kun overleve på enorme skattefinancierede støtteordninger, så for en ansvarlig og ambitiøs regering ville det være et snuptag at standse støtten til forlag, der ikke rigtig har lyst til at være med i bibliotekets socialistiske tilbud til alle danskere. De kan så klare dig på markedsvilkår (super flot), mens de mere smalle forlag kan få hjælp, og til gengæld overholde biblioteksloven.

    Jeg har nul sympati for “private” firmaer, der ikke vil arbejde for samfundet, men som gerne selv vil lukrere på de succesrige socialistiske støtteordninger.

    • Ulla Lauridsen said, on 21. december 2015 at 07:52

      Hej Uffe,
      Jeg er nået dertil, hvor jeg hellere vil læse en papirbog. Jeg er ellers ret gung-ho med ny teknologi, men det er bare ikke det samme at læse en ebog.
      Jeg er helt enig med dig i, at forlag og alle andre private virksomheder skal klare sig på markedsvilkår, men hvad er det for nogle støtteordninger, du taler om? Ja, de lukrerer indirekte på, at staten forsørger deres underleverandører, så de ikke selv behøver betale ordentligt, men staten støtter vel ikke forlagene direkte?
      Faktisk er det her med ereolen lidt modsat, for det er faktisk en god offentlig indtægtskilde, de frasiger sig. Bibliotekerne betaler jo trods alt, og der vil ikke nødvendigvis komme så mange flere køb, at det kompenserer for det tab. Ifølge bibliotekerne, som godt nok er part i sagen, låner lånerne bare noget andet. Det er givetvis sandt i mange tilfælde.


Skriv en kommentar