Anbefaling

David Bellos Is That a Fish in Your Ear?

Bellos’ bog kommer godt omkring mange aspekter af oversættelse og sprogvidenskab, og bogen rummer ud over de teoretiske diskussioner masser af interessante oplysninger.

Vidste I for eksempel, at UNESCO fører en liste over samtlige oversættelser, der bliver lavet? Den er formentlig ikke komplet, men af den million oversættelser, der er registreret for årene 2000-2009 er de 650.000 fra engelsk til andre sprog, og yderligere 100.000 oversættelser er til engelsk. Det betyder, at 3/4 af alle oversættelser er enten til eller fra engelsk. Wauw, ku’ man sige.

Jeg kan også konstatere, at jeg oversætter til dansk på en måde, Bellos kalder ‘op’, selvom jeg faktisk oversætter ‘ned’, fra et større og mere prestigefyldt sprog til et mindre. Jeg søger nemlig at fjerne ethvert spor af bogens ophav, hvilket ifølge Bellos er karakteristisk for oversættelser til større/mere prestigefyldte sprog. Nå.

De for mig mest interessante kapitler handlede om noget, jeg intet vidste om i forvejen, nemlig hvordan de mange sprog i EU håndteres både i forhold til dokumenter og tolkning. Man bliver helt svedt bare ved tanken.

Alt i alt en anbefalelsesværdig bog, selvom jeg indimellem føler, at Bellos konkluderer på for spinkelt et grundlag. Oversættelse er trods alt ikke nogen eksakt videnskab.

Recovery

Jeg fik den blå skærm en uges tid efter at have afleveret seneste manuskript, så det var god timing fra IT-gudernes side. Jeg var gået i gang med næste bog, men der var ingen sved på panden, for jeg har ALT i min Dropbox (Dropbox længe leve!).

Havde deadline været forestående, havde jeg selvfølgelig haft et problem, men lige nu er det lige meget. Jeg spurgte min bror, som er IT-arkitekt, om den stod til at redde, og det mente han nok – jeg skulle bare installere Ubuntu og LibreOffice. Jeg ringede også til teknisk support hos det firma, jeg har købt den af, og de mente, at det var en smal sag at lægge en recovery-fil på en usb-nøgle og genoprette Windows. I det hele taget er problemet åbenbart forårsaget af min ny Windows 10-installation.

Ingen af løsningerne har foreløbig ladet sig føre ud i livet, fordi vi ikke kan komme til BIOS. Til gengæld har jeg prøvet at tage harddisken ud af en bærbar, og jeg ved nu, hvad hot-swapping er.

Intet er altså så skidt, at det ikke er godt for noget. I sidste ende besluttede jeg mig for den nemme, omend dyre, løsning og købte en ny bærbar med Windows 10 Pro og Office 2016. Jeg ved, at nogle kolleger klarer sig fint med LibreOffice, men jeg synes ikke, at det er prisen på Office-pakken værd at frygte for eventuelle konverteringsproblemer på daglig basis, hvad jeg ville gøre.

I min tvungne lediggang har jeg til gengæld læst Timothy Ferriss’ The 4-hour Work Week. Der stod ikke rigtig noget nyt (for mig) i den, men det slog mig, at mit arbejdsliv måske er ‘a feature, not a bug’ som man siger. Jeg har været vagt utilfreds, fordi det føles, som om mit liv er noget, der bare er sket. Men hvis jeg sætter mig ned og laver det, Ferris kalder lifestyle design, når jeg til et resultat, der ligger en hårsbredde fra min faktiske livsstil. Mit liv og arbejde er måske ikke udslag af den store planlægning, men de er trods alt summen af mine bevidste og ubevidste valg hen ad vejen, så det er ikke så mærkeligt, at de passer mig godt.

Så ironisk kan det være: Min pc’s behov for recovery førte til min.

Jeg kan iøvrigt anbefale laptops.dk, hvis I har brug for en ny computer. Deres priser er ofte de absolut laveste, og Jeppe og Jonas i teknisk afdeling har været ualmindeligt søde og hjælpsomme, både i forhold til den gamle computer og den ny.

Ha’ en god weekend.

Ereolen igen-igen

Jeg kender ikke noget særligt til forhandlingerne med Ereolen. Jeg kan godt forstå, at forlagene synes, der skal være en friktion – ellers bliver det jo svært at sælge ebøger.

Men der er altså også en anden grund til, at danske ebøger sælger dårligt fra forlagene: De er ganske enkelt for dyre i forhold til hardbacken.

Lad os tage et eksempel. Billigste pris på hardbacken er 197 kr., mens billigste ebog koster 159. Det er i runde tal 40 kr. eller 20 %. Hvis man overhovedet vil købe bøger til danske priser, giver man gerne de 40 kr. ekstra for at få en rigtig bog.

Og hvad mere er – butikkerne er pænt amatøragtige. Hos Liveboox, for eksempel, kan man ikke få at vide, hvilket format ens ebog leveres i. Hvad angår at læse den på sin Kindle får man en henvisning til noget software, så man kan konvertere filen selv. I betragtning af, at storforbrugerne af bøger, herunder ebøger, er kvinder over pensionsalderen, er det ikke godt nok.

Riidr har dog bedre styr på det, skal siges – her kan man vælge mellem forskellige formater og få filen sendt direkte til sin Kindle – men priserne er stadig for høje. Man kan købe ‘Sæt en vagtpost ud’ for 200 kr. som ebog, mens hardbacken koster 199 kr. i Bilka. Det billigste sted at købe ebogen koster den 158 kr. Så tror da pokker, man snupper hardbacken med fra Bilka i stedet! Det véd man, hvad er.

Vreden, gudinde, besyng

Der er 24 dage til jul, og der er 24 sange i Illiaden. Kan det være en tilfældighed? Dét tror jeg ikke.

Var der noget i vandet?

Eller var det mig?

Nu viser det sig, at en redaktør på Rosinante & Co. også har været i gang med at oversætte Nella Larsens ‘Passing’.

Jeg føler mig som den berømte sommerfugl i Amazonas*, men det kan vel ikke være mine små vingeslag, der førte til så mange samtidige oversættelser? Jeg shoppede godt nok bøgerne meget omkring – og søgte legatpenge til at oversætte dem – men jeg har ikke været i kontakt med den pågældende redaktør i den anledning.

Nå. Det er i hvert fald synd for ham. Jeg håber, han har haft glæde af selve processen.

—-

*) Jeg ved godt, teorien ikke handler om, at en sommerfugls vingeslag kan forårsage orkaner, men derimod, at årsagerne til et vejrfænomen ikke kan opløses i sine allermindste faktorer.

Åh, fuck!

Bogmarkedet skriver i dag, at der er to oversættelser af Nella Larsens roman Kviksand på vej, den ene fra forlaget Rosenkilde, den anden fra Arvids. Karen Kristensen lader til at brænde for Larsens forfatterskab på samme vis som jeg, men Rosenkilde har ikke selv fået ideen, de har fået den af mig. Jeg har lavet et vedvarende opsøgende arbejde for at få lov til at oversætte den roman, og nu har de altså fået den oversat uden så meget som at give mig muligheden. Jeg er pænt rasende. Skiderikker.

http://www.b.dk/kultur/to-forlag-oversaetter-samme-bog-se-selv-forskellen

Noget andet er, at Arvids har valgt at oversætte hele hendes livsværk, hvilket er prisværdigt og glædeligt. Personligt ville jeg have fravalgt novellerne, som er direkte dårlige. Jeg synes også, det er lidt underligt, at de kalder romanen Passing for Overgang. ‘Passing’ betyder noget i retning af at udgive sig for at være noget andet, end man er. På dansk bruges udtrykket om homoseksuelle, som lader andre blive i den tro, at de er heteroseksuelle. I romanen handler det om, at hovedpersonen er så tilpas lyshudet, at hun kan gå for at være sydeuropæer snarere end afro-amerikaner. Jeg har brugt en del tid på at filosofere over, hvad jeg ville kalde bogen på dansk (skønne spildte kræfter!), og er nået til ‘Maskespil’. Uanset hvad håber jeg, at Arvids sælger deres samlede version i hobetal, for Nella Larsen fortjener et dansk publikum, og Passing – Overgang – er efter min mening den mest helstøbte af de to romaner.

Den sidste procent

Jeg tror, at alle oversættere oplever stort set det samme som jeg: At det er fælles for stort set alle redaktører, at ca. 90 % af deres rettelser er klare fremskridt.

De næste 9 % af redaktørens forslag forekommer at være udtryk for personlig smag. Det kan være svært at forstå, hvorfor de har brugt tid på at anføre en alternativ formulering, der ikke forekommer hverken værre eller bedre, men måske er der en lydlig fordel, som et finere øre end mit har fornemmet. Her føjer jeg mig uden diskussion.

Og så er der den sidste procent – jeg har flere gange oplevet, at især yngre yngre redaktører føler, at nogle af de anglicismer, der har vundet indpas, er korrekt dansk. I en sådan grad, at de føler, det er en rettelse værd:

He parked down the street from

-> min oversættelse: Han parkerede lidt længere henne ad gaden i forhold til …

-> redaktørens rettelse: Han parkerede nede ad gaden fra …

It was just around the corner from

-> Det lå lige rundt om hjørnet i forhold til …

-> Det lå lige rundt om hjørnet fra …

Altså samme: ‘from’ oversat til ‘fra’. Jeg kan godt se, at ‘i forhold til’ er klodset, men jeg kan ikke se, hvordan jeg kommer uden om det. ‘Fra’ i den sammenhæng bliver i hvert fald over mit lig.

På samme måde synes nogle redaktører tilsyneladende, at ‘hen ad gaden’ er direkte forkert, hvorfor de konsekvent retter det til ‘ned ad gaden’ – ligesom i ‘down the street’.

Og nu den seneste:

A sleek limousine was waiting for them outside Terminal 3 at Heathrow and they were driven into the centre of London.

-> Min oversættelse: En elegant limousine ventede dem uden for Terminal 3 i Heathrow og kørte dem ind midt i London.

-> Rettet til: En elegant limousine ventede dem uden for Heathrows Terminal 3 og tog dem ind midt i London.

Da jeg så det (og var færdig med at skrige og skabe mig), tænkte jeg, at der nok stod ‘took them into London’ i forlægget, men nej, det gør der ikke engang. Så hvordan er det her gået til? Hvordan kan ‘kørte’ have set så forkert ud i redaktørens øjne, at det var en rettelse værd? Biler er åbenbart begyndt at ‘tage’ folk steder hen på dansk.

Der er i øvrigt nok at tage fat på i den sætning – redaktøren retter meget fornuftigt min undertekstning af ‘Terminal 3 at Heathrow’ til ‘Heathrows Terminal 3’, men det er forbigået både min og redaktørens opmærksomhed, at ‘en limousine’ ikke kan ‘køre’ endsige ‘tage’ folk nogen steder hen. Det skulle have været omformuleret i retning af menneskelig agens.

Men mon ikke, jeg lige så godt kan vænne mig til anglicismerne? Jeg tror ikke, den slags plejer at gå i sin mor igen, og egentlig kunne noget jo godt ligge omkring hjørnet fra noget andet, hvis det bare ikke lød så frygtelig forkert.

Men så blev hun sur

Jeg ser ikke mig selv som en stridbar person, men jeg er ærekær, og jeg vil ikke affærdiges med, at jeg tager fejl, når jeg ikke gør det.

En medarbejder fra Saxo har kommenteret mit indlæg fra igår og sagt, at det drejede sig om to forskellige udgaver af den samme bog. Fair nok (måske), men det er et hyppigt oplevet fænomen. Se for eksempel denne nyudgivne, oversatte krimi, som med garanti kun findes i én udgave:

Den første er fundet via udsalgslinket, den anden via bogpriser.dk med få minutters mellemrum.

Der er stadig ikke tale om en dyr bog, men der er immervæk en prisforskel på 30 kr.

Og søger man en titel via google, kommer man til en side, hvor bogen tilsyneladende kun kan købes som plus-bog, og man bliver sluset ind i registreringsprocessen uden åbenbare alternativer. Er det ikke lidt for smart for en i øvrigt anstændig virksomhed?

Saxo snyder

Er det snyd at sælge det samme produkt på den samme dag til flere forskellige priser? Det kan diskuteres, men ja, det synes jeg.

Jeg fik en mail fra Saxo om, at der var sommerudsalg, og at jeg kunne få 20 % på det hele. Herligt, tænkte jeg, for jeg havde lige kigget på en bog, jeg måske kunne tænke mig, men kun til den rigtige pris.

Jeg fulgte følgelig linket og fandt bogen:

Jeg har dog en god hukommelse for tal, og syntes ikke, førprisen passede med den, jeg havde fundet via bogpriser.dk samme dag. Ganske rigtigt: Jeg gentog søgningen på bogpriser.dk og kom til denne side:

Med den store rabat på 20 % får jeg en bog, der inkl. fragt er dyrere, end den er med den lille rabat på 6 %. De to ‘vejledende’ priser afviger fra hinanden med 10 kr. Min pris alt inkl. afviger fra hinanden med 14 kr. Og plusprisen – som skal forestille at være særligt favorabel – afviger med 20 kr. Det er ikke i orden.

Jeg kan kun sige, at man skal være om sig, hvis man ønsker at købe noget på ‘udsalg’ hos Saxo. Her drejer det sig om en billig paperback – følger de samme principper med dyrere bøger, kan det blive til en stor forskel. Jeg besluttede ved nærmere eftertanke at lade være med at købe noget overhovedet.

Og ja, der er tale om samme bog, ikke to forskellige udgaver.

Status 2014

Den årlige status bliver mindre og mindre interessant, fordi jeg efterhånden er, hvor jeg ønsker at være i mit fag.

Jeg vil dog fortsat gerne have bøger, som kunne kræve mere af magisteren i litteraturvidenskab, snarere end oversætteren i mig, og jeg har overvejet, om jeg oplever typecasting – én gang chick-lit-oversætter, altid chick-lit-oversætter – eller om redaktørerne har set nogle begrænsninger og svagheder hos mig, som gør, at de ikke vil give mig de ‘bedre’ bøger. Og endelig er der jo den mulighed, at der bare er mange flere af den slags oversættelser, som jeg hidtil har fået.

2014 blev året, hvor jeg begyndte at tage noter om forskellige redaktører – jeg oplevede, at forskellige redaktører havde radikalt forskellige præferencer mht. oversættelserne, og da jeg jo mener, at kunden altid har ret, kan jeg lige så godt sørge for, at de får deres individuelle ønsker opfyldt.

2014 blev også året, hvor jeg  oplevede et sjældent professionelt nederlag – SDI Media antog mig som tekster og fyrede mig lige så prompte igen. Det ærgrede mig, for jeg er sikker på, at jeg kunne være blevet en dygtig tekster, men jeg vil ikke sige, at de begik en fejl. Igen: Kunden har altid ret. Jeg var ikke det, de ønskede sig. Bortset fra det må jeg sige, at jeg ikke forstår den arbejdsgang, der bruges i tekstning, hvor der ikke er nogen korrektur eller kontrol. Jeg er lykkelig for som litterær oversætter at have en redaktør til at holde hånden under mig.

Nogle vil måske huske, at jeg fandt en fejl i opgørelsen af mine bibliotekspenge. Jeg klagede og fik yderligere 2500 udbetalt, hvilket betyder, at jeg gennem årene er gået glip af 10.000 kr. på den konto. Det ærgrer mig, og jeg kan kun opfordre andre til at se ordentligt efter.

A propos bibliotek var det også i år, jeg debuterede som forfatter – afhængig af, hvordan man regner – og min bog står nu på mere end 70 biblioteker. Det passer mig strålende. Det var uventet stressende at være i Berlingske og TV2, men det gav en masse positiv opmærksomhed omkring mit budskab, og det var jo hele hensigten, så mission accomplished.

Sjov nok er min mavefornemmelse ikke, at jeg er blevet forfatter. Jeg har bare skrevet en vejledning af en slags. Bogen tæller ikke i forhold til mine forfatterdrømme, så dem må jeg arbejde videre med i 2015. Steven Pressfield har skrevet nogle vise ord om skyggekarrierer:

6.  SHADOW CAREERS

Sometimes, when we’re terrified of embracing our true calling, we’ll pursue a shadow calling instead. The shadow career is a metaphor for our real career. Its shape is similar, its contours feel tantalizingly the same. But a shadow career entails no real risk. If we fail at a shadow career, the consequences are meaningless to us.

Are you pursuing a shadow career?

Are you getting your Ph.D. in Elizabethan Studies because you’re afraid to write the tragedies and comedies you know you have inside you? Are you living the drugs-and-booze half of the musician’s life, without actually writing the music? Are you working in a support capacity for an innovator because you’re afraid to risk being an innovator yourself?

Jeps, litteraturvidenskab var det nærmeste, jeg kunne komme forfatterskolen uden at søge ind dér, og oversættelse er det nærmeste, jeg kan komme et forfatterskab uden selv at skrive et ord. Jeg elsker nu at oversætte, men det er noget andet. Bedre held næste år.

I og jeres ønskes fredelige juledage og et lykkeligt nytår.